Med mor tilbage på Aalborg Sygehus, er det blevet ulig lettere at smutte at besøge hende. Hun er nu på almindelig sengeafdeling og har unge lægestuderende som vagter døgnet rundt. De sidste par dage har der været en ung kvinde hos hende og til hendes store fryd, kunne hun igår meddele far at hun har en ung mand hos sig om natten :-)
Far og jeg besøgte hende i dag og hun var i kørestol og blev kørt ned i opholdsstuen, her var udsigt over Atletikstadionet i Aalborg og hun nød at kunne få et kig ind i verdenen udenfor. En enkelt løber på cindersbanen holdt ud i en hel time og flere gange kommenterede hun ham. Mor begynder så småt at spørge til verden udenfor hospitalet og hvor var det godt at se hende kæmpe for at genoptræne de meget slappe muskler. Jeg foreslog hende at få den bærbare ud, når hun bliver bedre til at bruge fingrene og det var hun ikke afvisende overfor.
Hun fik også besøg af et par veninder fra hendes strikkeklub og hvor blev hun glad. De var begge glade for at kunne snakke med hende, og lovede at kigge ud snart igen.
Stikkeklub og strikkeklub, det menes vist at de har rørt et strikketøj for små 27 år siden, ligesom der forefindes et enkelt billede som dokumentation, men produktionen er gået i stå og istedet for går snakketøjet :-) Det vides også at min far har nedlagt forbud mod at der afholdes strikkeklub hos mor, hvis der er fodboldlandskamp i fjernsynet, for de damer kommer og står i vejen for hans udsigt til fjernsynet når Danmark scorer :-)
Det går langsomt men sikker fremad og nu krydser vi bare fingre for at der ikke støder noget til.......
Hvor er det dejligt at høre, at det går fremad.
SvarSletNu er det jo også lige om lidt at Bruce kommer til Aalborg. Så kan du blive forkælet lidt, det må du trænge til.
Var nede og se ham i Randers, hvor var han bare god. helt i hopla, masser af sjov, og så den stemme, yummi.
Så lige på hans hjemmside at han kommer til Støvring d. 13. juni, det er da vær`at overveje.
Anja
Det går rigtig meget fremad med mor, og hun fighter.
SvarSletJa, det er lige om lidt vi skal se Bruce, og jeg glæder mig meget - hans cd'er kører på højtryk her hjemme. Godt høre han er i hopla :-)
Tak for oplysningen om Støvring, det er bestemt værd at overveje, jeg kan se det er et par uger før vi skal se Runrig i Skovdalen.