Kongstedlunds park

Min far havde læst i avisen, at der var for en gangs skuld var åben park ved det lille gods Kongstedlund i Østhimmerland i dag. Vi besluttede os for, at den mulighed ville vi udnytte. Så mine forældre, datteren, forældrenes genboer og jeg drog afsted på godsinspektion. Kongstedlund er et gods som er i privat eje, det er udlejet, vist nok til et arkitektfirma og har efter sigende gennemgået en kraftig og nødvendig renovering under den nuværende ejer

Vi ankom til Kongstedlund ved totiden, en smule forsigtig, for vi var ikke helt klar over om det var hele dagen der var adgang, men der var andre biler - ikke mange, men vi parkerede og der kom ingen og smed os ud

Udgåede elmetræer er af Frank Larsen blev omdannet til smukt udskårne træskulpturer. I to af træerne har han “fundet” ørne og i et andet “fandt” han Store Mons, som ifølge sagnes var Røverhøvding og den første der byggede ved Kongstedlund, sådan cirka omkring år 1000,  men det ved ingen med bestemthed. Store Mons ligger i en gravhøj, som hedder Store Monshøj. Gravhøjen er forlængst er udplyndret af gravrøvere.

Da vi skulle derfra foreslog far at vi kørte ud i vildmosecentret og drak kaffe og på vejen derud var vi omkring Lillesø, hvor der er bygge en bro ud i vandet, på denne bro er der den flotteste udsigt over Lillesøen fuglebestand. Vi så ænder, skarver, Svaner, Musvåger, måger og andre vi ikke kunne identificere, samtidig med at vi er skjult fra fugle, som ikke bliver opskræmt. Datteren havde selvfølgelig glemt at få jakke med og måtte låne sig frem....... Hun var "yndig" i en alt for stor jakke :-)

Ud i vildmosecentret, blev vi betjent af en meget forvirret ekspedient, som var meget stresset over et kaffeselskab som skulle komme......... men vi fik vores ad libitum kaffe og et stykke kage. Min far mente, at penge havde det kostet så ned skulle det, så vi er fem voksne, som sandsynligvis alle lider af kaffe delirium her i aften :-) Kaffeselskabet dog ankom først en times tid senere - først da vi var på vej hjem..... Håber hun har stresset af.

Vi sluttede af med at gå op i tårnet og nyde udsigten over vildmosen, det vil sige nogle af os - nede på jorden blev de to, som fik højdeskræk, bare af at vinke op til os, det tog turen opad :-)



Her ude tog vi afsked med genboerne og kørte derfra en tur ud til min faster og hendes mand, for at se hvordan han havde det. Han er meget syg og venter i øjeblikket på en plads på plejehjemmet. Hans humør fejler ikke noget, han er klar i hjernen og var meget glad for at se os. Vi var der en lille time.

Det var en dag som skulle have været stille og rolig, men udviklede sig til en rigtig spændende dag.... ind imellen er man bare heldig..