31. oktober 2009

Bagedag

Det går fremad med forkølelsen, jeg er oppe i dag og foran venter projekt "bagning af adskillige boller" Vi skal fejre sønnens fødselsdag med hele den pukkelryggede og hulrøvede familie i morgen. Lige undtaget den ene af mine to niecer, som har andre gøremål. Mellem de som ikke har sendt afbud, befinder sig flere kage og bolle elskende mænd :-D Næsten uanset hvor mange boller jeg laver, vil der ikke være ret mange tilbage.

Sønnen har bestilt boller, kage og lagkage og selvfølgelig moderens hjemmelavede. Så det er bare at komme i gang.

30. oktober 2009

Surt show

Jeg har arvet sønnens forkølelse og ligger mere eller mindre underdrejet. Der er ikke ret meget i mig idag, hovedpine, lidt host og lettere svimmelhed. Jeg tror ikke det er svineinfluenza, jeg kan kun mønstre 3 af 7 symptomer - men træls er det alligevel.

Håber det er bedre i morgen, da jeg skal have bagt til familien, som kommer og holder sønnens fødselsdag på søndag. Min mor siger godt nok at vi kan udsætte det, men det vil jeg ikke ret gerne, for sønnen glæder sig og de næste par weekender er bookede med andre gøremål.


29. oktober 2009

Den datter altså....

Der herses med os:

"sluk nu lyset"
"luk døren"
"behøver det fjernsyn køre når ingen ser på det"

Alle de formaninger, jeg har brugt timer på er begyndt at virke :oD

Eller er det fordi skolen arbejder med emnet Miljø............

26. oktober 2009

En syg fødselar

Sønnen runder i dag de 19 år, men ligger underdrejet med en forkølelse. Hvor heldig kan man være?


Dog har han bestilt livretten til i aften, så mon ikke han er på vej ovenpå igen.

Stort tillykke med dagen, min dreng.



25. oktober 2009

Det var det.

Det var så den uge der smuttede bort, for aldrig mere at komme igen. Den har været lang og til tider sej. Et møde i mandags, som jeg havde frygtet viste sig heldigvis ikke at være slemt, jeg mødte et åbent menneske, som havde forståelse for det jeg havde brug for.

Torsdag var jeg på sygehuset i Århus, til kontrol. Det skal jeg hver 4. måned - her tjekker de op på min kræftsygdom, som heldigvis har været utrolig fredelig. De eneste mén ser også ud til at være en knæ, som ikke er helt som det skal være, men det må jeg lære at leve med og det gør jeg gerne.

Når nu jeg så skal helt til Århus, for at blive tjekket, så er det lige tid for IKEA - lokkemidlet, som altid får en eller anden til at tilbyde at tage med for at underholde mig....... Mon det er mig eller IKEA der trækker mest ;o)Denne gang var ofret min mor.

Fødselsdagen lørdag forløb planmæssigt og de unge mænd hyggede sig, vist nok med snak og Nintendo Wii. Sønnen var glad og vil vist gerne gentage succeen.

Plus en time

Den ekstra time i nat har gjort underværker, jeg føler mig så dejlig frisk.

24. oktober 2009

Pizza i varianter

Det er en hel videnskab når 8 mennesker skal have Pizza - for Pizza er jo ikke bare Pizza, der er uendelig mange variationer af tilbehør.

Den lokale Pizzabar har naturligvis et menu kort, men ud af de 8 Pizza der skal hentes, findes vist kun de 2 i original udgave fra menukortet :-D

Lørdagsafslapning.

En uge har nået sin ende - det er weekend og her ånder fred. I baggrunden kører fjernsynet med en håndbold kamp, som jeg følger lidt med i...... Egentlig burde jeg rejse mig og lave noget kaffe.

Sønnen skal have fødselsdagsgæster i aften og den ene af dem er ankommet. De hygger sig inde på værelset med Pc'erne. De bliver 5 ialt og skal have pizza - de skal blot hentes på Pizzariaet når den tid kommer. 4 af dem har aspergersyndrom, så der bliver ingen vilde udskejelser med øl og piger. De skal bare hygge sig og snakke og kender jeg dem ret er Pc-verdenen det alt overskyggende emne.

Datteren sidder lige nu på Skype og pjadrer med en veninde, som bor lidt for langt væk til at de kan lege sammen IRL. Denne veninde var og er bedsteveninden - desværre blev forældrene skilt, da pigerne gik i 1. klasse og moderen og pigen rejste 100 km væk fra området. Men faderen til pigen har virkelig gjort hvad han kunne for at de to tøser, stadig kan ses - det har jo betydet for ham, at vores datter har beslaglagt tid, som han ellers ville have med hans datter. Dog mødes de to piger oftes hos ham. Vi kører gladeligt de 25 km hver vej, for at tøserne kan ses indimellem.

Manden er kørt på posthuset for at hente en pakke - en James Oliver pande, som var på tilbud. Glæder mig til at få den i brug.

Nå fru Hansen, det var den kaffe.

22. oktober 2009

Tøseaften

Yes - Så står resten af aftenen på tøsehygge med et par skønne tøser :-)

21. oktober 2009

Når lysten driver værket.

Jeg er vild med Danmarks historie, jeg er en af de der der elsker at vade rundt på diverse museer og slotte og suge til mig. Jeg skal helst have alle historierne med. 

Manden i huset giver dog indtryk af at holde at det, dog ikke i sammen grad som mig.

Sønnen er lige så begejstret som jeg er.

Datteren har derimod ikke rigtig vist, at hun var med på den galej :-) Det viste sig at være helt forkert, hendes klasse har om vikinger i denne tid og en god del af aftenen har hun og jeg spillet vikingespil på nettet. De har haft til opgave at skrive mindst 8 sider om vikingerne i skolen og hun kan næsten vente med at læse de 10 sider op for mig. Jeg glæder mig til at høre, hvad hun har skrevet.

Farmand er derimod mest begejstret for at hun viser så meget entusiasme over for skolearbejdet.

Mon ikke det er lysten der driver værker, når en 11 årig skriver mere en hun skal :-D

19. oktober 2009

Slik kontra slægt :-D

Slægtsforskning er en af mine hobbies,  jeg holder af at rode rundt i de afdøde slægtninge og på et tidspunkt smittede det af på den, dengang 7 årige søn, som havde opbygget sin egen computer af skotøjsæsker:

Kom og se mor - jeg Slikforsker.

15. oktober 2009

Yes - forårs ferie.

Så er flybilletterne bestilt til turen til Malaga i starten af marts. Gode venner ville gerne have os med til Malaga i en uge og efter svære overvejelser - især eller skal jeg sige allermest fra manden, sagde vi ja....... Måtte dog bruge et ret stærkt argument - som han heldigvis godkendte :-D

Vi drager afsted om søndagen - kl 7:30 med fly og skulle gerne ankomme to en halv time senere. Vi har set billeder af huset på nettet, det ser rigtig dejligt ud og ligger oppe i bjergene med en udsigt der vil noget.......

Dejligt at have noget godt i udsigt.

11. oktober 2009

Stille start på søndag

Det er søndag formiddag, huset ånder fred. Manden og sønnen sover. Datteren har fundet noget tegneserie på tv og jeg tager en slapper foran pc'en.

Lige om lidt vil jeg trække i noget tøj og sætte kaffen over. Det er på tide blidt, at vække familien og få lidt liv i huset. Bortset fra en times havearbejde i ejerforeningen, står søndagen på ren afslapning.

Go' søndag derude.

Sådan, Tillykke til Danmark

danmark3