Det gav bagslag....

Manden her i huset mener alt stort set alt kan helbredes ved at løbe 10 gange rundt om huset......

Det gav lige bagslag i går da han kom hjem fra arbejde. Efter aftensmaden sad han henslængt i sofaen og lignede en hængt kat. Jeg skulle afsted til noget veninde tamtam og sagde så til datteren:

"Nu skal i være søde ved far i aften, for han er træt".

Datteren vendte sig resolut om gik hen til faderen og kiggede ham dybt i øjnene og sagde:

"Du skal op og lave nogle armbøjninger".

Så måtte han alligevel overgive sig, så hun fik et stort knus.

Det er godt for potensen

En af dagene i løbet af ugen bestod aftensmaden bl.a. af selleri - jeg elsker selleri, men den mening deles ikke af sønnen her i huset.

Disse selleristykker blev nøjsommelig pillet fra og det blev der brugt lang tid på.

Jeg kunne ikke dy mig, men sagde til sønnen at jeg syntes han skulle spise dem. For det var godt for potensen.....

Sønnen ville have en forklaring på hvad potensen var og da den var givet, sad der en blussende rød ung mand ved siden af mig. :-D

Der var lige en mor, som var billigt til salg :-D

Han sidder inde

Heldigvis sidder tåben fra Dramaet på mandens arbejdsplads i går, nu i spjældet!

Håber han kommer til at sidde der længe....

Højdramatisk middagsstund.

En stille start på dagen, efter unger var sendt afsted, har jeg trisset rundt og gjort huset beboeligt. Der er ryddet op og vasketøjet er minimeret til en enkelt eller to maskinfulde.

Jeg skulle omkring på min arbejdsplads for at aflevere noget og derfra til en veninde, som ville give kaffe.

På et tidspunkt sagde jeg til hende, at jeg undrede mig over at manden ikke havde givet lyd fra sig hele dagen - nå ja der kunne jo være travlt på hans arbejde, så tiden ikke var til det.....

Det skulle vise sige at være en helt anden årsag, for han og hans kollegaer var udsat for en tåbe, som truede med at skyde dem allesammen. Tåben mødte op med et skarpladt gevær og kun held og politiet hurtige indsat forhindrede katastrofen. De blev allesammen derinde i nogle timer for at få talt hændelserne igennem.

Det samme gør vi her hjemme - jeg må sige jeg også er noget rystet og han er i høj grad, her tror man at sender man sig mand på arbejde til en stille dag på kontoret. Det udtrykt fik lige en anden mening. Lad mig sige at han og hans kollegaer er ikke tabte bag en vogn, flere af dem viste ganske godt overblik i krisesituationen.

Han bliver ikke soldat.

Sønnen har fået militærpapirer, som alle andre unge fyre i den alder. Men på grund af hans asperger syndrom, bliver han fritaget. Papirerne kom før jul og havnede inde på hans værelse, derefter blev der ikke gjort noget ved dem - for hans speciallærerer i folkeskolen havde jo fortalt ham at, når man har asperger syndrom, så bliver man automatisk fritaget. Ergo i hans verden var det så det samme som ikke at fortage sig mere.

Sådan spiller klaveret ikke, for  militæret kan jo ikke vide at han har asperger syndrom. papirerne skal naturligvis udfyldes og indsendes. En snak med militæret i dag, har bragt løsningen for dagen, for han skal bare medsende en kopi af diagnosen fra børnepsyk. Så skulle fritagelse være lige om hjørnet.

Da vi havde fremfundet overnævnte papir med diagnose, skulle jeg lige læse den, det var faktisk skræmmende - for jeg huskede pludselig hvor forfærdelig det var at få den. Jeg følte mig helt hjælpeløs - heldigvis er nogle af de ting de skriver i diagnosen blevet væsentligt bedre siden da. Heldigvis blev han da diagnosticeret så vi bedre kan hjælpe ham.

Åh hvor det letter......

Sommetider drømmer jeg om et walk in closet.........

Jeg er ved at rydde op i mit tøjskab. Alt det jeg ikke bruger mere ryger ud, resten bliver lagt pænt og sirligt tilbage. Mine intetioner om at smide noget væk, når det kommer noget nyt til, ryger næste altid til jorden. Det resulterer så i et overfyldt skab, som indeholder en mængde tøj, jeg flytter rundt på uden nogensinde at bruge det.

Det er der nu rådet bod på og jeg kan overskue garderoben.... Herligt.

På familie besøg i morgen.....

Jeg skal med min far ud og besøge min gamle faster på plejehjemmet i morgen formiddag...... Hun er en af mine to ynglingsfaster. Jeg husker fra min barndom, hendes store hjerte og husrum. Vi unger var aldrig i vejen.

I morgen skal vi snakke familie, for hun er en knag til at huske familiesammenhænge og da jeg slægtsforsker, er det absolut noget jeg kan bruge.

Jeg glæder mig, til at se hende igen.

Hyggevejr

ØV - for et trist vejr......

Godt husene er hule indvendig og teen står nybrygget i termokanden og afventer hjemkomsten af manden i huset, så vi kan komme til at hygge os.

Nu igen

Jeg fatter ikke hvorfor det altid er mig, der sidder på toilettet og mangler papir :-(

Fars fødseldag med video kigning

Først et stor tillykke til far...

Super hyggelig dag hos mine forædre, som havde inviteret til brunch kl. 11:00. Desværre måtte min svoger melde afbud. Han foretræk at efterlade sig selv og feberen under dynen.

Vi hyggede os og snakkede.... og hyggede og snakkede..... Vi sluttede dagen med at se video....... Der findes i familien to klassikere:

1. Den første er min nieces 1 års fødselsdag med sin helt egen lagkage....... Først vil hun slet ikke røre, men da hun først for smag på skidtet - en hel festforestilling hun spiser med begge hænder og kan slet ikke få nok..... Til sidst må min søster tage hende væk, for selv papirsdugen er ved at ryge med :-D
2. Den næste er virkelige klassikeren over alle. Min søster og tidligere svoger holder 30 års fødselsdag og selvsamme niece er knap 3 år gammel på det tidspunkt...... Det har stået ned i stænger, tordnet og lynet, sådan en lun august lørdag eftermiddag. Jorden er nu fyldt med store vandpytter og den 3 årige holder rundt og gør sig til foran kameraet og morfar filmer løs - pludselig bukker pigen sig ned og tager en ordentlig tår vand fra vandpytten :-D og rejser sig og danser videre som om intet er hændt.

Begge vidoer er selvfølgelig set mange gange, men vi bliver aldrig trætte af dem. Niecen er nu 15 år gammel og hun er stadig vild med at se dem. Men den fra hendes konfirmation i foråret, ja den nægter hun at se :-D

Hygge forude

På lørdag skal vi til min fars fødselsdag.

Jeg glæder mig - det er første gang i mere end et år, vi alle sidder bænket ved samme bord i mine forældres hjem til hyggeligt samvær.

Mor laver hjemmelavet leverpostej. Den smager himmelsk og det bedste ved det hele er at hun er så langt helbredsmæssigt at hun kan efter en lang hospitalsindlæggelse på et halvt år.... Hun er sej.

Svært venskab

Her i huset bor en søster til vores aspergersøn, hun er et nemt barn og det største problem hendes far har med hende, er at hun er et rodehoved, så hendes værelse ligner ofte noget hvor der er faldet en bombe. Hun begynder dog så småt at se fordelen ved orden derinde.

Hun har venner - ikke mange, men hun plejer dem trofast og blandt dem er hendes veninde, som flyttede langt væk fra byen i 1. klasse, hende har hun stadig kontakt med flere gange om ugen. Hun har en kammerat fra klassen, som bor lige i nærheden, han er en dejlig dreng, som kommer her ofte. Deres største problem har været at, de andre i klassen ikke måtte vide at de legede sammen, for så ville de bare tro at de var kærester :-D

I forsommeren fik hun så en ny veninde, som skulle vise sig at blive lidt af en udfordring. Moderen til denne pige havde længe talt med mig, om ikke jeg synes de skulle lege sammen, men jeg er af den indstilling, at hvis de skal lege, skal de selv finde sammen og ikke fordi forældrene synes. De fandt så sammen og begyndte at besøge hinanden og tilsyneladende gik det godt. Mest legede de dog hos veninden og indimellem synes jeg dog vi så lige lidt nok til datteren.

Pigen kommer fra en socialt belastet familie - faderen bor ikke hos dem og han er i perioder lagt i sprit. Det skulle  naturligvis ikke komme pigen til skade. Desværre havde jeg hørt fra andre, at der var nogle af pigerne i klassen der ikke måtte lege med hende. Nå tænkte jeg, vi bor i et område, som bestemt har sine snobber :-D Men alligevel synes ikke de kunne laste pigen for faderens udskejelser . Moderen var naturligvis glad for venskabet og hun var oprigtigt glad for vores datter. Hun lagde desuden kortene på bordet for mig og fortalte at hun selv havde haft alkoholproblemer, men var total tørlagt - de ord tror jeg er sande.

Desværre er pigen præget af de ting som følger hende i kølvandet og allerede i starten af venskabet, var det et problem at hendes mor og faktisk også faderen var glad for vores datter, pigen troede at de nu bedre kunne lide vores datteren end de kunne lide hende. Det fortalte datteren at de måtte bruge langt tid på at overbevise hende om, at det ikke hang sådan sammen.

I efterårsferien var datteren og jeg på besøg i sommerhus hos nogle venner. Datteren blev så deroppe. Mens hun var der fik hun en grim sms fra pågældende veninde, som skældte hende hæder og ære fra, fordi hun ikke som de havde aftalt var blevet hjemme i ferien, så de kunne lege sammen. Datteren ringede hjem og grædende fortalte hun, at det havde de ikke aftalt. Jeg fik hende til at sende sms'en hjem til os og mandens ringende og snakkede med hendes mor - moderen kunne godt huske den diskussion og sagde at det var rigtig at datteren ikke havde lovet noget - hvilket hun jo heller ikke kunne, for det kunne jo være vi som familie, havde andre planer.

Desværre havde pigen svært ved at forstå, at hun havde misforstået situationen, hun blev ved med at køre på datteren og påstå at hun havde svigtet en aftale..... Vi lod datteren prøve at løse konflikten selv og i løbet af nogle dage, blev de da også venner. Men der gik ikke ret lang tid, så var den gal igen - denne gang fordi datteren havde en anden aftale og ikke ville ændre den.

Vi havde nu efterhånden fået snakket tingene godt igennem med datteren og fundet ud af at pigen brugte trusler og slag, når hun ikke kunne få sin vilje og vi synes det var klogt hvis datteren gjorde en ende på det venskab. Men det er svært når man kun er 10 år og skal være sammen hver dag i skolen.

En dag ringede datteren til mig på jobbet og sagde "nu vil hun lege igen" "har du lyst" spurgte jeg hende "jo ja måske". Jeg sagde til hende at hvis de skulle lege så blev det ovre hos os, og så kunne vi tage en tur omkring mormor. Det synes hun var fint. for så var hun i trykke rammer. Det blev sidste gang de legede sammen, bl.a. satte pigen datteren til at plage åbde mormor og morfar om penge og den taktik har vi aldrig brugt i familien, så begge mine forældre undrede sig over denne adfærd fra datteren. Jeg konfronterede hende med det og med et dybt suk sagde hun at det var pigen, som havde fået hende til det. Jeg fortalte hende at jeg ikke synes det var i orden og den tog hun til sig. Hun konstaterede at hun ikke gad være ven med pigen mere. Det var den sidste dråben der fik bægeret til af flyde over.

Efter den tid bakkede hun helt væk fra venskabet og selv om pigen forsøgte med både søde ord, slag og trusler, så var  og er datteren helt færdig med det venskab. Men det var en hård kamp for hende at lære at sige fra.

Pligtfordeling...

Noget som er vigtig, når man har en asperger i huset, er at der er system i tingene.

I dag har vi derfor haft en god, konstruktiv snak om hvordan vi fordeler pligterne her i huset. Den unge mand er 18 år og snakker seriøst om den dag han skal hjemmefra og derfor har han brug for alt det balast han overhovedet kan brokke ned i rygsækken - så stille og roligt skal han have lært de huslige pligter.

Vi skrev pligter ned og fordelte...... Tænk han tog gulvvasken helt af sig selv. Det passer mig ganske fint - det er ikke det jeg er mest vild med at foretage mig :-D

Nu har jeg fået lavet skema over pligterne og fordeling af opgaverne. Ydermere er der lavet menuforslag til aftensmaden for de næste 5 uger...... Hold op hvor er jeg træt nu :-)

Han kunne godt...

Det er ikke noget let job at være forældre, heller ikke til en asperger.

Et af de største problemer vi har her i huset er hans sove- og stå op tider. Han har meget svært ved at komme i seng og det resulterer i at han har endnu sværere ved at komme op om morgenen. Eftersom han efterhånden er over 190 høj er det selvsagt heller ikke det letteste af hive ham ud af sengen mere - hvis jeg kan rokke ham 1 cm er jeg heldig.

Jeg skulle ikke overnatte her i huset i nat og havde derfor en snak med sønnen i går omkring hans søvnbehov. De største problemer opstår altid efter en ferie, hvor han kan være ekstrem slem til at falde ud af rytme og i morgen var netop starten efter juleferien.

Jeg havde tudet ham ørerne fulde i går, om at han var nødt til at tænke på, at jeg ikke var hjemme og at hans far ikke skulle stå med den belastning, at han ikke kunne få ham afsted. Heldigvis havde sønnen lyttet og trods en lille hovedpine, valgte han at komme at sted. Han begynder så småt at modne....ganske langsomt.

På livet løs.

På tærsklen til 2009 kan vi begynde at tænke fremad..... Vi har en aspergersøn, som er blevet 18 år i det forgangne år. Han har skiftet skole og modner ganske, ganske langsomt og han er i det stille begyndt at snakke om at flytte hjemmefra.

Som mor må jeg erkende at det er svært at slippe ham, for han er vel ca. 5 år bagud i udvikling på nogle punkter og mit beskytter instikt er stort. Jeg vil jo så gerne beskytte ham lidt endnu.

Men jeg må også erkende at mine kræfter ikke rækker ind i himlen. Jeg kan heller ikke bliver ved at tilføre ham nye impulser. Han må nødvendigvis ud i livet og lære af andre.

Heldigvis er der mulighed for bostøtte til unge mennesker som ham, og et sådant tilbud skal være velkommen i løbet af det næste års tid. Måske vil det være sundt for både ham og os, at han kommer hjemmefra og begynder at tage fat på det begyndende voksenliv.

Heldet var dog med mig.

Godt nytår til alle.

Vi havde en rigtig hyggelig nytårsaften i gode venners lag. Vi hyggede os med god mad og det blev til en enkelt brætspil "Danmark" i løbet af aftenen - og gæt hvem der vandt :-D

Det held jeg samlede her, skulle det vise sig at jeg fik brug for senere på natten.

Vi skålede behørigt i champagne, da klokken sneg sig ind i det nye år og vi sang med på vær velkommen og de harnisk klædte kæmper, og så skulle vi ud og se på skyderiet.

Netop i år havde jeg snakket om, at vi voksne vist også burde tænke på at have nytårsbriller på under skyderiet - men det blev ved tanken.

Jeg kunne ikke finde mine vanter og både manden og jeg stod på hovedet i bilen, for at se om de var der...... og netop som jeg lukkede bildøren og ville dreje mig for at se skyderiet, kom en raket farende imod mig og kun ganske få centimeter, var der mellem mig og denne skrækkelige tingest. Faktisk så tæt at jeg kunne føle varmen på min kind.

Det kostede lige en tåre af forskrækkelse og brillerne de sidder helt sikker på min næse næste år........ Det rammer altså ikke kun naboen. Det skal lige tilføjes, at jeg ALDRIG i mit liv, har affyret en raket.

Puh for en forskrækkelse.