Den kære bil.

Den kære må afsted på værkstedet idag, med et dødt  batteri.
Jeg havde lovet min faster, at hjælpe hende og min far, med at sende blomster til Canada. Min fætters kone var stille sovet ind efter næster 20 års alvorlig sygdom. Hun var været en fighter af rang. Interflora fik tjansen og efter en kop kaffe ville jeg hjem og gøre lidt rent.

På vejen hjem skulle der lige handles en smule i Fakta og da jeg ville starte bilen og køre hjem...... Det ville bilen ikke - der var ikke liv i skidtet overhovedet. Fik fat i Falck, som kom og startede bilen, fik manden til at ringe til værkstedet og fik far til at køre efter mig til værkstedet, så jeg kunne komme hjem igen..... Tænk i løbet af 5 minutter fik jeg 3 mænd til at springe for mig.... :o)

Vores værksted ligger et stykke udenfor byen og vejret var ikke det bedste derude, der fyger ret meget og nogle strækninger er ikke så nemt fremkommelige. Far kørte bag mig og på et tidspunkt forsvandt han fra min synsvinkel. Jeg kørte videre, for jeg var ikke sikker på at det VAR ham der kørte der. Jeg turde ikke stoppe bilen, for jeg kunne jo ikke vide om jeg kunne starte den igen. Desværre var det min far og han var  kommet til at hænge fast i noget sne og kunne ikke komme løs. Han har dog altid en skovl i bagagerummet og ringede og sagde at han kom når han havde gravet sig fri.

Heldigvis var der en flink ung mand, som hjalp ham og han kunne komme hurtigt videre. Heldigvis, for han var ved at overveje at ringe til Falck, så de kunne hjælpe ham fri. (Det skal lige tilføjes at vi var forholdsvis tæt på værkstedet og at mekanikerne var ved at finde en løsning.)

Det sidste farvel

I går sagde vi farvel for sidste gang, til en af vores allerbedste venner. Han var stille sovet ind efter alvorlig sygdom i søndags.

Vi sagde farvel til et dejligt menneske, et menneske som var der når vi havde brug for det. Et menneske som gave ris og ros når det var fortjent. En menneske som kunne brænde for det der betød noget for ham. En familiemand og en vennernes ven.

Vi har vidst længe at han var syg og jeg var en af de få der vidste at det var alvorligt. Alligevel håbede vi til det sidste at de ville finde en mirakelkur.
I går sad vi så i kirken og sagde det sidste farvel.

Mens vi sad der tog jeg mig selv i at sidde og smile, alle de gode minder om vores fælles stunder, løb gennem hovedet og for mig er det klart at sådanne stunder kommer jeg til at savne.

Præsten holdt en flot tale, en tale som ramte plet. Han beskrev vores ven, sådan som vi kender ham.

Højtideligheden sluttede i kirken og vi tog pænt afsked med hans enke, med løfte om snarlig gensyn og det blev snarlig, for allerede ved firetiden tikkede en sms ind fra hende, at vi skulle komme til kaffe om aftenen, hvis vi havde tid og lyst og det havde vi selfølgelig..... Den nærmeste familie havde været til kaffe og der var masser af rester. Det var lige i hans ånd at der skulle hygges over rester. Det har vi gjort adskillige gange ude hos dem.

Faktisk havde vi en rigtig dejlig aften, på trods af omstændighederne, vi lo og vi græd, vi hyggede og lagde fremtidsplaner og vi mindedes afdøde.

Tak for alt kære ven, og hvil i fred.

I sne står urt og busk i skjul....

det samme gør nordjylland og vores aften med aspergernetværket er aflyst. Ingen stor overraskelse, men ærgerligt alligevel, for det er anden gang vi må udsætte. Sidste gang lå Fru Hansen med omgangsyge.

Busserne heroppe bliver aflyst på stribe, et par stykker af dem er væltet, om der er personskade ved jeg ikke. Datteren har lige ringet hjem og fortalt at der kom en bus, hvor chaufføren kendte datteren og han dyttede af  hende og stoppede op udenfor stoppestedet, så hun er på vej hjem. Jeg var ellers på vej efter hende fordi rute 2,  som kører til hendes skole, kun kører ruten delvist. Dog kunne jeg ikke se rute 36, som også kører der forbi,  på hjemmesiden - den er nu opdateret og kører med en halv times forsinkelse. Tak til en opmærksom chauffør.

Aflysninger

I mit køkken står der en portion nybagte muffins. De er lavet fordi veninderne fra vores Mimreklub, skulle komme på besøg i aften, desværre er en af dem blevet syg og da vi kun er 3 i klubben, har vi aflyst og udsat i 14 dage.
Jeg havde ellers glædet mig rigtig meget til lidt pigesladder..... Vi kender hinanden fra spejdertiden og fra lokalsamfundet. De to af os har gået i samme klasse og jeg har gået i klasse med en søster til den ene og boet i samme landsby som den anden.
Vi kender derfor også hinandens familier og følger ivrigt med i livets udvikling i vores familier. Vi har mødtes trofast, sådan cirka en gang om måneden og vi HYGGER os. Nå pyt, god bedring til den ene og vi kan så se frem til næste mimreklub.

Næste gæstebud er programsat til fredag, hvor vi holder forsinket julefrokost med vores aspergernetværk. Julefrokost uden julemad, vel at mærke. Vi medbringer hver en ret og ja mulighed for at der er to af samme slags er tilstede, den risiko tager vi med :)
Nu ser det imidlertid ud til at snestormen rammer Vendsyssel fredag og da vi skal være 9 personer og 6 af gæsterne bor Nordenfjords, ser det lidt skidt ud. Lige i øjeblikket melder de om 25 cm sne i løbet af fredagen. Så mulighed for endnu er afslysning lurer desværre.