1. januar 2009

Heldet var dog med mig.

Godt nytår til alle.

champag1



Vi havde en rigtig hyggelig nytårsaften i gode venners lag. Vi hyggede os med god mad og det blev til en enkelt brætspil "Danmark" i løbet af aftenen - og gæt hvem der vandt :-D

Det held jeg samlede her, skulle det vise sig at jeg fik brug for senere på natten.

Vi skålede behørigt i champagne, da klokken sneg sig ind i det nye år og vi sang med på vær velkommen og de harnisk klædte kæmper, og så skulle vi ud og se på skyderiet.

Netop i år havde jeg snakket om, at vi voksne vist også burde tænke på at have nytårsbriller på under skyderiet - men det blev ved tanken.

Jeg kunne ikke finde mine vanter og både manden og jeg stod på hovedet i bilen, for at se om de var der...... og netop som jeg lukkede bildøren og ville dreje mig for at se skyderiet, kom en raket farende imod mig og kun ganske få centimeter, var der mellem mig og denne skrækkelige tingest. Faktisk så tæt at jeg kunne føle varmen på min kind.

Det kostede lige en tåre af forskrækkelse og brillerne de sidder helt sikker på min næse næste år........ Det rammer altså ikke kun naboen. Det skal lige tilføjes, at jeg ALDRIG i mit liv, har affyret en raket.

Puh for en forskrækkelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar