11. april 2008

De 12 irske tenorer

I onsdags var så dagen, hvor der stod 12 irske tenorer på aftenens program. Og lad mig bare sige det med det samme: De er hamrende gode, og står det til mig, er det ikke sidste gang jeg skal til koncert med dem. Jeg var i byen med mine naboer og vi nød det, alle som en.

De 12 irske tenorer spænder vidt i deres genre, vi hørte Danny Boy og Molly Malone, Nessum Dorma, Twist and shout, You raise me up (Laura gav den i x-factor), Bridge over troubled water, de sang You'll never walk alone (det er den sang Liverpools fans synger til fodboldkampe) og mange mange flere. De underholder og henrykker og sidst men ikke mindst de synger så englene fryder sig :-)

Efter showet gav de autografer og fru Hansen, er nu den lykkelige ejer af en cd, signeret af alle tolv tenorer og flere af dem var ganske snakkesalige. Jeg kan kun anbefale dem, jeg synes de var rigtig dygtige :-)

2 kommentarer:

  1. MAN KAN NOK IKKE FORVENTE, AT FATTIGRØVENES PARADIS, LOLLAND OG FALSTER, FÅR BESØG AF DEN HERLIGE MUSIKGRUPPE ;-)

    SvarSlet
  2. Nej det er jeg bange for du har ret i :-) Men der er dog alligevel skønt på jeres dejlig ø.

    SvarSlet