I går.
Tænk at det allerede er 22 år siden, vi blev viet i kirken. En kold februar dag i 1991.
Dengang var der også sne og mine stakkels håndbold veninder, som stod udenfor kirken og dannede espalier med håndbolde, frøs med anstand. De kom lige fra kamp og for at nå det måtte de køre lige efter kampen og der stod de i svedigt spilletøj. kun dækket af deres træningsdragte. Det var lidt af en gestus.
Vi holdt barnedåb sammen dag og sønnen er nok det bedste vidne om tiden der svandt - en lille dreng som kunne bære på armen, omend hans dåbskjole var en smule lille i halsen og måtte stå med knappen åben. I dag er han 193 høj og vejer nogle kilo mere end dengang.
Vi brugte dagen til at hygge os med børnene og min far.
Et forsinket tillykke med bryllupsdagen skal I ha'.
SvarSletFøler med dine håndboldveninder og kunne tro, at du årligt bliver mindet på deres store og kolde opofrelse :)
Jeg hørte for det i rigtig mange år :o)
SvarSlet