Det blev udsat.....

Jeg havde en aftale med hospitalet i Aarhus idag og da børnene har vinterferie, ville det være en fin anledning til at tage datteren med, så hun kan få et indtryk af hvad der sker til de undersøgelser. Det er sådan at jeg får et års tid siden fik fjernet en ondartet kræftknude fra mit ben, og som følge deraf skal jeg til kontrol hver 4. måned. Lægerne har fjernet al kræften, så det er sker til de undersøgelser, er at jeg bliver røntgenfotograferet og en time senere bliver jeg kaldt ind til en læge, som snakker med mig i 5 minutter. Det bruger jeg så en hel dag på, for det er jo som de siger i Aarhus specialisterne er og ikke i Aalborg. Fint nok, desuden betaler det offentlige så min transport til Aarhus, og det er slet ikke svært at finde nogen der gider underholde mig på turen, jeg behøver bare at nævne IKEA, så står de i kø :o)

I dag skulle jeg så igen til undersøgelse og med optismisme lagde datteren og jeg fra Aalborg, skulle så hente en veninde til support og IKEA. Mest IKEA, for jeg har ingen skrubler med det sygdomsmæssige. Hun blev hentet og ca. 15 km længere nede i landet, blev jeg så betænkelig ved køreturen at jeg valgte at vende om. Der er nu ringet afbud til hospitalet, en ny tid er i hus og jeg sidder hjemme i den  varme stue.

I øvrigt var de glade for at vi ringede afbud , for de sagde derned at rigtig mange bare bliver væk. Ok, det var slet ikke i mine tanker, jeg har klart den indstilling at man giver besked, når andre, uanset hvem det er, der har afsat tid til en.

Jeg troede jeg var ved at vænne mig til sne og vinter, men jeg må indrømme, at når man i perioder ikke kan se vejen, så skal man vist være dumdristig, for at forsætte forsøget med at nå frem.