På tærsklen til 2009 kan vi begynde at tænke fremad..... Vi har en aspergersøn, som er blevet 18 år i det forgangne år. Han har skiftet skole og modner ganske, ganske langsomt og han er i det stille begyndt at snakke om at flytte hjemmefra.
Som mor må jeg erkende at det er svært at slippe ham, for han er vel ca. 5 år bagud i udvikling på nogle punkter og mit beskytter instikt er stort. Jeg vil jo så gerne beskytte ham lidt endnu.
Men jeg må også erkende at mine kræfter ikke rækker ind i himlen. Jeg kan heller ikke bliver ved at tilføre ham nye impulser. Han må nødvendigvis ud i livet og lære af andre.
Heldigvis er der mulighed for bostøtte til unge mennesker som ham, og et sådant tilbud skal være velkommen i løbet af det næste års tid. Måske vil det være sundt for både ham og os, at han kommer hjemmefra og begynder at tage fat på det begyndende voksenliv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar