Svært venskab

Her i huset bor en søster til vores aspergersøn, hun er et nemt barn og det største problem hendes far har med hende, er at hun er et rodehoved, så hendes værelse ligner ofte noget hvor der er faldet en bombe. Hun begynder dog så småt at se fordelen ved orden derinde.

Hun har venner - ikke mange, men hun plejer dem trofast og blandt dem er hendes veninde, som flyttede langt væk fra byen i 1. klasse, hende har hun stadig kontakt med flere gange om ugen. Hun har en kammerat fra klassen, som bor lige i nærheden, han er en dejlig dreng, som kommer her ofte. Deres største problem har været at, de andre i klassen ikke måtte vide at de legede sammen, for så ville de bare tro at de var kærester :-D

I forsommeren fik hun så en ny veninde, som skulle vise sig at blive lidt af en udfordring. Moderen til denne pige havde længe talt med mig, om ikke jeg synes de skulle lege sammen, men jeg er af den indstilling, at hvis de skal lege, skal de selv finde sammen og ikke fordi forældrene synes. De fandt så sammen og begyndte at besøge hinanden og tilsyneladende gik det godt. Mest legede de dog hos veninden og indimellem synes jeg dog vi så lige lidt nok til datteren.

Pigen kommer fra en socialt belastet familie - faderen bor ikke hos dem og han er i perioder lagt i sprit. Det skulle  naturligvis ikke komme pigen til skade. Desværre havde jeg hørt fra andre, at der var nogle af pigerne i klassen der ikke måtte lege med hende. Nå tænkte jeg, vi bor i et område, som bestemt har sine snobber :-D Men alligevel synes ikke de kunne laste pigen for faderens udskejelser . Moderen var naturligvis glad for venskabet og hun var oprigtigt glad for vores datter. Hun lagde desuden kortene på bordet for mig og fortalte at hun selv havde haft alkoholproblemer, men var total tørlagt - de ord tror jeg er sande.

Desværre er pigen præget af de ting som følger hende i kølvandet og allerede i starten af venskabet, var det et problem at hendes mor og faktisk også faderen var glad for vores datter, pigen troede at de nu bedre kunne lide vores datteren end de kunne lide hende. Det fortalte datteren at de måtte bruge langt tid på at overbevise hende om, at det ikke hang sådan sammen.

I efterårsferien var datteren og jeg på besøg i sommerhus hos nogle venner. Datteren blev så deroppe. Mens hun var der fik hun en grim sms fra pågældende veninde, som skældte hende hæder og ære fra, fordi hun ikke som de havde aftalt var blevet hjemme i ferien, så de kunne lege sammen. Datteren ringede hjem og grædende fortalte hun, at det havde de ikke aftalt. Jeg fik hende til at sende sms'en hjem til os og mandens ringende og snakkede med hendes mor - moderen kunne godt huske den diskussion og sagde at det var rigtig at datteren ikke havde lovet noget - hvilket hun jo heller ikke kunne, for det kunne jo være vi som familie, havde andre planer.

Desværre havde pigen svært ved at forstå, at hun havde misforstået situationen, hun blev ved med at køre på datteren og påstå at hun havde svigtet en aftale..... Vi lod datteren prøve at løse konflikten selv og i løbet af nogle dage, blev de da også venner. Men der gik ikke ret lang tid, så var den gal igen - denne gang fordi datteren havde en anden aftale og ikke ville ændre den.

Vi havde nu efterhånden fået snakket tingene godt igennem med datteren og fundet ud af at pigen brugte trusler og slag, når hun ikke kunne få sin vilje og vi synes det var klogt hvis datteren gjorde en ende på det venskab. Men det er svært når man kun er 10 år og skal være sammen hver dag i skolen.

En dag ringede datteren til mig på jobbet og sagde "nu vil hun lege igen" "har du lyst" spurgte jeg hende "jo ja måske". Jeg sagde til hende at hvis de skulle lege så blev det ovre hos os, og så kunne vi tage en tur omkring mormor. Det synes hun var fint. for så var hun i trykke rammer. Det blev sidste gang de legede sammen, bl.a. satte pigen datteren til at plage åbde mormor og morfar om penge og den taktik har vi aldrig brugt i familien, så begge mine forældre undrede sig over denne adfærd fra datteren. Jeg konfronterede hende med det og med et dybt suk sagde hun at det var pigen, som havde fået hende til det. Jeg fortalte hende at jeg ikke synes det var i orden og den tog hun til sig. Hun konstaterede at hun ikke gad være ven med pigen mere. Det var den sidste dråben der fik bægeret til af flyde over.

Efter den tid bakkede hun helt væk fra venskabet og selv om pigen forsøgte med både søde ord, slag og trusler, så var  og er datteren helt færdig med det venskab. Men det var en hård kamp for hende at lære at sige fra.

Pligtfordeling...

Noget som er vigtig, når man har en asperger i huset, er at der er system i tingene.

I dag har vi derfor haft en god, konstruktiv snak om hvordan vi fordeler pligterne her i huset. Den unge mand er 18 år og snakker seriøst om den dag han skal hjemmefra og derfor har han brug for alt det balast han overhovedet kan brokke ned i rygsækken - så stille og roligt skal han have lært de huslige pligter.

Vi skrev pligter ned og fordelte...... Tænk han tog gulvvasken helt af sig selv. Det passer mig ganske fint - det er ikke det jeg er mest vild med at foretage mig :-D

Nu har jeg fået lavet skema over pligterne og fordeling af opgaverne. Ydermere er der lavet menuforslag til aftensmaden for de næste 5 uger...... Hold op hvor er jeg træt nu :-)

Han kunne godt...

Det er ikke noget let job at være forældre, heller ikke til en asperger.

Et af de største problemer vi har her i huset er hans sove- og stå op tider. Han har meget svært ved at komme i seng og det resulterer i at han har endnu sværere ved at komme op om morgenen. Eftersom han efterhånden er over 190 høj er det selvsagt heller ikke det letteste af hive ham ud af sengen mere - hvis jeg kan rokke ham 1 cm er jeg heldig.

Jeg skulle ikke overnatte her i huset i nat og havde derfor en snak med sønnen i går omkring hans søvnbehov. De største problemer opstår altid efter en ferie, hvor han kan være ekstrem slem til at falde ud af rytme og i morgen var netop starten efter juleferien.

Jeg havde tudet ham ørerne fulde i går, om at han var nødt til at tænke på, at jeg ikke var hjemme og at hans far ikke skulle stå med den belastning, at han ikke kunne få ham afsted. Heldigvis havde sønnen lyttet og trods en lille hovedpine, valgte han at komme at sted. Han begynder så småt at modne....ganske langsomt.

På livet løs.

På tærsklen til 2009 kan vi begynde at tænke fremad..... Vi har en aspergersøn, som er blevet 18 år i det forgangne år. Han har skiftet skole og modner ganske, ganske langsomt og han er i det stille begyndt at snakke om at flytte hjemmefra.

Som mor må jeg erkende at det er svært at slippe ham, for han er vel ca. 5 år bagud i udvikling på nogle punkter og mit beskytter instikt er stort. Jeg vil jo så gerne beskytte ham lidt endnu.

Men jeg må også erkende at mine kræfter ikke rækker ind i himlen. Jeg kan heller ikke bliver ved at tilføre ham nye impulser. Han må nødvendigvis ud i livet og lære af andre.

Heldigvis er der mulighed for bostøtte til unge mennesker som ham, og et sådant tilbud skal være velkommen i løbet af det næste års tid. Måske vil det være sundt for både ham og os, at han kommer hjemmefra og begynder at tage fat på det begyndende voksenliv.

Heldet var dog med mig.

Godt nytår til alle.

Vi havde en rigtig hyggelig nytårsaften i gode venners lag. Vi hyggede os med god mad og det blev til en enkelt brætspil "Danmark" i løbet af aftenen - og gæt hvem der vandt :-D

Det held jeg samlede her, skulle det vise sig at jeg fik brug for senere på natten.

Vi skålede behørigt i champagne, da klokken sneg sig ind i det nye år og vi sang med på vær velkommen og de harnisk klædte kæmper, og så skulle vi ud og se på skyderiet.

Netop i år havde jeg snakket om, at vi voksne vist også burde tænke på at have nytårsbriller på under skyderiet - men det blev ved tanken.

Jeg kunne ikke finde mine vanter og både manden og jeg stod på hovedet i bilen, for at se om de var der...... og netop som jeg lukkede bildøren og ville dreje mig for at se skyderiet, kom en raket farende imod mig og kun ganske få centimeter, var der mellem mig og denne skrækkelige tingest. Faktisk så tæt at jeg kunne føle varmen på min kind.

Det kostede lige en tåre af forskrækkelse og brillerne de sidder helt sikker på min næse næste år........ Det rammer altså ikke kun naboen. Det skal lige tilføjes, at jeg ALDRIG i mit liv, har affyret en raket.

Puh for en forskrækkelse.

På vej mod 2009...

Rundt om i blogland gøres der status over det forgangne år og man ser frem mod det nye.

Jeg ville gerne følge trop, men jeg sidder tilbage med en træls følelse af året der gik og har lidt svært ved at sætte ord på. Forventningen til det nye år er også lidt på nulpunktet lige nu

Heldigvis er den værste krise med min mors sygdom overstået med en god udgang. Men andre ting rumler i mit hoved lige nu og de skal først falde på plads inden min lyst til år 2009 kommer til dagen.

Alligevel skal der altså ønskes godt nytår.

Tillykke med dagen, min pige..

Da klokken rundende 02:47, var det 11 år siden datteren så verdens lys.

En lille pige kom til verden og spredte glæde - det gør hun stadig. :-)

STORT TILLYKKE med de 11 år, min pige.

Ikke julemad...

Menuen i aften står på boller i karry, for datteren fylder 11 år i morgen og det er hende der bestemmer.

Gad vide om vi er de eneste i hele Danmark, som skal have denne ret i aften ?

Det var noget helt andet :-D

For et par år siden fik jeg, som mine andre kollegaer julegave af min daværende chef.

Jeg takkede pænt for den og tænkte "jeg har hvide duge nok, jeg bruger jo aldrig sådan nogle". Det var en Georg Jensen dug og i grunden en flot gave. Troede jeg ;-)

Gaven, som lå i en æske blev gemt og igår skulle vi til lave juleaftens forberedelser, faldt mit blik tilfældigt på kassen og frem blev den hentet.

Til min store overraskelse viste der sig at være knapper i. Hm tænke jeg, det var underligt - så faldt der et pudebetræk ud og så faldt tiøren. Så nu er sengetøjet vasket, og vi skal sove i den dejligste sengetøj. :-D De gamle hvide duge, som er arvet efter mormor blev i stedet brugt.

Godt jeg sagde tak for gaven og ikke for dugen.

Sønnens risengrød

Vi forbereder juleaften, som skal holdes her. Sønnen er varskoet, om at hans hjælp er tiltrængt.

I morgen er dagen, hvor vi blandt andet skal have skrællet kartoflerne til julemaden. Vi har som tradition risengrød på menuen, da vi jo skal bruge noget til Risalamande. Jeg forslog han i morges at han lavede risengrøden, det mente han absolut ikke, at han skulle.

Her måtte så bruges list kvinde/mor list - for senere på dagen var spørgsmålet til sønnen "skræller du kartoflerne eller laver du risengrøden?" :-D

Sønnen laver risengrød i morgen!