28. august 2007
27. august 2007
Skabet kommer på plads
Det meste af eftermiddagen og aftenen er gået med at samle skab, og det er ikke det letteste for en mand hvis evner ligger et andet sted. Sønnen derimod er er ørn, når det kommer til at følge en brugsanvisning og samle et møbel, desværre havde han ikke tid til at hjælpe faderen, da en kammerat kom forbi. Det har lydt flere, større eller mindre brag inde fra soveværelset, hvor samleriet foregår og jeg holder klogelige næsen så langt væk som muligt.....
Sønnen har dog assisteret senere hen og skabet er nu næsten samlet, nu mangler de vist kun lågerne. Sønnens kommentar til hans fars arbejde med skabet var, at det var ustabilt......... Hmm det kommer uden omsvøb, når sønnen siger sin mening :-)
25. august 2007
Lidt håndbold på sidelinjen
Det gav så lidt luft og jeg har valgt at være egoistisk og lade familie være familie, med de planer de nu har og så bruge tid på det der har været en af mine store interesser i mange år. Jeg har spillet sekunda - håndbold i mange år, men trækker med en skulder der ikke synes at jeg skal være aktiv på banen mere og i samråd med skulderen, nøjes jeg med at kigge på, på side linien.
Her i det nordjyske arrangerer Nøvling IF hvert år, elite træningsturnering. Så formiddagen blev brugt som tilskuer i Stadionhallen, hvor jeg og far var inde at se Aalborg DH mod Larvik. En kamp som Larvik vandt med 1 mål.
Det er noget der bringer minder frem, før jeg fik børn var denne turnering, en der blev fulgt fra fredag til søndag og fra morgen til aften. Vi skulle jo nødig gå glip af noget, der var jo både mandeben og godt håndbold. Godt håndbold har jeg set.... nu mangler jeg bare mandebenene :-)
Så kom der børn til og den aktivitet blev stillet noget i bero. Men i denne weekend var det pludselig hul til at være egoistisk, så det bliver nok til et par kampe mere endnu.
18. august 2007
Arbejdsdag i grundejerforeningen
Der skulle males og klippes hæk og alle mand var af kaldt huse, for at yde deres bidrag til grundejerforeningens fælles arbejdsdag..... Jeg svigtede på det skamligste, da jeg skulle på arbejde hele formiddagen. En lang formiddag, hvor der var absolut intet at lave.
Halv et svingende jeg bilen ind i indkørslen og det var i god tid til at deltage i fællesspisning, for der var bestilt Pizza til klokken halv to. Vejret var med os og en i foreningen havde haft rund fødselsdag for ganske nyligt, bidrog med øl og vin, hvilket gjorde nogle stykker snakkesalige :-) Det endte op med at blive en rigtig hyggelig eftermiddag. Ikke den værste måde at tilbringe en lørdag eftermiddag på.
Nu står den på hygge foran fjernsynet, med et forhåbentligt voksende hækletøj.
17. august 2007
Skolekammerater.
Heldigvis har han, selv om han går i specialklasse nu, bevaret forbindelsen til flere af hans "gamle" kammerater. Deriblandt en kammerat, som har holdt ved siden børnehaven. En dejlig, klog og fornuftig ung mand, som er god til at holde forbindelse til sønnen, selvom deres veje nu går i hver sin retning. Hele sommeren er dog gået uden kontakt til denne kammerat, da han har været bortrejst hele sommerferien, men idag var han her igen og øjnene strålede på sønnen over gensynet.
Denne kammerat ville så gerne have sønnen med til socialt samvær, med nogle af deres gamle klassekammerater. Flere af disse gamle klassekammerater har ofte spurgt til sønnen, og kammeraten synes at det kunne være sjovt at sønnen mødte dem igen. men jeg kunne mærke sønnen bakkede - han er så bange for hvad de tænker og mener om ham, men jeg tror kammeraten og jeg fik beroliget ham. Det ser ud til at han har accepteret en invitation til hyggeligt samvær i næste weekend - og det glæder en moders hjerte at han tager med.
Jeg tror heller ikke han skal frygte noget fra de søde unge mennesker fra hans gamle klasse, de tog så pænt afsked med ham, da han forlod folkeskolen og skulle videre i specialklasse. Med en dags varsel fik de samlet ind til en afskedsgave og lavede en rigtigt sød kort til ham.
Kammeraten og jeg ved godt, at det let kan blive uoverskueligt for ham, når der er mange og de snakker i munden på hinanden, men han tager med og vi har fortalt ham at der er legalt at tage hjem når han ikke kan holde ud mere. Jeg tror faktisk at han glæder sig.
15. august 2007
Skolestart
Først sønnen, ingen problemer med at få ham op, og guderne skal vide at det har været et kæmpe problem førhen. Han er stadig søvning om morgenen - men ikke som før - dødtræt. Han blev hentet af bussen lidt i halv otte og hans far fulgte ham på vej - mest for lige at få afgangstiden på plads. Det er den samme chauffør som sidste år, så det passede sønnen godt.
Sønnen går i kontaktklasse, en specialklasse hvor de kun er 5 elever, et antal der er fint - når man som ham har asperger syndrom og svært ved at overskue mange mennesker ad gangen. Han var først hjemme kl 17 og jeg spurgte ham hvordan dagen var gået, men det ville han gerne vente med at fortælle til han selv har fået det til at falde på plads - det accepterede jeg naturligvis, og i løbet af de næste dage, får jeg hans skolestart, fortalt på hans særlige måde.
Datteren startede i 3 klasse og hun havde en masse bøger med hjem, som vi allerede har pakket ind - det viste sig i går, at der havde ligget noget glemt frugt i bunden af hendes taske - så hun måtte afsted med en anden rygsæk i dag. Skoletasken er nu skrubbet og skuret og næsten som ny, og hun har pakket de nyindbundne bøger ned i tasken.
Hun er kommet til at sidde ved siden af bedstevennen, så dagen var virkelig god. De første lektier er allerede lavet - hun skulle lave en anetavle og selvom hun i moderen har eksperthjælp (jeg slægtsforker jo) var det noget damen selv klarede - hun ringede til mormor og morfar for at få at vide hvornår de var født og det blev sirligt noteret i skemaet. Lidt hjælp modtog hun dog, for bedste og bedstefar er jo på Cypern, så dem kunne hun ikke lige ringe til.
Nu sover begge unger og en ny dag venter i morgen - det er hårdt at starte efter ferie, dog mest for den store, som har været meget tavs.
Det var så den sommerferie
Jeg blev rocket...
Jeg takker for æren :-) og skynder mig at frem vise den flotte knap.
11. august 2007
I kø på motorvej
En sms i formiddags fra nogle venner, som havde brug for at snakke udløste en tur over middag, nord på ad motorvejen. Vi kørte omkring Føtex bageren efter jordbærkager til kaffen og lige inden vi svinger ned på motorvejen, siger manden "Der er vist nok noget med at de laver noget broarbejde på Nr. Sundby siden, så der er nok kø på motorvejen". Alligevel valgte vi at køre den vej.
For vi havde ikke regnet med der var så lang kø - men vi havde ikke travlt, så vi nåede det nok. Dog sendte jeg lige en sms til vores værter om at vi var på vej og at vi hang på motorvejen...... Hun skrev tilbage at "så er i her i løbet af 10 minutter?" Jeg svarede at det var vi næppe, for det var kø så langt øjet rakte. Vi besluttede at dreje fra ved første frakørsel og køre gennem Aalborg i stedet for...... men de 1½ kilometer tog ca 20 minutter.... Det var god tid til at studere andre biler. :-)
Der var tid til at studere vejkanten på motorvejen - hvor tit har man ellers mulighed for at se blomsterne i vejkanten, når man drøner forbi med over 100 km i timen?
Ind igennem byen langs havnen og her var sørme også kø, dog var der mere gang i køen her. Her fik vi tid til at nyde udsigten over en grå Limfjord.
Vi kom forbi den smukke bygning, som tidligere var toldboden, som nu beboes af Jyske bank.
Limfjordsbro-billederne udeblev, kameraet løb tør for batteri. Vi nåede over broen, lige inden kl. 16:00, hvor de åbner for bådene i fjorden - men heller ikke mere end lige..... for Jernbanebroen, var oppe men vi kørte over Limfjordsbroen.
Da vi nåede bestemmelses sted var kaffen klar og vi havde en god dag i hyggeligt selskab. Manden brugte en del tid på at redde en pc, som havde været udsat for virusangreb. Så der er en ung mand der bliver glad når han kommer hjem fra weekend hos sin mor.
Hjemturen foregik via motorvejen, og køen fra i Eftermiddags er nu væk......
9. august 2007
En lillebror...?
I formiddags modtog jeg en sms med et ukendt telefonnummer, hvori der stod noget i retningen af:
"Hej, tak for sidst, det var hyggelig - jeg skylder dig penge."
Jeg skrev tilbage "ok, men hvem er du lige......?" - Det med pengene var jo vældig tiltalende og nysgerrig var jeg også. :-)
Svaret kom promte "jeg er da din lillebror".....
Nu har jeg ingen lillebror, hvilket en opringning til mine forældre også har bekræftet. Skulle lige være helt sikker :-)
Så jeg skrev tilbage, at jeg ikke havde nogen lillebror.
Jeg har ikke fået flere sms'er, så han har åbenbart fundet den rigtige storesøster. Så det blev heller ikke til en bror i denne omgang. :-) og heller ingen penge.....
8. august 2007
Myg, myg overalt
7. august 2007
Udsat på ubestemt tid
Men for nogle dage siden, kom han i tanke om udsættelsen. Så poppede fredagen op, som en mulighed, da han har ferie i denne uge og jeg har en fridag.
Men.... søster og svoger er på Mors og svigerforældrene har igen taget en meget hurtig beslutning og pakket kufferterne og drager væk fra den danske sol, som endelig er kommet og en tur til Cypern.
Det halvere unægtelig selskabet og vi udsætter igen til lidt senere....... Godt det ikke er et barn der skal fejres :-)
Svigerforældrene er pensionister og rejseglade - så meget at manden er bekymret for deres statsbogerskab. Han mener hans far snart må bevise at de opholder sig tilstrækkelig tit i landet til, overhovedet at have tilladelse til at være her :-)
4. august 2007
Lørdags sysler.
Jeg besluttede mig i stedet for at begive mig ind i bøgernes verden, og i torsdags modtog jeg med posten, en bog om asperger syndrom skrevet af Tony Attwood, som hedder Én fod ude og en fod inde. Tony Attwood er klinisk Psykolog og har specialiseret sig i Asperger syndrom og har forsket i området i 25 år. Det er interessant læsning, for en aspie-forældre som mig.
Niecen har forlænget sit ophold til i morgen og de hygger sig, alle ungerne. Manden har købt nye trådløse telefoner, så han er ikke til at komme i kontakt med, før han har fået dem til at fungere -jeg hører ikke meget til ham, kun når der skal afprøves finesser, så bliver der ringet op til min mobil. Så vi sidder tre meter fra hinanden og kommunikere over telefonen :-)
3. august 2007
Ugen på hæld
Haven står delvis veltrimmet, for hækken er nyklippet - nu mangler blot resten en tur med diverse haveredskaber, og hvis der ikke hældes vand ned i morgen og solen er hængt ud - er det en mulighed for eftermiddagens sysler.
Yngste kusinen er på overnatning og lige nu slides der tastatur i sønnens værelse. En mindre konfrontation udløste tidligere på aftenen strømafbrydelse i sønnens værelse, men elektriciteten er nu genetableret og det samme er husfred - Den var dog aldrig for alvor i fare :-)
Yngste niecen, nyder mine historier fra barndommen og jeg nyder, at nogen gider at lytte - uden at sige "mor, den har vi altså hørt" :-) - hu ha må nok erkende, at min bardom ikke er så tæt på som den har været :-)