Søndag formiddag

Sneen daler stille ned og pynter op, teenageren rydder (vist nok) op på værelset. Jeg vågner langsomt efter 12,timers søvn, med lidt mere styr på gårsdagens hovedpine.
Kaffen brygges og spreder duften rundt i huset. Foran venter en søndag, der skal nydes.

I telt i snevejr

Sommetider er det en duft, andre gange en lyd, der får os til at tænke tilbage i tiden. Måske er det sneen, der fik mig til at tænke på mine skønne stunder hos min mormor. Vi fik lov være børn, når vi var hos hende.

Mine morfar var Kæmner i en lille kommune, det svarer omtrent til nutidens kommunaldirektør. Det var før kommunesammenlægningerne i 1970 og han var til tider eneste ansatte i kommunen - nogle gang var min mormor ansat halvtids for at hjælpe ham og i nogle år var min onkel også ansat på kontoret.

Men sådan et job fulgte en tjenestebolig og her var indrettet kontor, mødelokale og lejlighed. Mødelokalet var mest i brug, når der var sogneråds møde - jeg husker mest en masse, ældre cigarrygende mænd, som nød min mormors kaffe eller smørrebrød. Dengang var der ikke noget der hed rygeforbud. Tværtimod var cigarerne på kommunens regning, jeg husker der blev anrettet fade med cigarer og cigaretter.

Mødelokalet var et pragtfuld sted at lege, der var masser af gulvplads - der kunne laves rigtig mange sjove ting derinde og en gang overtalte vi min mormor til at rejse telt derinde.......... Jeg kan stadig se hende kravle rund og spænde bardunerne fast til de tunge borde og jeg husker også min morfars hovedrysten da han så hvad vi lavede. :0)

Men vi fik lov og vi havde en rigtig hyggelig dag - udenfor var der sne og måske var det derfor vi fik lov. Teltet var helt nyt og skulle selvfølgelig ikke blive beskidt første gang det var i brug. Mon ikke også min mormor øjnede chancen for at se om teltet var som det skulle være. :0)

Teltet holdt i mange år, manden og jeg arvede det på et tidspunkt - men nåede ikke at bruge det, det var efterhånden blevet så mørt, at bare vi kiggede på stoffet revnede det :0)

At falde på halen

Det var hvad huset 3 medlemmer kunne præstere med ikke mindre end 5 fald idag. 2 til manden som ikke slog sig, og 2 til datteren som heller ikke slog sig - det var fint, men det sidste fald tog jeg mig af og selvfølgelig skulle det gå ud over mit dårlige knæ :( Så nu sidder jeg i sofaen og ømmer mig over et hævet knæ.

Nå men heldigvis er der hverken brækkede eller forstuvede lemmer, det må vel være det vigtigste. Sønnens arm er heldigvis klar til brug igen.

På langfart i sne

Dagen i dag har ikke været af de sjove, for Onkologisk afdeling på Århus Universitets Hospital synes altså de har lyst til at se mig med 4 måneders mellemrum, så derfor startede dagen med at trille sydover i snevejr og myldretrafik. Jeg valgte at køre over Hadsund og Randers – hvilket jeg for det meste gør, for jeg er træt af motorveje.
Der var vel faldet omkring 7 cm sne heroppe og vejrudsigten havde lovet at der ville være mere sne i Østjylland, hvilket heldigvis ikke holdt stik.
Syd for Terndrup røg jeg ind i en mega kø, som viste sig at være en traktor, med et læs halm, han trak køen i 10 kilometer inden han kom i tanke om at dreje ind på en vigeplads og lade køen komme omkring.
I Hadsund repareres der bro, men vejarbejdet var ikke det største problem – det var den der skulle åbne broen, for det skib der sejlede igennem – 5 minutter efter skibet var passeret fik han endelig broen ned i vandret niveau.

Vejen blev “pænere” det sidste stykke mod Randers, det var ikke så meget sne og vi kunne få lidt fart på bilerne. I Randers derimod var de kriminelle derimod på tæerne, ihvertfald måtte jeg holde tilbage for politiet ikke mindre end 2 gange.
Syd for Randers var vejen faktisk fin, men ikke til de vilde overhalinger og hende der kørte foran mig på den strækning, burde måske have overvejet bussen. Hun var tydeligt utryk ved vejens beskaffenhed.
Endelig nåede jeg Århus og brugte “kun” 20 minutter på at finde en parkeringsplads. Med ½ times forsinkelse kunne jeg melde mig i Radiologisk afdeling til de sædvanlig potrætfotos af det indre af mit ben, hurtigt videre til lægen jeg skulle have samtale med – det hele var overstået på 50 minutter og så kunne jeg vende næsen nordpå igen.
Heldigvis blev var der ingen tilbagevendte svulster i mine knogler, men vi skal ses igen om 4 måneder, jeg og Onkologisk afdeling.

Snefri

Hvor meget jeg end holder af sne, må jeg tilstå at jeg nød, det kun tog 18 minutter at komme på arbejde i dag. Sådan ca. En halvering af tiden :0)

Sne og trafik

Kollegaerne dukker stille og roligt op på jobbet, nogle af dem har haft temmelige lange transporttider for at komme herind. Det værste eksempel er 3 timer. Hun var godt træt af sne - forstår man det :o)) Hørte hende sige for et øjeblik siden, at hun overvejede at købe langrendsski :o))

Jeg brugte 13 minutter, den samme tid som jeg bruger når der ikke er vejret at tage hensyn til. Jeg var heldig med alle trafiklysene indad og busserne var heller ikke i vejen for mig. Ingen kø og god afstand mellem bilerne. Sådan bliver det IKKE i eftermiddag, for der ryger vi lige ud i myldretrafikken.

Inden vi klager over sneen

Så tænk lige tilbage……
Billedet nedenfor er fra 2007, i vinterferien – hvor vi sneede inde. Billedet er dog fra mine forældres daværende indkørsel.
Så den smule der er kommet nu her hos os, skræmmer slet ikke.

Det blev udsat.....

Jeg havde en aftale med hospitalet i Aarhus idag og da børnene har vinterferie, ville det være en fin anledning til at tage datteren med, så hun kan få et indtryk af hvad der sker til de undersøgelser. Det er sådan at jeg får et års tid siden fik fjernet en ondartet kræftknude fra mit ben, og som følge deraf skal jeg til kontrol hver 4. måned. Lægerne har fjernet al kræften, så det er sker til de undersøgelser, er at jeg bliver røntgenfotograferet og en time senere bliver jeg kaldt ind til en læge, som snakker med mig i 5 minutter. Det bruger jeg så en hel dag på, for det er jo som de siger i Aarhus specialisterne er og ikke i Aalborg. Fint nok, desuden betaler det offentlige så min transport til Aarhus, og det er slet ikke svært at finde nogen der gider underholde mig på turen, jeg behøver bare at nævne IKEA, så står de i kø :o)

I dag skulle jeg så igen til undersøgelse og med optismisme lagde datteren og jeg fra Aalborg, skulle så hente en veninde til support og IKEA. Mest IKEA, for jeg har ingen skrubler med det sygdomsmæssige. Hun blev hentet og ca. 15 km længere nede i landet, blev jeg så betænkelig ved køreturen at jeg valgte at vende om. Der er nu ringet afbud til hospitalet, en ny tid er i hus og jeg sidder hjemme i den  varme stue.

I øvrigt var de glade for at vi ringede afbud , for de sagde derned at rigtig mange bare bliver væk. Ok, det var slet ikke i mine tanker, jeg har klart den indstilling at man giver besked, når andre, uanset hvem det er, der har afsat tid til en.

Jeg troede jeg var ved at vænne mig til sne og vinter, men jeg må indrømme, at når man i perioder ikke kan se vejen, så skal man vist være dumdristig, for at forsætte forsøget med at nå frem.

Lidt snekaos og hygge

Det var nogen skepsis vi drog afsted i formiddags, til vores aspergernetværks aftale. Men da klokken var kvart over ni og ingen havde ringet afbud, blev vi enige om at vi ville gøre et forsøg på at nå frem.

Vores egen indkørsel trængte godt nok til at blive ryddet, men det måtte vente til vi kom hjem igen.

Blot 300 meter fra huset var den gal. Der holdt en bil på tværs af vejen, og så vidt vi kunne se var der ingen ved bilen. Vi kunne se at der havde været forsøg på at grave den fri, men det forehavende var opgivet. Vi måtte køre ca. 100 meter i det modsatte spor. I sporet foran den strandede bil var vejbanen spærret af ½ meter sne, så for at forcere det stykke vej, skulle der vist have kørt en sneplov foran. Vi slap heldigvis igennem og var snart på motorvej, hvor der absolut ingen problemer var.

Vi var fremme lidt over10 og efter lidt arbejde med at få bilen parkeret, kunne vi indtage vores formiddags kaffe i godt selskab. Mens vi nød vores kaffe, var der udsigt til værternes genbo, som ryddede fortov, der var fart over den ældre dame, som nærmer sig 90. De fortalte at hun havde bestilt en til at komme og rydde med maskine, men hun havde ikke været tilfreds med hans arbejde, så hun havde afmeldt ham. Så nu er hun sikker på det bliver gjort ordentlig. ;o)

I knæ mod isen :o)

Så blev fru Hansen lige nervøs for fremmed indtrængen, da en af yderdørene ikke lod sig låse for natten. Som om nogen vil forcere snedriverne for at begå indbrud i snestorm :o)

En isklump havde sat sig i klemme, så lige nu ligger manden på knæ med en føntørrer, for at udbedre situationen....... 

Pokkers jeg kan ikke finde kameraet.  :o)

Sne, sne, sne

Sneen vælter ned heroppe i det nordjyske. Det sneer og det sneer, datterens bus er indstillet, så jeg måtte starte bilen og køre op efter hende. En tur som normalt tager 6-7 minutter, tur/retur, har taget 30 minutter. Det var nok til at mine fodspor fra døren og ud til bilen, var næsten udslettede.

Manden har lige meddelt, at han er på vej hjem. Han vil ikke risikere at skulle overnatte på jobbet ;o)
Så mon ikke vi skulle lave noget varmt kakao, til en stakkels forfrossen mand.

Mystik i sneen

Sønnen var blevet bedt om at skovle sne...... men fik at forskellige årsager, et par timers udsættelse.

Ved kaffetide var jeg på vej på toilettet og kiggede ud for at nyde sneen. Undrene kunne jeg konstatere at der var ryddet udenfor min dør.

Et kig ud af den nu, åbne dør afslørede min far i færd med at skovle sne :0)

Han blev selvfølgelig inviteret indenfor til en kop kaffe med er til hørende hjemmebagte småkager. Derudover blev han lige inviteret til at indtage sit aftensmåltid i morgen :o) Tænk han takkede ja.......

Sner der mor?

Det er aftenens grin når snestormen har raset over Danmark i flere timer - at sønnen dukker frem fra pc-skærmen og undrende spørger om der har sneet i dag :0)

Sne, sne og sne

Lige nu sidder jeg og er vildt glad for at det ikke er mig, der skal forcere sneen imorgen, for at komme op på arbejde og sidde og kede mig.

To dage hvor jeg har kæmpet mig afsted, for at komme til at sidde og hænge en hel dag, fordi det var alt for lidt at lave. Tænk at man kan blive så udkørt af at lave ingenting.

Jeg brugte en god del af tiden på at underholde en veninde, som var sneet inde ovre hos sine forældre, hvor hun kedede sig bravt..... og hun må lige snuppe en overnatning mere derovre.

Men nu er weekenden kommet og den skal nydes i fulde drag, inden den kommende uge skal bruges til at samle op på det der ikke kunne komme frem i sneen

Vinter i vinterferien

Så blev det for alvor vinter og selvom ungerne og deres feriegæst (Den yngste kusine) mener at sne absolut er noget der hører julen til... er der hvidt, hvidt hvidt overalt.

Normalt har jeg kun 7 minutters kørsel hjem fra arbejde, men i dagens snemasser måtte jeg kapitulere og bruge 20 minutter og en lille omvej for at komme hjem. Der var ikke specielt meget trafik på vejene og det var godt det samme, flere steder holdt der biler og busser "alternativt" parkerede.

Jo vinteren er her, og det vælter stadig ned med sne.

Feriegæsten er bundet her i et par dage, hun her nu heller ikke ud til at lide nogen nød.

Så måtte jeg sende afbud til Veninde hyggeaften, hvis vejene er svært fremkommelig herinde i byen, så gad jeg nok vide hvordan det ude hos veninderne på landet......