Dagens har været lang og fyldt med gode ting.
Vi skulle tidligt op for vi skulle ind til søster og svoger, for at rejse telt. De skulle være vært for årets oldetræf og havde lånt boligforeningens festtelt.
Vi skulle mødes derinde kl. 9:30 og med kun to minutters forsinkelse ankom vi derind - endda uden mine niecer havde nået at savne os....... De er ellers lynhurtige til at sms'se hvis man ikke er der til tiden :-)
Vi blev modtaget af en søster, der vaskede haveborde og stole og en svoger der hang oppe øverst i flagstangen, som en anden Ida (Emil fra Lønneberg) og forsøgte at sætte snor i så flaget kunne komme på plads - desværre fik jeg ikke fundet kameraet frem, for det var virkelig et syn for guder, heldigvis faldt han ikke ned. Det lykkedes ikke at få snor sat i, men senere efter at have lagt flagstangen ned, kom der flag i toppen.
Teltet var nemt at gå til, det var meget lettere at rejse end vi havde regnet med så i løbet af en times tid, var det sat op og borde og stole sat på plads.
Vi skulle hjem og i bad og skifte tøj. Der skulle hentes en blomst til værtinden og termokanderne skulle med på oldetræffet.
Kl. 14 mødtes så hele familie, med en enkelt undtagelse, for min fætters ældste havde en fodboldkamp der skulle spilles. Værtsparret havde bestilt Othellolagkager til kaffen. Der efter var vi en tur i Aalborgtårnet, hvor vi nød den flotte udsigt over Aalborg. Da vi kom ned på parkeringspladsen, var der BMW træf.
Vi kunne iøvrigt konstatere at dronningen var tilstede med sin Krone 1. Desværre så vi hende ikke :-)
Mormor havde fået nye bukser - det var vi ikke i tvivl om :-)
Svoger havde maden klar da vi kom tilbage til dem. Vi var godt sultne og maden smagte pragtfuld.
Alt i alt har det været en dejlig dag, men hvor er vi dog trætte nu.
I morgen mødes vi igen, for at nedlægge teltet og slette diverse fysiske spor efter dagen, næste år drager vi til den sydjyske del af familie. For det er dem der skal pudse vandrepokalen.
Når enden er god, så er alting godt.
SvarSletJa - desværre er mærkerne jo smidt væk, så du ikke kan få bukserne byttet. ;-)
SvarSlet