Endnu en 40 års...

Så kommer vi lige fra endnu en 40 år fødselsdag, denne gang hos en af vores venner. Den udvalgte ud af tre fester, som alle var lagt på samme dag. Jeg ville gerne have været med til de to andre fester, men jeg har endnu ikke fundet ud af at dele mig i 3 :-)

Vi var inviteret på Skalborg kro til kl. 13:00 og vi var i bedre tid, end vi havde håbet - for jeg havde først fri fra arbejde kl 12:30 - heldigvis lykkedes det mig at blive færdig før tiden på arbejde og det en hurtig omklædning, håret redt og rettet og lidt makeup på øjnene og jeg var klar. Vi valgte at køre bagom Visse og Poulstrup, for at undgå Skalborg bakke. Det viste sig at være en klog disposition, for de der tog Skalborg bakke, hang i mega kø.... Her gjorde fødselaren også, men det lykkedes hende, lettere forsinket at nå frem til hendes fest, men først omkring 13:30 lykkedes det alle at nå frem :-) Med et farbart spor og vejarbejde og tæt trafik ud mod Aalborgs storcenter, kan tage pippet fra enhver på en lørdag, hvor alle lige har fået løn og absolut skal i storcentret og bruge løs :-)

Maden var lækker og stemningen god. Vi faldt hurtigt i snak med de der sad omkring os. Fødselarens svigermors mand, kender en del af min familie, så vi fik os en god snak. Vi snakkede, hyggede os, sang og dansede. Det var en rigtig dejlig dag.

Jeg er blevet tagget.....

Jeg er blevet tagget af Johanna og reglerne er som følger:

- Link til den, som har tagget dig.
- Fortæl 7 sandheder om dig, lidt forskelligt og lidt rart!
- Tag 7 personer i slutningen af blogindlægget.
- Læg en kommentar i deres blog, for at sige, at de er blevet tagget.

Min 7'er:

1. Jeg er ældste barn og har en lillesøster, som jeg elsker. Men har altid ønsket mig en storebror. Jeg havde dog nær fået en lillebror forærende for ikke så længe siden.


2. Jeg bruger næsten ingen make up, dog har jeg altid mascara på, ellers tror folk jeg er syg, for jeg er lys.


3. Jeg ejer ikke en mikrobølgeovn, og kommer heller ikke til det.


4. Jeg er den lykkelige ejer af et par 160 år gamle øreringe. De skal i arv til min datter, det har min oldefar bestemt.


5. Jeg holder at sommer, forår og vinter, men jeg elsker efteråret, trods blæst, rusk og regn


6. Jeg savner min dejlig mormor, og tænker meget ofte på hende. Hun var et vidunderligt forbillede.


7. Jeg holder af en god kop kaffe, men drikker sjældent aftenskaffe, af hensyn til min nattesøvn :-)

Jeg springer udfordingen med at finde 7 personer over, jeg kan se den har været rundt i blogland og giver i stedet for udfordringen videre, til de der skulle have lyst......

En god fest

Manden måtte melde fra fødselsdagen, for at pleje det dårlig helbred. Så jeg allierede mig med søster og svoger og fik kørelejlighed med dem, til fødselsdagen i den nordlige del af Syddanmark..... Min fætter og hans kone, havde tilbud overnatning og den tog jeg pænt imod. Knap 240 kilometer sydover og vi ankom ved firetiden..... tidsnok til en kop kaffe og en omklædning inden festen.

Der var inviteret over 70 mennesker og der var ikke så mange jeg kendte i forvejen, men det var ingen hindring, det blev en rigtig god og sjov fest, med rigtig gode festlige indslag af familie og venner, specielt fødselarens fætter tog kegler...... Jeg har set ham optræde til fødselsdage før og det bliver slet ikke ringere med årene........ Fødselarens brødre og deres familie optrådte også med et indslag...... Her var jeg sat bag videokameraet, håber ikke det blev for rystet.... :-)  De stakkels brødre fik virkelig fortalt omverdenen om den der forkælede søster, som fik bagsædet i bilen, mens de stakkels forsømte brødre måtte sidde på gulvet mellem sæderne, i forældrenes fiat 600.... Tænk at de ikke har fået mén af de "forfærdelig oplevelser :-), dette indslag blev krydret med svigerinderne eksempler på fødselarens mobilvaner og med sang af nevøer og niecer , her mente den  ældste bror, at han havde sunget solo....... Forældrenes sommerhus på Fyn, bliver flittigt brugt af fødselaren, så meget at de to brødre nu seriøst mener at sommerhuset er hendes og at de er snydt så det driver.

Jeg mener ikke, jeg snakkede specielt meget i går aftes, men min stemme idag vidner om noget ganske andet :-) Festen blev ved til den lyse morgen og de sidste 8 af os, lukkede og slukkede kl. 6 i morgen, så det blev kun til 3 timers søvn, inden vi igen skulle afsted til fælles morgenmad, sammested som festen blev holdt....... Min tante synes vi skulle tage med omkring dem, inden vi drog nordpå - så klokken blev henad 1, inden vi fik vendt bilen i den rigtige retning....... omkring 240 og knap 2½ time senere, blev jeg sat af og gik næsten direkte i min seng for at se om jeg kunne hente noget af den forsømte søvn - nu sidder jeg her og er en smule friskerer og sidder og tænker tilbage på en rigtig, rigtig dejlig og hyggelig fødselsdag.

Men hvorfor føles det dog som om weekenden har været alt for kort :-)

40 års fødselsdag

Min yngste kusine har lige rundet de 40 år og i morgen drager vi mod de sydligere egne af Jylland og fejrer hende på behørig vis.

Det var en overraskelse at vi skulle med, for egentlig har vi ikke så meget med dem at gøre. Vi bliver inviteret med når min onkel og tante holder noget, men børnene plejer vi ikke at være med hos....... Det har min kusine så fået lavet om på og jeg glæder mig rigtig meget.

Desværre ser det ud til at jeg må efterlade manden i det nordjyske - han har skrantet hele ugen og ligner i øjeblikket en slatten karklud. Vi ser tiden an til i morgen, men lige nu har det ikke lyse udsigter.

Livets kolbøtter...

And sometimes it’s not easy
To take a step outside and face the day. 

Sådan lyder det i en af Runrigs sange, og disse ord var vores liv for 2 år siden. Jeg stod midt i et jobskifte, som var meget ufrivilligt - en virksomhedsoverdragelse var grunden og jeg var helt uden indflydelse på begivenhederne. I samme periode fik vi i den grad vendt op og ned på vores familieliv.

Sønnen som hele sit liv havde været anderledes end andre børn, blev indkaldt til udredning på Psykiatrisk børneafdeling i Aalborg. Forude lå et længere forløb med skolepsykologer hvoraf den sidste i rækken, sad i vores sofa og udtalte at han mente at drengen var narcissist, og at der i øvrigt ikke var mere at gøre for ham – Psykologen kunne ikke tage mere fejl. Den udtalelse fik manden i huset til at meddele ham. at den tog han ikke for gode varer og at han og drengens klasselærer ville have nogen til at kigge på drengen som havde mere forstand på det end han havde….. Det fik psykologen til at pakke sin mappe samme og forlade matriklen ret hurtigt. Indirekte kostede sagen ham jobbet, for det udløste et større rivegilde på drengens skole (Det var ikke meningen vi skulle vide). 

Problemerne begyndte at blive synlige da drengen startede i børnehaveklassen, allerede der blev han henvist til skolepsykologen, som med jævne mellemrum – omtrent hver halve år, kom i tanke om ham. Men han var god til at skjule problemerne og det hele mundede som regel ud i at han blev fremstillet som uopdragen og doven….. I syvende klasse blev hans årgangs fire klasser splittet op og slået sammen til tre nye klasser. Her knækkede filmen. Drengen kunne slet ikke overskue alle de nye mennesker han skulle tage stilling til og bl.a. begyndte han at pjække – det blev selvfølgelig opdaget og der var ingen forståelse for pjækkeriet herhjemme og han blev selvfølgelig sendt tilbage på skolebænken.  Hans nye klasselærer var fantastisk i den periode, der var kæmpe opbakning fra ham, han holdt utrolig meget at drengen og kunne slet ikke forstå at en så intelligent dreng, kunne gå sådan i baglås som drengen gjorde.  

I august for 2 år siden kom der brev fra Børnepsyk om at han nu var på venteliste og at vi skulle påregne 2 års ventetid…. Jo tak - jeg husker jeg kylede brevet ind i reolen og ytrede at, det kunne jeg ikke bruge til en skid. Vi var vildt frustrerede i den tid – vi kæmpede en daglig kamp, bare det at få sønnen op og morgenen og af sted til bussen, var en kamp jeg husker tilbage på med gysen. Det var frygtelig opslidende på os alle.  

Et par uger senere kom der igen brev fra Børnpsyk, at på grund af drengens alder var han blevet fremrykket og man ville gerne se ham meget hurtigt. Lige pludselig befandt vi os i et forløb som jeg ikke husker ret meget af…… Det hele gik meget stærk og lidt hen over hovedet på mig – men summa summarum var at vi i starten af oktober fik diagnosen Asperger syndrom på drengen. 

Det var både et chok og en lettelse. Chokket og sorgen over at han ikke er en ganske almindelig ung mand, det rammer dybt i en moders hjerte. Lettelsen fordi….. Vi pludselig kunne sætte ord på rigtig mange ting. Det var mange brikker der fandt deres rette plads.  Livet herhjemme blev lettere og vi har lært at tackle tingene.

Men jeg kunne godt unde min søn, at få lov at være en ganske almindelig ung mand med hvad der til hører.

Ud på et sidespor....

Datteren og jeg havde aftalt at vi skulle i biografen idag, for at se Simpson. Men jeg blev sat ud på sidesporet, for bedsteveninden ringende og spurgte om hun ville med hende ind og se shrek 3, og tænk så var moderen ikke god nok :-)

Så nu er datteren afleveret ved biografen, iført billet og penge til en sodavand. Hun bliver leveret her på matriklen, når filmen er slut.

Og jeg har stadig en film til gode :-)

Lørdagshygge

Det der skulle have været en lørdag i den lille families skød, blev noget udvidet i løbet af dagen.

Det blev ryddet op og gjort rent i løbet af formiddagen. Så blev det handlet ind og slappet af med håndbold i fjernsynet........ Der blev drukket kaffe og vi gjorde klar til at skulle lave aftensmad...

Så tikkede den første sms ind ved halv fem tiden"Er i hjemme, må jeg og ungerne komme - vi har nybagte pølsehorn med" Selvfølgelig måtte de det...... Så var besætningen udvidet fra 4 til 7..... Vi fik snakket, og hun har brug for at snakke.....

Kvarter over seks, kom så den næste sms - "God landskamp, vi kan jo ikke se den" - Det var min far og det ville være synd, hvis han ikke kunne se den, så jeg bad dem om at kigge hen. Så var vi 9 i huset.

Aftensmaden var sat over og der begyndte at dufte i huset. Pludselig stod gæstens datter inde hos mig "Jeg er sulten, hvornår skal vi spise?" "Det varer lige lidt tid endnu, for vi spiser jo sammen allesammen" "Ved du hvad Lone, vi børn plejer jo altid at spise før de voksne, når vi er herovre" Det kunne jeg ikke stå for, så det blev lagt dug på datterens bord og dækket op med servietter, tallerkner, glas og ketchup - så blev det serveret pølsehorn til ungerne. Da vi voksne satte os til bords, var børnene forlængst igang med at lege igen :-)

Mændene satte sig og så, først speeway og siden fodbold - vi "tøser" satte os i den anden ende af stuen og knævrede. Det endte med at blive en rigtig hyggelig aften.

En laaaaang bus...

En del af chaufførerne på bybusserne i Aalborg valgte igen idag at strejke. Det betød at vi måtte lave nogle ændringer på morgenen, for at få alle afsted til tiden.

Datteren blev kørt i skole og "glemte" at høre efter, da jeg sagde til hende at hun skulle blive i Dus'en, til jeg eller hendes far hentede hende.

Så ved halv et tiden kom der en sms fra datteren, med følgende ordlyd:

" mor, det er fordi busserne de strækker jo hvordan kommer jeg hjem?"

Vi hentede hende selvfølgelig, så hun ikke skulle med en langstrakt bus. :-)

12 irske tenorer.

Her i huset er det efterhånden blev en dejlig vane, at der ligger nogle billetter til en begivenhed ude i fremtiden....... Den næste som er føjet til, er de 12 irske tenorer som kommer i Aalborg kongres- og kulturcenter den 9. april. Manden gider ikke, men det gider jeg og en del af mine naboer. Så manden er udset til hus- og børnepasser den aften :-)

Ih hvor jeg glæder mig...........