12. februar 2010

Weekend

Weekenden står for døren og lige så langsom, kommer husets beboere hjem. Først sønnen, som måtte køres til skolen, for han kom lige til at sove over - prisen for at køre ham var at han støvsugede stuen.  :o)
"Øv mor, jeg vil hellere lave noget andet".
Nix det var prisen og dermed basta :o) Han har støvsuget og jeg har tørt støv af, så stuen er også weekendklar. Badeværelse er rengjort og vasketøjet lagt sammen, tilbage er dog et par maskinfulde, som gerne skulle være i skabene inden aften. Datteren er også kommet hjem, med sig har hun en kammerat, der høres med jævne mellemrum hvinen inde fra hendes domæne - mon ikke de hygger sig :o). Sønnen sidder og venter på en kammerat, som skulle komme online - de har vist planer om noget computerhygge her hos os. Manden har ringet og bestilt kaffe, den står nu i termokanden og afventer hans hjemkomst.

Jo Weekend freden sænker sig ganske langsomt over vores lille hus.

Rigtig god weekend til jer alle.

2 kommentarer:

  1. Også en god weekend til dig og jeg elsker at skyde weekenden igang med et rent hus....

    SvarSlet