18. januar 2008

Asperger

Så er sønnen igang igen. Han var helt sig selv, da han først havde været i bad i går. Sommetider går det over min fatteevne at man kan svinge fra den dyb kulkælder og op på godt humør på nogle få minutter. Hver gang forbavses jeg over hvor glad og dejlig han er når han kommer op ad "hullet".

Der var overhovedet ikke problemer med at få ham op i morges, han nærmest sprang ud af sengen. Så nu ved vi det  kører godt i en periode og vi kan finde lidt kræfter igen.

5 kommentarer:

  1. Kan ovenud godt følge dig i g.d.s bemærkning om pandekager som en slags løseord ;-)

    Har ovenud stor forståelse for jer forældre rundt om i blogregi, der har forskellige sygdomme på tætteste hold. Det gør jo, at udtrykket "ingen kender dagen i morgen" får en ekstra dimension.

    Kærligste weekendønsker til dig og dine kære...

    SvarSlet
  2. Nej ingen kender dagen, og her i huset er det ikke kedeligt :-)

    Men undvære ham vil jeg ikke, han bringer helt nye dimensioner i i vores liv :-)

    SvarSlet
  3. Nemlig, det var hvad jeg også prøvede at udtrykke :-D

    SvarSlet
  4. ja,dejlig når De kommer op af" hullet igen".Kender det godt da vi har en datter der er a-typisk autist.Hun er otte.Hun har også humørsvingninger,og så er hun mere pinlig og skal " stryges" med hårene . m.v.h en mor til en autist.

    SvarSlet
  5. Det er to meget forskellige verdener, vores børn er i. Forskellen mellem godt og skidt er så hurtigt omskifteligt.

    SvarSlet