7. februar 2010

Suk!! tekniske vidundere.

At der er tekniske vidundere her i huset, skal der ikke herske det mindste tvivl om. Jo nyere, jo mere avanceret. Jeg har gjort mit for at følge med, med er altså blevet håbløst efterladt, et sted mellem brugervenligt og "den kan altså det hele" :o)

Engang var jeg ikke det mindste i tvivl om, hvordan jeg skulle optage på videoafspilleren, men den er jo håbløst forældet.

Nu er det sådan, at hardisken på DVD afspilleren altid er fuld. Lige nu har manden fyldt den med julekalender afsnit, som INGEN af os med garanti, nogensinde kommer til at se igen :o). Det bevirker så, at der skal slettes noget før der kan være noget nyt, og gud nåde og trøste mig, om jeg kom til at slette noget forkert :o)

Så har vi en DVD optager mere, så burde der jo være chance, men nej - for der ligger adskillige film, hvoraf vi faktisk har set de fleste. Så her er der heller ikke plads. Så jeg har opgivet...... Hvis jeg ikke får set det ønskede tv-program, ja så er det som i fjernsynet barndom - så får jeg det slet ikke set. Jeg lever efterhånden også ganske godt med det.

Jeg bruger så i stedet for min elskede bærbare pc. Men ind imellem har jeg behov for at printe noget ud...... Vi er de lykkelige ejere at både en blækprinter og en laserprinter, som begge er funktionsdygtige og sat til. Men ingen af disse printere vil arbejde sammen med min pc.

Måske skulle man gå over til at bruge papir og kuglepen. Forudsat der nu er blæk i kuglepennen, så er der da chance for at det fungerer. ;o)

SUK!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar