Så er datteren sendt på FDF lejr og kommer ikke hjem før søndag. De skal hygge sig og det var i højt humør de tog afsted med bussen. Med på turen er også yngste niece, som var glad for at moster var der for at vinke til hende. En af sønnens kammerater er med på turen, og han lovede at kigge efter de to tøser.... Hmm det bliver heller ikke let at undgå - eftersom de skal være i samme hytte :-D
Dagen i morgen starter med besøg af de tre andre par fra vores aspergernetværksgruppe, jeg nyder de timer vi har sammen med dem. Vi er en flok som går godt i spænd med hinanden og er gode lyttere når noget er svært. De behøver ikke få en forklaring om hvad aspergere er for nogle, for de har dem jo selv inde på livet. For os har det været rigtig godt at finde den gruppe.
Aftenen står på julefrokost hos nogle venner - en årlig tilbagevendende begivenhed, som absolut plejer at være sjov og hyggelig. Gaverne er købt ind til pakkeSNYDEspillet med de mange regler......
Søndag kommer datteren hjem og jeg glæder mig til at høre hvad hun har oplevet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar