Et spontant besøg hos mine svigerforældre, endt med at blive en rigtig hyggelig eftermiddag. Min svigerfar er rigtig god til at fortælle historier fra hans barndomstid i Vestbyen i Aalborg.
En af de bedre historier i dag var fra dengang han fik brev fra politiet. De forlangte at han skulle give en undskyldning til en lærer på hans gamle skole. Han var kommet i lære som slagter og en formiddag, var han sendt i byen og på vejen tilbage kom han forbi skolen, og ville lige give en besked til en kammerat gennem hegnet. Det passede ikke ovennævnte lærer som skabte sig og meddelte ham at det var forbudt. Da min svigerfar ikke umiddelbart ville gå, sparkede læreren ud efter ham, med det resultat at han gled og tog den lige på halen :-D
Læreren og skoleinspektøreren havde derefter klaget til politiet over min svigerfar, som boede hjemme hos sine forældre. Der kom et brev fra politiet, hvori der stod at han skulle give læreren en undskyldning. Hvis ikke min svigerfars mor havde forhindret hans far deri, var brevet blevet returneret til politiet indpakket i lokumspapir. :-D
Om læreren nogensinde fik en undskyldning, tvivler jeg på, men det meldte historien ikke noget om.
Hej med dig.
SvarSletDet er da en munter historie. Dem kan man aldrig få for mange af. Det er en god måde, at have lidt nærhed med den ældre generation på. Hvis man spørger får man med glæde en beretning fra fortiden. Min egen mormor elskede, at få lov at fortælle om dengang hun var lille pige, og jeg syntes det var sjovt at forestille sig, AT hun havde været det engang for længe siden. Hun var 96 da hun endelig ikke orkede mere, men mæt af dage. Min morfar lever endnu og han fylder 98.. Detr er helt utroligt syntes jeg.
Rigtig god påske til dig
Venlig hilsen
Henriette
Hej Henriette.
SvarSlet98 er en høj alder, det er ikke mange der når der op :-)
Jeg har altid været utrolig glad for min mormor og elskede at høre hende fortælle, desværre er hun her heller ikke mere. Hun blev 90 og var også mæt af dage. Hun var åndsfrisk til det sidste og var det mest pragtfulde menneske jeg har kendt.
Jeg synes også det er godt med nærhed med den ældre generation, jeg synes det giver mig meget.
Også god påske til dig.