Av for den.......

En dum skydedør, som har mistet det ene hængsel og nu afventer besøg af en handimand, er skyld i at jeg har mega ondt i min finger. Fingeren kom i klemme under mit forsøg på at komme på den anden side af denne dør...... Øv hvor det dunker i fingeren.

Det er ik' min pegefinger der stritter, men den næste i rækken.. :-D

En ny mor....

Så kom mor hjem fra hopitalet, og hun trænger meget til at hvile og komme til kræfter........... Men det havde dog nær endt med at jeg havde fået en ny mor.........

Her i eftermiddag fik jeg en sms fra far hvori han skrev "Du har fået ny mor, Falck kom med den forkerte dame til mig"

Ok det ville jeg da gerne vide lidt mere om, så jeg skrev tilbage "Er hun pænere og yngre".....Svaret var "Hun var vist dement tror jeg, men den rigtige er kommet hjem her kl. 15:45" Det var jeg da glad for at høre - og jeg har ringet og sikret mig at det var min rigtige mor......

Nu håber jeg Falckmanden har fået styr på hvem den anden dame var, så hun kan komme til det rette sted :-)

Fødselsdag i flere dage

Vi har holdt fødselsdag  i ca. tre dage nu, og er endelig nået enden på det......

Familien var inviteret til kaffebord, og det lykkedes næsten af samle alle denne gang. Svoger og yngste niece var på Sjælland og mor er stadig indlagt i Hobro. Det har faktisk været umulig at samle hele familien ved de fleste af familiens fødselsdage i år, men 12 ud af 15 er da også en et pænt fremmøde :-) Vi havde en rigtig hyggelig fødselsdag med boller, kage og lagkage.....

Sønnen stod op ved halv titiden og sammen begyndte vi at få styr på oprydning, støvsugning og bagningen. Da klokken var halv elleve kom han ud i køkkenet til mig og sagde "mor, er klokken kun halv elleve" han havde ikke fået stillet uret tilbage og var kommet en hel time tidligere op end han havde planlagt........hmmm næste gang jeg skal have ham op i god tid, stiller jeg da bare uret en time frem, og satser på at han ikke opdager det :-).......

17 års fødselsdag

Vi var tidligt oppe for at fejre sønnens fødselsdag. Allerede ti minutter over seks, blev jeg purret ud af sengen. Vi fik dækket bord, hentet morgenbrød, lavet kaffe og i det hele taget gjort klar til at fejre sønnen på behørig vis. Han blev vækket med sang kl. halv syv og skulle lige have fem minutter til at vågne i........ Der gik kun tre minutter, så sad vi alle ved bordet og hyggede os. Han fik penge til en ny mp3-spiller, for vi vidste han gerne ville være med til at købe den selv, og så fik han en cd med Crush 40, som er hans yndlingsband....... noget rock-agtigt musik. Cd kan ikke købes i Danmark, så den er bestilt til levering i løbet af de næste par uger fra England.

 

Nu er familie sendt i skole og på arbejde og jeg har ryddet op i huset. Jeg møder over middag og tager i aften med far på sygehuset for at se til mor. Så traditionen med at vælge sin livret er udsat til i morgen og på søndag kommer familie og fejrer ham. Så vi holder fødselsdag over tre dage. Det er noget der passer ham.

Til sidst - Stort tilykke til dig, min kære søn.

Min førstefødte, for 17 år siden

I disse timer er det 17 år siden vandet gik og vi skulle til at være forældre for første gang. Jeg var lige gået på barsel og sammen med min søster, som havde fået hendes første 20 dage før, var jeg ovre hos min mormor, som nu bar den stolte titel "Oldemor". I løbet at det næste døgn skulle hun blive dobbelt oldemor. Vi havde en rigtig hyggelig dag. Der var stadig 3 ½ uge til termin, så jeg havde god tid........ troede jeg, men sådan skulle det ikke komme til at gå.

Der var meget vi ikke havde klar endnu, barnevognen var ikke købt, liften heller ikke........ jeg havde fået en masse tøj af en veninde og heldigvis var det vasket, men hang stadig på tørresnoren i baggangen.

Om aftenen var jeg alene hjemme og havde det lidt underligt, jeg husker jeg tilbragte det meste af aftenen på en madras. Da manden kom hjem hen på aftenen, gik han hurtigt i seng. Jeg blev oppe lidt længere........ meget længere skulle det vise sig, for bedst som jeg ville gå i min seng, gik vandet og jeg måtte vække manden og fortælle ham, at nu var det nu det skete...... Jeg husker han satte sig søvndrukken op og sagde "Er du sikker på du ikke har tisset i bukserne?" Ja det var jeg helt sikker på, det var og er ikke lige noget jeg sådan går og gør............ Jeg fik ham vækket helt og efter at have talt med fødegangen, pakkede vi sammen og tog derud.

Vi nåede hospitalet midt om natten og det skal lige siges at når man går tur sammen med min mand, så går man ikke, man småløber for han går meget rask til. Da jeg så blev undersøgt, var min puls ret høj og jordemoderen så noget betænkelig ud, men sagde ikke noget. Ca. et kvarter senere kom hun tilbage og ville tjekke min puls igen og denne gang var der intet galt "Det forstår jeg ikke" sagde hun. Det gik op for os, at det var turen op ad trappen, der havde sat pulsen op, og hun skændte lidt på mig og sagde at jeg ikke sådan måtte forskrække hende og til manden sagde hun at han ikke skulle løbe så stærkt når han havde en højgravid på slæb..:-)

Drengen blev født ved halv firetiden næste eftermiddagen og fødslen var nem. Ud af det hele, kom en dejlig lille lyshåret gut, som vejede knap 2900 gram. På grund af den lidt tidlige fødsel, skulle han lige omkring neonatal-afdelingen og have hjælpe til at få lungerne igang. Det lå han ikke ret længe, og jeg fik ham ned på barselsgangen......... Plejepersonalet var vilde med ham, de kaldte ham "drengen med sølvhåret" Hans flotte hår skinnede som sølv.

Mens jeg lå på barselsgangen, var jeg nødt til at sende manden ud for at handle, for det var nogle ting vi ikke kunne undvære, en puslepude f.eks. så den stakkels mand blev jaget fra den ene ende af byen til den anden, så vi kunne være bare en smule klar til at modtage denne lille ny, i familien.

Meget vand er løbet i åen siden, men han er stadig min førstefødte - min hjertebarn.

I en seng på hospitalet....

Så ligger mor igen på hospitalet og skal opereres, denne gang for brok. Hun er sej udadtil, men nervøsiteten ulmer, hos os alle. I morgen skal hun på operationsbordet og så skal de tage stilling til hvor stor operationen bliver. Det er noget med et net der skal virke som forstærker, så brokken ikke springer så let op igen..... Vi håber og tror på den lille operation........

Hun er draget afsted på hospitalet allerede i dag, for de skal lige have styr på hendes andre skavanker inden de begynder at operere på hende.

Hun er udstyret med en mobiltelefon, så vi kan komme i forbindelse med hende, og ja vi har faktisk snakket med hende. Hun er ved godt mod.....

Og vi ved nu at hun KAN bruge en mobiltelefon :-)

Noget godt i vente........

Så er billetterne i hus, til Bruce Guthro koncerten på Skråen i Aalborg den 3. april 2008.

Jeg havde ellers planer om at medbringe manden til koncerten, men han er ikke til at drive ud af huset om torsdagen. En noget lang arbejdsdag resulterer som regel i at han og sofaen bliver enige om at holde stævnemøde og intet absolut intet kan komme på tværs af den aftale og jeg får nok ikke Bruce Guthro til at lave om på datoen. Men jeg tager afsted og har allieret mig med nogle af vores bedste venner, så det bliver i godt selskab, koncerten skal nydes.

Nydes det skal den i fulde drag, for han laver noget ganske godt musik, denne canadiske singersongwriter, som ved siden af også er forsanger for mit yndlingsband Runrig.

Runrig - dem napper jeg lige en koncert med den 3. november, hvor de gæster Arena Nord i Frederikshavn.

Aspergernetværksgruppe

Ret hurtigt efter vi diagnose Asperger syngrom på sønnen, valgte vi at melde os ind i Autismeforeningen. En af grundene til indmeldelsen var at komme i kontakt med ligestillede forældre. Vi var til et åbent hus arrangement hvor vi blev bekendt med, at man i nordjylland har netværksgrupper, hvor man opdeler forældrene efter handicappet, det vil siger der er grupper med forældre, hvis børn har diagnosen Infatil autisme, atypisk autisme og aktuelt for os, asperger syndrom.

Vi kom så forbindelse med en af grupperne og det har virkelig været godt for os, vi er 11 forældre i gruppen og det er befriende at kunne trække på hinandens erfaringer og lige så befriende ikke altid at skulle forklare hvad det vil sige at have Asperger Syndrom. Vi mødes flere gange om året og hygger os med kaffe og næsten hver gang vi har været sammen kommer vi hjem med noget vi kan bruge i hverdagen.

Vi skal til møde i aften og jeg glæder mig.

Pilfinger pc-problemer

Hjælp, lød det på sms - Yngstesønnen har pillet pc'en i atomer og nu har han knækket de små ben på cpu'en........ Manden i huset havde afsat formiddagen til at kigge på problemet og vi drog afsted så han kunne få kigget på den der cpu........

"Hvorfor har han pillet cpu'en ud"? blev familien spurgt..... men drengen var ikke selv hjemme til at svare på spørgsmålet, så det står hen i det uvisse. Nu står pc'en midt på vores spisebord til genopbygning.

Den dreng har virkelig givet manden her i huset grå hår i huset når det drejer sig om computere..... han er vist en af de få, der har præsteret at slette en halv harddisk......... Han er pilfinger af rang, mon han nogensinde lærer det?!?!?!?

Venskabet holder endnu......

Inde på sønnens værelse spilles der computer til den store guldmedalje. De sidder fire friske unge mænd med hver deres pc, og spiller vistnok det samme spil, men hvad ved jeg.

I mellem disse unge mænd sidder en af hans ældste kammerater, de har kendt hinanden siden børnehaven og nyder stadig hinandens selskab.

For nogle år siden, legede de inde på sønnens værelse og på et tidspunkt blev de uvenner over et eller anden og kammeratens temperament løb af med ham. Han kom farende igennem stuen, hvor jeg opholdt mig og bedyrede at det var sidste gang han ville lege med min søn og nu skred han og kom ALDRIG MERE tilbage. Ok tænkte jeg det var voldsomt, men jeg nåede overhovedet ikke at reagere inden han var ude af døren. Jeg så ham rundede vores carport på vej hjem og sådan ca. 5 skridt længere henne så jeg ham dreje skarpt om på hælen og komme tilbage, hvor jeg måbende spurgte ham hvad han ville. Jo.... han ville da ind og lege med min søn.....

Så aldrig mere..... blev til et kort sekund og de to unge mennesker er stadig venner.

Snart ferie

Så er Fruen på højkant igen og i fuld sving på jobbet, det var heldigvis en kort arbejdsdag på 5½ time og i morgen skal 3½ timer overstået, så kommer den yderst velkomne og længe ventede efterårsferie.

Datteren og jeg har en god travetur i skoven i tankerne, vi skal ude og samle materialer til juledekorationerne, inden naturen tager fat på at formulde det alt for meget.

Så har jeg et hængeparti, med en fødselsdagsgave, som ikke blev købt inden feberen holdt sit indtog i tirsdag - og nogle gange er man heldig, for det jeg ville have købt, havde hun allerede fået.

En plan om at male sønnens værelse ulmer, og bliver måske ført ud i livet en af de dage han tager på besøg hos en skolekammerat, hvor de har planlagt pc-marathon.

En visit hos en kollega, som desværre har aborteret idag, står også på skemaet. Hvis hun har lyst til at se mig, lægger jeg meget gerne turen forbi hende.

Ungerne bedsteforældre på begge sider ved vi holder ferie, og begge hold forventer med garanti et besøg - det vil vi ogsp meget gerne.

Så den ferie kan meget hurtigt få ben at gå på. Men ligenu er det stadig tid for forventningens glæde.....

Øv - snottet familie

Sønnen og jeg snotter, vi er forkølede og tilbringer dagen under dynen med lommetørlæder, kamillete og diverse halspastiller..... Vi er pylrede og skiftes lidt til at varte hinanden op. Lige nu er vi begge oppe og har computerne i brug, men det bliver en kort seance for mit vedkommende - puha et kvarter her er rigeligt. Så nu vil jeg hoppe under dynen igen.

Kænguruer - et store ønske

Jeg har et par spejderveninder som jeg mødes til "Spejdermimmer" med en gang om måneden.

Vi har været spejdere sammen i vores barndom og for nogle år siden var vi til 25 år jubilæum i vores gamle spejdergruppe, var invitationer blevet overladt til byens borgerforening, som mildest talt havde lagt et usselt arbejde i at opspore gamle spejdere. Det resulterede desværre i, at der slet ikke kom i nærheden af det antal personer man havde håbet på. Skuffende, men dagen blev ganske god alligevel.

Jeg og et par spejderveninder, som ikke havde set hinanden i mange år, blev enige at det ikke skulle gentage sig og vi påtog os at sørge for større fremmøde til 30 år jubilæet. Der skete så det imellem tiden at Spejdergruppen gik i dvale, vistnok på grund af leder skærmydsler.

Ikke desto mindre fik vi nedsat det her udvalg, som skulle finde de andre "gamle" spejdere og vi begyndte at mødes ret hurtigt efter, vi var jo i god tid med hele 5 år til næste jubilæum. Første gang vi mødtes, havde vi papir og blyant fremme, det blev dog ikke så flittigt brugt. Nu er der gået mere end 5 år og selv om gruppen er i dvale og jubilæet ikke er aktuelt, mødes vi stadig og engang imellem falder snakken på spejdertiden.

vi har det rigtig god sammen og fra bare at være "spejderveninder" er vi nu rigtige veninder og kan virkelig snakke med hinanden og alt. En af de andre har for ganske nyligt rundet de 40 år og der kom en invitation til tøsefrokost, som vi to andre desværre begge var forhindret i at deltage. Øv - vi havde begge lovet os væk inden vi fik invitationen. Men vi slipper heldigvis ikke helt for på torsdag er vi inviteret til spisning med vores familier hos fødselaren.

På hendes ønskeseddel står der "kænguruer(Levende)". Selvfølgelig har vi været på jagt efter en sådan - men de hænger altså ikke på træerne i Danmark. Vi er ganske klar over det er udenfor økonomisk rækkevidde, men hvor ville det være fedt at give hende de kænguruer hun har ønsket sig i årevis, for de stod også på ønskelisten, da hun og kæresten fejrede henholdsvis 35 og 40 års fødselsdag. Men hun må nok nøjes med "ikke levende" kopier.

De gamle fotos

For nogle år siden, overtog min bedstemors fotoalbum. Det havde indtil da være i min fasters varetægt og hun mente at de ligså godt kunne blive opbevaret hos mig, for jeg var den eneste i årene siden min bedstemor døde, som havde spurgt efter dem.

Jeg var begyndt at slægtsforske og ville gerne sætte ansigt på nogle af de personer som dukkede op. Der er adskillige billeder af mine bedsteforældre, onkler, tanter, fætre og kusiner. Nogle er god, nogle er dårlige og en del af dem er præget af tidens tand. Fælles for dem alle er, at de bliver bevaret til eftertiden.  

Albummene var præget af tidens tand og især det ene var bogstavligt talt ved at gå i opløsning - nu er de fleste af billederne på plads i nyt album og næste punkt på dagsordenen er at få sat de rigtige navne på personerne på billederne. En god del af dem, kan jeg selv genkende - men resten er op til min far og måske min faster at identificere.

Et af billederne er indscannet og sendt til en for min ukendt mand. Han har en hjemmeside på nettet, hvor jeg kunne konstatere at vi var af samme slægt, billedet var af hans tipoldeforældre og ifølge hans hurtige svar som tak for billedet, kunne jeg forstå at han ikke selv havde billedet. Jeg vil ikke af med originalen, men et indscannet billede er heller ikke ilde.

De gode gamle dage.....

"Undskyld hvis jeg vækker dig, men................"

"jo tak"

Endelig en lørdag fri og jeg skal ikke noget før ud på eftermiddagen...... og så bipper der en sms ind på den  forbandede mobil.

Sommetider kan jeg virkelig savne de dage, hvor vi ikke havde mobil.

Snak om duer.......

Min far blev jo for et stykke tid siden Danmarksmester med hans Birminghamroller (kunst flyveduer). Han deltog derefter i verdenmesterskabet, hvor det blev til en flot 17. plads. Det udløste selvfølgelige en artikel i et due-blad, hvor min fars duers flotte præstation blev beskrevet.

Så langt så godt, men forfatteren beskrev også min far som værende en mand af få ord. Det er er ikke lige en beskrivelse vi kan genkende for som min mor siger "Han snakker som skindet var af hans mave" "eller det kommer som skidt fra en spædekalv. Nej han er ikke en mand af få ord.....