16. januar 2009

Højdramatisk middagsstund.

En stille start på dagen, efter unger var sendt afsted, har jeg trisset rundt og gjort huset beboeligt. Der er ryddet op og vasketøjet er minimeret til en enkelt eller to maskinfulde.

Jeg skulle omkring på min arbejdsplads for at aflevere noget og derfra til en veninde, som ville give kaffe.

På et tidspunkt sagde jeg til hende, at jeg undrede mig over at manden ikke havde givet lyd fra sig hele dagen - nå ja der kunne jo være travlt på hans arbejde, så tiden ikke var til det.....

Det skulle vise sige at være en helt anden årsag, for han og hans kollegaer var udsat for en tåbe, som truede med at skyde dem allesammen. Tåben mødte op med et skarpladt gevær og kun held og politiet hurtige indsat forhindrede katastrofen. De blev allesammen derinde i nogle timer for at få talt hændelserne igennem.

Det samme gør vi her hjemme - jeg må sige jeg også er noget rystet og han er i høj grad, her tror man at sender man sig mand på arbejde til en stille dag på kontoret. Det udtrykt fik lige en anden mening. Lad mig sige at han og hans kollegaer er ikke tabte bag en vogn, flere af dem viste ganske godt overblik i krisesituationen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar