5. januar 2009

Han kunne godt...

Det er ikke noget let job at være forældre, heller ikke til en asperger.

Et af de største problemer vi har her i huset er hans sove- og stå op tider. Han har meget svært ved at komme i seng og det resulterer i at han har endnu sværere ved at komme op om morgenen. Eftersom han efterhånden er over 190 høj er det selvsagt heller ikke det letteste af hive ham ud af sengen mere - hvis jeg kan rokke ham 1 cm er jeg heldig.

Jeg skulle ikke overnatte her i huset i nat og havde derfor en snak med sønnen i går omkring hans søvnbehov. De største problemer opstår altid efter en ferie, hvor han kan være ekstrem slem til at falde ud af rytme og i morgen var netop starten efter juleferien.

Jeg havde tudet ham ørerne fulde i går, om at han var nødt til at tænke på, at jeg ikke var hjemme og at hans far ikke skulle stå med den belastning, at han ikke kunne få ham afsted. Heldigvis havde sønnen lyttet og trods en lille hovedpine, valgte han at komme at sted. Han begynder så småt at modne....ganske langsomt.

2 kommentarer:

  1. Det må være en svær opgave for jer, at have en voksen søn med aspergers. Men flot at lykkedes at få ham til at lytte, så han kom op ...

    SvarSlet
  2. Det er ikke verdens letteste opgave, men vi prøver at tage udfordringen op. Selvom det byder på en del frustrationer indimellem

    I bund og grund er han en dejlig dreng, som bare ikke magter livet på de sammen vilkår som vi andre.

    SvarSlet