Det har været en skøn weekend, datteren skulle på FDF lejr og manden skulle i byen og spise med nogle kollegaer, så jeg havde fredag aften helt for mig selv og jeg skal love for jeg nød det. Der blev hentet lidt godt i Fakta og nem aftensmad og netop den aftensmad var vist weekendens eneste lavpunkt. En hurtig ret, for jeg var for doven til at lave mad til mig selv, noget indbagt laks i ostesovs :o( Lad mig sige det sådan, at jeg smagte på det og tog et par bidder og konstaterede hurtigt at de penge jeg havde givet for det var spildt - så jeg smurte mig en velsmagende æggemad med tomat. Så blev det daset i sofaen, lakeret negle (som ligner en løgn efter et par dage med hænderne i havejord :o) )Det blev lyttet til godt musik på Youtube og der blev hygget. Ved halv 11 tiden kom manden hjem og så var freden forbi :o)
Lørdag fik vi ryddet lidt op og snakkede om at ville en tur i haven. Vejret var jo med os. Men under oprydningen i en kommode, dukkede en gammel avis op - det var en avis jeg havde lovet min veninde at gemme. Det var hendes mors dødsannonce. Det blev sendt en sms afsted og det resulterede i en kaffe invitation. Der er gået alt for lang tid siden vi sidst har set de venner og kaffen blev til mere kaffe og aftenmad og et besøg der træk ud til halv elleve, elleve. Det var rigtig hyggelig og det er lang tid siden jeg har grinet så meget.
Søndag hyggede vi os med morgenkaffe og derefter kom jeg ud i haven og fik lavet noget. Der var dejligt vejr og jeg nåede langt. Eftermiddagen startede med at hente en meget træt datter, med en solskoldet næse. Ingen af os havde lige tænkt på solcreme, i fredags hvor det blæste en halv pelikan, da hun blev sendt afsted. Hun blev puttet hjem under dynene med aftersun på næsten. For vi to andre stod i håndboldens tegn, vi var ovre i Gigantium hvor Aalborg DH's damer skulle møde Silkeborg/Voel, men Aalborg DH har sikret sig endnu en sæson i Guldbagerligaen, så kampe var helt uden betydning.
Jeg må også indrømme at jeg ikke så, ret meget håndbold. Jeg brugte tiden på at snakke med en veninde. Så var der jo altid manden til at aflægge kamprapport :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar