Godt nok havde vi havedag i grundejerforeningen og godt nok blev jeg vækket en time for tidligt :-( fordi manden troede at vi skulle ud på fælles arealet kl. 10 og ikke kl.11....... Nå men det gav så en hyggetime med en god bog, så intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.
Vi fik klippet, revet, skuflet og fjernet ukrudt i rå mængder og ikke mindst snakket. Ved et tiden hoppede jeg fra de flittige, knæet var begyndt at hæve og med tanke på at skulle stå i kø i en times tid senere på dagen, fik jeg tilladelse til at stoppe havearbejdet :-)
Der skulle styr på billetter, transport til aftenens koncert og jeg skulle i bad og allerede ved halv tretiden, trillede min chauffør ind på parkeringspladsen og vi drog afsted for at aflevere hendes børn. Børnepasserne bød på kaffe og vi takkede ja og fik styr på næste opsamling, en stakkels arbejdende, som troede han havde fri kl 4 - hm det viste sig at være kl 6. Heldigvis blev de tidligere færdig og efter at have samlet ham op og fået noget at spise var vi klar til køen....
Der var koncert med Bruce Guthro og vi ville gerne rimelig tæt på scenen, dog ikke ved de forreste borde. Men time i kø, når det er i hyggeligt selskab er da heller ikke at foragte..... :-) Det var som altid, en god koncert, hvor Bruce gave prøver på hans nye CD som kommer til August. Hvis jeg havde kunnet få det til at hænge sammen, havde nogle af os taget turen Støvring på lørdag, men øv, jeg kan ikke spalte mig selv. :-D
Skråen flytter til det nye Nordkraft og dette blev så den sidste koncert, jeg kom til i Skråens gamle hyggelige lokaler. Det bliver spændende om de nye lokaler kan fange den specielle stemning der hersker i de gamle.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar