Sommervarmt

Puha det var en lang hed dag på jobbet - og min aftale med den kolde bruser er nu overholdt.

Nu sidder jeg på den lille af vores to terrasser, den er nordvendt og her er temperaturen helt nede på 29 grader. Ved siden af mig står en omgang meget kold isthe. Med jævne mellemrum dukker datteren op, for at få noget at drikke.

Min udsigt er det flotteste stokroser, som storblomstrer lige nu. De er fra min mormors have og synet af dem bringer gode sommerminder, fra hendes have frem. En tid hvor vi var børn, som fik lov at være børn. I hendes have var verden bedste feriested. Ingen lange og dyre rejser, kan stå mål med de stunder vi børn havde der.

Lige nu sidder jeg og afventer min fars ankomst. Han er lige nu på vej fra hospitalet. De har flyttedag i morgen og i weekenden håber vi på at  vi kan sætte punktum for det sidste halve års sygdom og hospitalsbesøg.

Update: Mor bliver udskrevet fredag :-) Yes hvor er det dejligt.

Livet er sgu dejligt. Sådan en juli sommerdag.

Et værelse med orden...

Mens datteren var afsted på årets FDF-sommerlejr, foretog hendes forældre den helt store udmugning af hendes værelse og det fremstod opryddet, rent og pænt da hun hjemkom til matriklen.

Tænk - halvanden uge senere holder det stadig vand.... Jeg er imponeret. :-D

Min tidsrøver

For 14 år siden fik jeg en ny hobby, som egentlig dengang mest var en hobby som var forbehold pensionister. Jeg meldte mig i en slægtshistorisk foreningen og ja.... Hårfarven var overvejende grå. Jeg var med til at hive godt ned i aldersgennemsnittet. Det var dog ikke noget problem, jeg var velkommen trods den manglende alder.

Jeg blev egentlig bare smidt ud i det en dag, hvor mor ringede til mig og spurgte om jeg ville med på Landsarkivet i Viborg, dagen efter. Jeg ville gerne med og udstyrret med et par fødselsdato og fødselssteder på mandens bedstemødre drog vi afsted. Min egen slægt kunne jeg ikke komme i nærheden af, for den havde mor sat sig tungt på - Det er dog lykkedes mig at fraviste hende, min far side af familien - Jeg blev træt af at hun gjorde for lidt ved den side af familien.  ;-)

Ret hurtigt fandt jeg tilbage til mandens tip-tipoldeforældre, Ane Conradsdatter og Rasmus Jørgensen Højfeldt - De var nemme at have med at gøre, oplysningerne var let tilgængelige MEN det lykkedes mig aldrig at finde deres dødsfald. Guderne skal vide at jeg har ledt og ledt, faktisk var jeg ved at overveje at de så måtte være i live og være henholdvis 178 og 183 år gamle - men mon så ikke de ville have været i medierne med jævne mellerum...... :-D

Som sagt er der ledt efter dem, jeg tror en god del af de Djurske kirkebøger er gennemlæst uden held. Men så forleden - en af de der regnsvejsdage sad jeg og ledte efter et helt andet dødsfald og pludseligt dukkede Ane Conradsdatter op i Budolfi sogns kirkebog i Aalborg. Hun blev kun 69 år og ingen spøgelser der!!!

Her sad jeg så i stuen med min begejstring over mit fund efter 14 år og så blev mødt fra manden med et skuldertræk........ hm der er godtnok en anden entusiasme når samtaleemnet er Computere ;-)

En hyggestund

Yngste niecen holder en lille miniferie her. Hun er 14 år og det er efterhånden ved at være sjældent vi bliver beæret af hendes besøg. Men så er det jo bare at nyde det når hun kommer.

I går så vi ikke meget til hende og sønnen og det har vi heller ikke gjort i dag. Dog blev jeg holdt ved selskab fra kl et i nat og til kl. halv tre. Så nu ved hendes gamle moster en hel masse om Tokio Hotel og hun ved lidt om Bryan Adams, Dr. Hook og Smokie. Selv om den unge dame påstod at hun ikke kendte det  gamle musik, kunne hun alligevel nikke genkendende til meget af det :-D

Vi snakkede om hvordan det er at være ung og jeg blev testet, for hun ville se om jeg var blødere end hendes mor - det var spørgsmål som f.eks. "Ville du lade mig tage alene med en veninde til koncert i Tyskland"? Desværre var jeg alt for enig med min søster, så der var ingen fordel i at skifte bopælen ud med min adresse :-D Vi hyggede os og grinede, så jeg ikke fatter resten af familien var istand til at sove fra det.

Nu skal vi snart have pizza og så skal hun hjem, for i morgen skal vi ud og pakke i flyttekasser ude hos mor og far. For det er snart den 1. august og de har lovet fra sygehuset at når der er flyttet kommer mor hjem - så pakningen skal have en ordentlig skalle i morgen

En dejlig dag

Manden i huset fylder år på onsdag og vi valgte at skrabe det meste af den nærmeste familie sammen til fødselsdag - alt i alt 15 personer. Vi havde håbet på godt vejr, så vi kunne indvi vores nye terrasse - men vejraftalen holdt ikke, så vi indtog kaffen i stuen.

Det aller allerbedste ved dagen var at mor var med til fødselsdagen. Vi nød det og hun hyggede sig. Hun gør så store fremskridt med genoptræningen at det ser ud til hun kommer ud fra sygehuset til 1. august - det bliver en glædens dag. Far er allerede begyndt at tage "sorgerne" på forskud "Nu er der jo kun mig, hun kan skælde ud på når hun kommer hjem" Ja men mon ikke han overlever:-D .

Søster og svoger "tabte" hendes den yngste herud og storesøsteren meddelte senere på messengeren, at vi da godt måtte beholde hende - men mon ikke søster har noget at skulle have sagt:-D .

Regn i stride strømme og tordenvejr var dagens varemærke og vores nylavede terrasse med indbygget afløb, kom til at stå sin prøve - Heldigvis løber vandet den rigtige vej. Det var en god ting, for der kom meget vand. Desværre druknede båden og er nok ikke til genbrug :-D.

Et par blomster............

Nogen der er klar til at vande når vi tager på ferie næste sommer?

Huset er sat til salg.

Det hus, hvor jeg trådte mine teenage-sko er sat til salg. Det er i tre etager og vil være uoverkommeligt for mor at komme rundt i. Jeg har sommetider tænkt på om jeg ville have svært ved at huset blev sat til salg, men det rører mig overhovedet ikke. Der er ikke følelser forbundet med huset, det er blot et sted og intet andet.

Mor og far har lejet en lejlighed, ikke ret langt fra hvor vi bor......... Det var meningen de skulle flytte ind til 1. september, men nu ser det ud til at det bliver 1. august - for mor kommer snart ud fra hospitalet, som gennem de sidste 5 måneder har været hendes "hjem" Genoptræningen går helt ud over alle forventninger, og vi nyder de store fremskridt i fulde drag.

Ungerne glæder sig, for nu bliver der kun 5 minutters gang op til mormor og morfar.

Nu er der ingen vej udenom. Nu må vi igang med sortering og pakning, og det gør mig helt ambivalent - Vil jo gerne have en god sommer, men ikke alt for varm :-D

Et koncert-eksperiment

Vi var til koncert i Skovdalen i går. Ynglingsbandet Runrig var der og det var en super god koncert. Vi var den sædvanlig flok afsted. Placeret bagerst i Skovdalen på et tæppe og udstyret med diverse papraplyer og regntøj, i tilfælde af at der skulle blive regn - som der plejer. Men for første gang i flere år, var der tørt og dejligt i Skovdalen til en Runrig koncert.

Vi havde valgt at placere os helt oppe i skoven, af hensyn til sønnen. Han var nemlig med...... Det var lidt af et eksperiment, for han har jo aspergersyndrom, og kan have meget svært ved at være mellem mange mennesker på en gang. Vi har forberedt ham på koncerten over meget langt tid og han har set frem til at skulle med. Vi havde dog en aftale om at hvis han ikke kunne holde det ud, måtte han gerne tage hjem.

Datteren blev afleveret hos Bedste og Bedstefar og vi andre spiste en omgang Pizza herhjemme inden vi tog afsted. Jeg kunne godt mærke på sønnen at han var noget betænkelig ved det der skulle ske. Han begyndte at snakke om at han var træt,  og allerede da vi fik parkeret bilen, tror jeg han var klar til at finde en bus hjem. Jeg fik afledt hans opmærksomhed, ved at snakke pc-spil med ham.

Vi så koncert på et tæppe i den bageste del af Skovdalen og sønnen holdt ud til den bitre ende. Han sætte sige ind imellem og lukkede øjnene - ligesom for at samle tankerne - MEN han holdt ud hele koncerten igennem og sagde at han synes det var en god koncert. For mig var det pragtfuldt at se sønnen stå der i Skovdalen til en Runrig-koncert og synge med på Loch Lomond. Det har krævet meget - men han vandt.

Men nu tror jeg, der kommer til at gå en rum tid før han prøver at tage til koncert igen, men det bliver nok ikke sidste gang, vi får ham med..........

Endelig.....

I morgen kl. 10:00 bliver mor flyttet til geriatrisk sengeafsnit på Aalborg Sygehus og målrettet genoptræning kan begynde........

Nu kan vi se frem til snarligt "løsladelse" :-)

Mod nye tider.....

Arbejdsdagen i går, var kort - for vi skulle til møde med sønnens nye skole. Han er nu så gammel at folkeskolen ikke længere er et alternativ. Så han har i samråd med os ønsket at komme på Autismecenter Nordbo, i dagbehandlingstilbud.

Sønnen er kommet ind på Aalborgafdelingen, som ligger Nørresundby og det er den mindste af afdelingerne. Hovedafdelingen ligger i Aabybro. Vi havde ønsket at det blev Nørresundby, ikke mindste fordi transporten derover er væsentlig kortere end til Aabybro. På Nordbo går er der på nuværende tidspunkt 24 brugere og det udvides til 32 efter sommerferien.

Sønnen har selv været der et par gange og er nogenlunde fortrolig med omgivelserne. Vi var indkaldt til kl. 13:00 og tilstede var lederen, stedfortræderen, sønnens nuværende klasselærer, sønnen og hans forældre. Vi startede med at blive vist rundt på Nordbo og hilste på nogle af brugerne og de ansatte og på Freja, som er en hundhvalp, der har sin daglige gang på Nordbo.

På selve mødet blev der snakket meget om hvad sønnen gerne ville arbejde hen imod. Sønnen vil gerne arbejde med edb. Der blev lagt planer for hvordan han kan hjælpes i den retning. Deres undervisningsplaner er meget individuel og faktisk er der i de 10 år Nordbo har eksisteret ikke været to brugere, som har haft det samme skema. Sønnen skal starte stille og roligt og vænne sig til at være der ovre. Han skal starte med at få papirerer på noget af hans pc viden og derfor starter de helt i bunden med pc-kørekort. Så er planen at han skal have færdiggjort engelsk og dansk på folkeskoleniveau, med eksamen. Hvad der så skal ske, ved vi ikke endnu.

Jeg er ikke i tvivl om at det bliver et sted, han bliver glad for at være. Lederen er en rolig og sympatisk mand, som har givet os et godt indtryk. Vi ser frem til samarbejdet med Nordbo og glæder os til at se den udvikling der kommer uden tvivl vil komme hos vores unge mand.