31. juli 2011

Det var skønt

Det glæder en mors hjerte usigeligt, når sønnen - som har diagnosen Aspergers Syndrom, ringer hjem og fortæller og hans dejlige dag sammen med kammeraterne. Helt uden af blive opfordret til at fortælle

Det er aldrig sket før.......

Det glæder mig også at han kan magte at have venner og holde ved dem. Sociale kompetancer, er nemlig ikke blandt den unge mands spidskompetancer.

6 kommentarer:

  1. Åhh, ja, det kan jeg godt følge dig i. En ganske lille ting, kan pludselig gå hen og blive meget stor :-)

    SvarSlet
  2. Han erobrer flere nye "lande" med tiden; kan så godt forstå din glæde :-D

    SvarSlet
  3. Pia, de små glæder guld værd især når det i virkeligheden er et stort skridt.
    Anjoe, han er godt igang. Han begynder at tro på at han kan.

    SvarSlet
  4. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  5. At overvinde sine egne grænser kan være meget svært. Stort tillykke til den unge mand :-)

    SvarSlet
  6. Tak Rimkoger, det er små skridt for os, men store for ham.

    SvarSlet