2. september 2012

Skole lejrtur.

Datteren smutter til København i morgen med skole, og kommer først hjem på fredag. De skal vandrehjem. Morgenmaden får de på vandrehjemmet, men resten af dagens måltider skal de selv sørge for. I starten var der en del skepsis fra forældrenes side, for får min lille purk nu noget at spise. Lærerne derimod har prøvet det flere gange og endnu har de ikke oplevet at nogle af ungerne er kommet sultne i seng. Tværtimod bliver vores unger hurtigt fortrolig med de mange muligheder København byder på, rent kulinarisk. (Hun vil IKKE på Mc. Donalds :o) )

Dattere har en aftale med hendes kusine som har boet i København 4 måneder og kusinen glæder sig til at vise datteren sin nye by. De skal allerede mødes i morgen, det var den dag der passede bedst, for skolen har en masse på programmet de øvrige dage.

Jeg har forsøgt at få lov at snige mig ned i kufferten og komme med, men nej "Du bliver bare hjemme, mor"..... :o) Jeg kunne da ellers godt bruge en lille smuttur til København. Nå, det må blive en anden gang. Det skal jo heller ikke blive for pinligt for den unge dame :o)

Hun er sendt tidligt i seng, for hun skal tidligt op og skal være på Aalborg Banegård kl. 7:15.

3 kommentarer:

  1. Det er navlestrengen, der begynder at strække sig. Jeg sender yngste til Bornholm senere på måneden, og på lørdag skal vi se på efterskole. Inden vi ser os om, er vi bare far, mor og hund herhjemme.

    SvarSlet
  2. Ja det går den vej, de bliver store de unger. :o)
    Selvom jeg nu regner med yngste bliver hjemme nogle år endnu, så er sønnen smuttet forlængst.

    SvarSlet
  3. Håber, din datter har haft en god tur til Kbh? Det har hun sikkert, lejrskole er næsten altid et hit. Og selv om det måske ikke bliver til de store mængder søvn eller mad i et par dage, er der næppe nogen danske unger, der tager skade af det :-)

    SvarSlet