En dejlig eftermiddag.

Mine forældre har igennem mange år haft nogle venner, som min far har lært at kende gennem en hobby. Han er nu en ældre mand på 88 år og bor i en ældrevenlig bolig, små 25 km fra hvor vi bor.

Far kom i formiddags og spurgte om jeg havde lyst til at komme med ud og besøge ham og selvfølgelig havde jeg det. Jeg husker ham fra da min søster og jeg var børn - han elskede børn og vi var aldrig i vejen når han var der og i hans lomme lå der altid et stykke Pernille chokolade.

Det er efterhånden en del år siden jeg så ham sidst, men hvor var det en skøn modtagelse - med åbne arme og et stort knus. Jo han huskede mig og vi, mine forældre og jeg havde en rigtig dejlig eftermiddag i hans selskab.

Men hvor er det forunderlig, at når man sidder og snakker, hvad man egentlig kan huske fra sin barndom. Vi snakkede om ting jeg ikke har skænket en tanke i mange år. Ting der ligger og gemmer sig i hjernen og pludselig dukker frem.

Han har det godt. Helbredet er nogenlunde, men åndsfrisk det er han. Han er heldig at have sine børn omkring sig, hvor var det dejligt at høre hvor glad han stadig er for livet. Han var min barndoms bedste voksenven.