På vej mod påsken

Så gik fru Hansen ned med et brag, og måtte melde sig ud af samfundet i en uges tid, som influenzaramt. Sådan en ægte mandeinfluenza - feber, hoste ophævet i ansigtet, så jeg dårligt kunne se ud af mine øjne og træt, træt, træt - træt som et helt alderdomshjem.

Nu er jeg så tilbage på overfladen, nu kun lidt træt og hostende. Påskeferien står for døren og påsken er teenage-fri. Vi har nogle planer for påske, bland andet en sammenskudsfrokost med dejlig venner, som vi glæder os rigtig meget til - sådan lidt "Du behøver ikke være tosset for at være her, men det hjælper :o)"

Teenageren skal på kursus med FDF'erne og lige nu roder stuen med rygsæk, tøj og lignende. Smartphonen efterlades hjemme og den ultra-billige samsung er sendt til opladning, for kurset er udendørs det meste af tiden og hun er så fornuft at hun godt kan se, at smartphonen også trænger til påskeferie.

Sønnen har også ferie og lur mig om ikke moderens kødgryder og vaskemaskemaskine :o)

Gå væk sne og gå væk forkølelse

Sådan en søndag med sne og forkølelse er jeg kravlet bag skærmen og med hækletøjet indenfor rækkevidde.

Hele familien har været ramt af sygdom i løbet af ugen og nu er turen kommet til mig. Dog føler jeg mig ikke syg, men kan mærke kriller i halsen og jeg småhoster.

Manden ligger på sofaen og ser en eller anden dødsyg film og hver gang der er noget at grine af, bryder han ud i latter for derefter at ende i hosteanfald..... :o) Så der bjæffes godt og grundigt på den anden side af bordet.

Med hensyn til sneen, så er her 3 graders varme, så den smelter dog, langsomt men sikker.

Den kom retur

Joken røg lige tilbage i hovedet på mig selv, da jeg nægtede datteren at hun måtte går over til bedstevennen.

Da hun spurgte om lov, kommenterede jeg, at jeg ikke var så glad for at hun var i dårlig selskab........ Hm det der skulle have været en joke fra min side, blev straks sendt i en sms fra teenageren til den stakkels kammerat, som blev helt rystet Så nu skylder jeg ham vist en sodavand,

Teenageren, ja hun står til røvfuld for at sende en intern joke videre....;o)

Det var vores bryllupsdag...

I går.

Tænk at det allerede er 22 år siden, vi blev viet i kirken. En kold februar dag i 1991.

Dengang var der også sne og mine stakkels håndbold veninder, som stod udenfor kirken og dannede espalier med håndbolde, frøs med anstand. De kom lige fra kamp og for at nå det måtte de køre lige efter kampen og der stod de i svedigt spilletøj. kun dækket af deres træningsdragte. Det var lidt af en gestus.

Vi holdt barnedåb sammen dag og sønnen er nok det bedste vidne om tiden der svandt - en lille dreng som kunne bære på armen, omend hans dåbskjole var en smule lille i halsen og måtte stå med knappen åben. I dag er han 193 høj og vejer nogle kilo mere end dengang.

Vi brugte dagen til at hygge os med børnene og min far.

Søndag formiddag

Sneen daler stille ned og pynter op, teenageren rydder (vist nok) op på værelset. Jeg vågner langsomt efter 12,timers søvn, med lidt mere styr på gårsdagens hovedpine.
Kaffen brygges og spreder duften rundt i huset. Foran venter en søndag, der skal nydes.

Hvor er du fra.

Jeg har lånt idéen her hos Lene og vil skrive om de steder, hvor jeg har boet.

Jeg blev født i Aalborg på Sygehuset og derfra blev jeg bragt hjem til mit første hjem, i Dall Villaby lige syd for Aalborg. Som navnet siger er det er by bestående af næsten ene parcelhuse. Der boede jeg kun i 9 måneder.

Næste stop på vejen var hos mine mors forældre i Ferslev, lidt længere syd for Aalborg. Huset i Dall Villaby viste sig at være fyldt med byggesjusk. Vi boede hos mine morforældre i 3 måneder, mens der intensivt blev kigget på huse. Hjemmet der blev mit andet hjem, selvom om  jeg ikke husker noget fra tiden der.

Så flyttede vi til Gunderup, en lille landsby med "lidt mere 5 huse og heldigvis ikke fælles lokum" Det skete dagen før min 1 års fødselsdag. Her boede vi i næsten 15 år. Gunderup ligger 15 km syd for Aalborg i Sydøstlig retning.

Så flyttede vi 1½ km længere mod syd, til endnu en lille landsby, Fjellerad. Her boede jeg indtil jeg flyttede hjemmefra.

Jeg fik nemlig en lille 2 værelses lejlighed i Sverigesgade i Aalborg, efter et par år rykkede jeg fra kælder til kvist i samme ejendom. Mens jeg boede der traf jeg min mand.

Så købte vi en andelsbolig i Gistrup og flyttede tæt på skoven. Sønnen blev født, men vi boede der. Det blev til 9 år, indtil vi fandt pladsen for trang og købte hus i Sdr. Tranders, godt halvanden km nord for Gistrup.

Her har vi boet i 17 år og datteren er født mens vi har boet her. Vi har i øjeblikket ingen planer om at flytte.

Billetter til sommerens Runrig

Yes så er der indkøbt billetter til koncert i Skovdalen i Aalborg den 7. juni i år.

Nu må sommeren godt skynde sig at komme.

Sportskiggeri på en lørdag.

Jeg skal i Gigantium og se på herreben herrehåndbold, sammen med teenageren og morfar idag. De danske drenge spiller landskamp mod Montenegro. Billetten til min far er hans fødselsdagsgave. Vi andre tager selvfølgelig med for at, holde øje med at han opfører sig ordentlig ;o)

Gaven passer fint at de skal spille i dag, for hans fødselsdag er på torsdag. Han bliver hentet på bopælen og bragt til døren. Når kampene (der er to kampe) er slut, bliver han afhentet ved nærmeste busstoppested og kørt hjem. Derudover får han selskab af to søde pige (undertegnede og teenageren).

Teenageren er stået op og blevet bedt om at gå i bad, og lige om lidt er det min tur. Manden og sønnen vil en tur i IKEA, sønnen mangler meget, rigtigt meget et skab til hans tøj. Lige nu har han lidt svært ved at få lagt tøj på plads når det er rent, så mere skabsplads burde været en løsning :o)

Glemsom ung mand.

Teenagedatteren blev 15 år mellem jul og nytår og havde inviteret bedstekammeraten over til kage. Hun  stod endda tidligt og for at lave lagkage til ham og så blev hun brændt af. Hun havde dog sagt at han ikke var god til at huske aftaler og hun havde selv glemt at sige det til hans mor.

Adskillige sms'er røg gennem æteren mod hans telefon, men ingen reaktion overhovedet og på en tidspunkt gav hun op, sur og skuffet. Besluttede sig til at lægge ham på is.

I dag startede de op i skolen igen og hun konfronterede ham med udeblivelsen, han havde glemt fødselsdagen og samtidig var der noget i vejen med hans nye telefon. Jeg må indrømme jeg var noget skeptisk over forklaringen, men hun havde accepteret og tilgivet ham

Her for en times tid siden havde jeg fået en invitation til en ny gruppe på nettet - oprettet af ham. Gruppens tema er noget i retningen af "Os der hader at glemme" Jo han er flov over hans forglemmelse og jeg har også tilgivet ham :o)

Ind i det nye år

Vi kom stille og roligt ind i det nye år. Til stede var Fru Hansen, manden, teenageren og morfar. Egentlig var det meningen at teenageren skulle være sammen med en kammerat, men der gik kludder i aftalen og hun hyggede sig i stedet for med os. Morfar blev inviteret først på eftermiddagen, og han ville gerne spise med. Han blev hentet sidst på eftermiddagen, da hans bil er gået i stykker og afventer værkstedsbesøg. Jeg kørte ham hjem lige før midnat og det var en spøjs tur, vi bor i kanten af Aalborg og det er sjældent vi ikke møder andre bilister, men gaden var ganske øde. Det bragede og gnistrede fra de opsendte raketter omkring, men da jeg havde sat ham af, var det aftaget en del. Folk var på vej mod champagnen. Far bor et sted med en fantastisk udsigt og han ville gerne hjem og nyde skyderiet kl. 12.

Champagnen er klar til at blive åbnet og 

manden har sikret sig, at der ikke spildes dyre dråber.

Jeg var hjemme igen, med 8 minutter til midnat, da var champagne og kransekage fundet frem. Vi skålede og ønskede godt nytår, og så kom manden i tanke om at beskyttelsesbrillerne skulle findes frem, så 10 minutter over midnat, rodede han rundt oppe på loftet efter dem....... :o) Han fandt dem heldigvis hurtigt og vi drog ud i nytårsnatter og kiggede på.

Der var mange flotte raketter og vi nød synes, men jeg lærer aldrig at fatte hvorfor det skal larme så meget.

1, nytårsdag er foreløbig blevet brugt til at fjerne julepyntet, der er blevet noget bart i stuen.

Til slut vil jeg ønske jer alle et godt nytår.