Næsten alene hjemme

En hård uge på arbejde var slut, og jeg havde set frem til at skulle være alene hjemme igår.

Manden skulle mødes med en kammerat, til deres årlige juleølsmagning - De må have 25 år jubilæum på den konto. Datteren tog op til Bedste og Bedstefar og bliver der til søndag middag. Sønnen skulle i biografen med en kammerat, men kammeraten havde ingen penge så det blev til mini-pc-marathon på sønnens værelse.

De to knægte slog mig for en omgang Pizza og så var der dømt hygge inde hos sønnen. Det var ikke meget jeg hørte til dem, så jeg var næsten alene hjemme.

Men hvor var jeg dog træt - så der gik ikke ret lang før jeg var i drømmeland......... Så fik sønnen mig vækket, men inden jeg nåede den vågne tilstand, var jeg sikker på at det var morgen og at det var tid for at skulle på job - Det var lidt af en lettelse at finde ud at at weekenden stadig var lige om hjørnet. :-D

Datterens flotte præstation

I dag var så dagen hvor datteren, som går til mini-konfirmand, skulle have sin første solo optræden offentligt. Først skulle hun gå med i Luciaoptoget ovre i kirken og lidt senere i Gudstjenesten skulle hun læse følgende vers højt.

Det fjerde lys har ild fra alle tre,
en pinseglød i vores hjerte,
så vi for dem, der intet lys kan se,
kan tænde kun en lille kerte.

Det gjorde hun rigtigt flot, hun læste klart og tydeligt og alle i kirken kunne høre hvad hun sagde - og der midt i kirken sad en stolt mor og kneb en tåre.

Bagefter var der kirkekaffe og vi blev orienteret om hvad mini-konfirmanderne laver. Det lød spændende og datteren glæder sig vist hver gang.

En lææænge ventet aften.......

For mere end to år siden lukkede den afdeling hvor jeg arbejdede dengang og vi tre tøser som var samme sted blev spredt, to af os samme sted hen og den sidste et andet sted. I dag er ingen af os samme sted, men vi bestemte dengang, at det gode venskab vi havde opbygget skulle forbevares. Så vi mødes hos hinanden til en gang spisning og hygge snak,  ca. en gang om måneden........

Dengang havde vi en kaffekasse og det var efterhånden blevet til en pæn slat penge. Vi tog ud og spiste en af de sidste dage vi var sammen. Det halverede godt og vel vores kaffekasse og en af de andre fik den idé, at resten skulle bruges til "Ørkenens sønner" i Aalborg Kongres-og kulturcenter. Billetterne blev indkøbt - for mere end 2 år siden, og i aften skal billetterne bruges.

Den største bekymring i det her forløb........... Kan vi nu finde billetterne, når vi skal bruge dem. Det var heldigvis ikke noget problem. Selv om manden i huset driller og mindes forrige sommer, hvor jeg næsten skilte huset ad for at finde Runrig-billetterne, som jeg var overbevist om at jeg havde lagt en bestemt sted......... men væk var de og jeg var ved at forberede mig på at skulle købe vildt dyre billetter ved indgangen........ Indtil manden kom i tanke om at ringe til dem, vi skulle følges med - Joh de havde da billetterne. Nøj hvor blev jeg mobbet den aften. Det slipper jeg for i aften :-D

Sønnen som konfliktløser

Sønnen har lært noget herhjemme, noget som kom til gavn i hans klasse for nyligt og samtidig fik han lærer til at fryde sig.

Det udspillede sig en episode i hans klasse, hvor et par af drengen røg i konflikt, fordi den ene spillede for højt musik i sine hørebøffer og den anden ikke kunne koncetrere sig for støjen. Den en røg i hovedet på den anden og skældte ud og de røg op at diskutere. Sønnen viste sig fra den fornuftige side og fortalte de to, at hvis de i stedet for havde talt stille og roligt til hinanden, ville de ikke ryge op at skændes - han brugte et eksempel herhjemme fra og det lykkedes faktisk for ham at få de to drenge til at tale stille og fornuftigt om tingene.

Sønnens lærer fortalte om situationen i går til julekomsammen, og han roste sønnen høje toner............. Der til kom at, de netop den dag havde besøg udefra, at nogle andre lærer som skulle se hvordan specialklasserne fungere på sønnens skole. Disse lærere overværede situation og havde kun ros til sønnen for hans indsats.

Sønnens stjerne er stor hos hans lærere, og jeg er stolt af knægten...............

En datter med ambitioner

På søndag skal vi til familie gudstjeneste i nabo sognets kirke, hvor datteren går til mini-konfimand.

Mini-konfirmanderne skal gå lucia og 4 af børnene skal læse et vers hver om adventslysene. datteren skal læse det fjerde vers og det udløste igår en snak på vejen hjem i bilen igår, om at turde sige noget foran mange mennesker.

"Mor jeg har ikke Sceneskræk"

Det vidste jeg godt hun ikke led af, pigebarnet elsker at optræde, men den næste sætning kom alligevel lidt bag på mig

"Og så vil jeg være med i Børne Melodi Grand Prix næste år"

Det er ikke fordi jeg ikke tror hun tør, og selv om hun synger nogenlunde, har hun altså ikke lige sangstemmen til et Grand Prix......... Men drømmene de fejler ikke noget.

Ny fladskærms.....

Herren i huset har brugt penge, så nu står der i vores stue - et monstrom af et fladskærms tv, som ville gøre enhver biografejer misundelig.

Hvad blev der lige af vores gode gamle og velkendte 29 tommers - 10 år gamle og ikke udtjente tv.

Joh........ Det har sønnen kapret - og nu indstilles og eksperimenteres der i både stue og Teenageværelse.........

Julehygge atter en gang.

Her til aften var vi til arrangement på sønnens skole. Hvert år afholder de julearrangement, hvor hele familie er inviteret med. Vi får hver familie tildelt en ret som vi medbringer til tagselv bord. Frikadeller blev mit lod og datteren og jeg fik handlet ind og produceret - og med varme deller i bilen, drog vi afsted.

Vi var sat i stævne klokken fem og efter en hyggelig velkomst med et par julesange, skulle vi på pebernøddeløb rundt på skolen. Jeg var kommet på et rigtigt skrapt hold og det passede Fru Hansen godt, for jeg hader at tabe. Vi skulle igennem 5 poster og bortset fra sidste post, kom vi rigtig godt igennem løbet og endte med at løbe med sejren :-D

Ved syvtiden satte vi os til bords og fik mad, vi hyggede og ungerne hyggede sig - selv datteren som ikke kender nogen oppe på sønnens skole....... men der er jo altid en pædagog, en lærer eller en anden voksen man kan snakke ørerne af :-)

Fordelen ved at være til arrangementer på sønnens skole, som jo har specialklasser for aspergere, er klart at der ikke er så mange mennesker stuvet sammen på engang. Når vi er til tilsvarende arrangementer på datterens skole, vader vi rundt i lange køer og føler os som sild i tønder. En sådant arrangement skal manden og datteren til i morgen, sammen med hans forældrene - jeg skal på job og kan ikke få fri - det er jeg egentlig ikke specielt ked af :-) Kun lidt for datterens skyld.

Håndbold i Gigantium

Der stod herreben herrehåndbold på menuen idag, Jeg havde købt billetter til far og mig til Aabs kamp mod Bjerringbro i Herreligaen i Håndbold. Rimelig gode pladser - troede jeg, indtil Bjerringbros fanklub ankom 5 minutter inde i kampen med deres skrækkelige, altoverdøvende trommer.........5 minutter senere kiggede far og jeg på hinanden og tog flugten hen i den anden ende af Gigantium - så sjovt er støj heller ikke ovenpå en 9 timers arbejdsdag.

Vi fandt en række med ledige pladser og lige bag os sad en af min fars naboer. Han havde ellers lige konstateret at der ikke var nogen han kendte. Men med 3100 tilskuere, skulle der dog være en lille chance for at finde et kendt ansigt :-D

Kampen var god, og endte med en fightersejr til Aab på 32-30, efter Bjerringbro havde ført med 26-30 - En forrygende afslutning, som fik et lidt halvsløvt publikum op at ringe i de sidste nervepirrende minutter.

Min stemme er ikke ret vild med sådanne kampe, den har det med at forsvinde..................... Til glæde for manden og børnene resten af aftenen.................. Skal lige sige at stemmen er vendt kommet tilbage.

Ups - vi glemte.....

Kalenderlyset, som brændte lystigt og pludselig var vi nået til den 4. december.

Tiden går altså stærkt her i december :-D

Nissernes er på plads

Så er nisserne fundet deres december pladser….

Ungerne holder fast i at der skal julepyntes omkring den 1. december og med de krav stillet i udsigt, mente jeg det var rimeligt at de hjalp til.

“Helt fint” mente den ældste og den yngste hoppede rundt i stuen og jublede. Vi fik gjort rent og pudset vinduer lørdag og her i formiddags blev så nisserne hentet ned fra loftet. De blev pakket ud og stillet klar til at indfinde deres december pladser. Og hvad sker der så - Den ældste meddeler at han tager med faderen ud at køre og at han i øvrigt kun vil pynte sit eget værelse. Den yngste stryger afsted hendes eget julepynt og pynter hos sig selv  - og glemmer alt om mine nisser ???????

Det sker hvert år, jeg tror jeg har hjælp og står med en lang næse…………..Det vil sige datteren dukkede dog op, og hjalp en lille smule

Heldigvis får jeg så lov at bestemme suverænt hvor tingene skal stå og det er slet ikke ilde.