Vores aspergersøn har gode stunder og dårlige stunder. Heldigvis er der flest af de gode. Men guderne skal vide at de dårlige stunder trækker tænder ud.
Han kan lukke sig fuldstændig inde i sig selv og er svær, meget svær at finde ind til. Det kræver kræfter, kræfter som vi forsøger at finde i de gode stunder. Hans liv kører som i bakke og dal. Når vi så har de gode stunder er det vigtigt ikke at dvæle ved de dårlige, også det er svært. Han skal i de dårlige stunder både have meget systematik i hans liv og ikke for mange udfordringer. I de gode stunder kan han en masse, han er hjælpsom og hans pragtfulde sans for humor skinner igennem, Han kommer frivilligt ud af hulen for at hygge sig med os.
Det er bare så pokkers svært at vi ikke ved hvornår tingene skifter fra bakke og til dal............Men undvære ham vil vi ikke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar