Farvel mor

Mor sov stille ind i går aftes.

Det gik ellers lige så godt, hun kom hjem fra hospitalet i onsdags og der var ro omkring hende. Jeg var forbi om aftenen med en mail til hende fra USA, En mail, som gjorde hende rigtig glad.

Men i går formiddags blev jeg ringet op på jobbet, af min søster. Mor havde fået et hjerteanfald og var røget på intensiv og jeg skyndte mig derud. Lægerne kunne fortælle, at det stod skidt til. Hun havde været uden ilt for længe og hun havde symptomer på svær hjerneskade.

Mor og jeg havde snakket om denne situation og beslutningen om at de skulle afbryde behandlingen og give hende fred, gjorde ondt men ikke svær at træffe, for det ville været stik imod hendes ønske, at leve resten af sit liv som "grønsag"

Vi fik efterhånden samlet de nærmeste sammen også vores børn, hvoraf min teenager er den yngste. Det var en rigtig hård omgang for hende, hun hulkede det bedste hun havde lært, da hun fik at vide hvordan det var fat med mormor.

De unge mennesker var hos os et godt stykke tid og henunder aften, kunne vi se det blev ved at trække ud. Vi lod dem sige pænt farvel til deres elskede mormor og allierede os med andre familie medlemmer til at tage sig af dem.

Ved 6 tiden flyttede de mor fra intensiv og op på afdeling S, som jo næsten har været hendes andet hjem igennem de sidste tre år. Her fik hun en enestue og vi var omkring hende. Et par timer senere trak det stadig ud og sygeplejerskerne begyndte at snakke vagtskifte med os. Min søster, far og jeg blev dog enige om at vi ville blive natten over. For ingen af os troede vi ville kunne lukke et øje alligevel.

Mor kæmpede i mange timer, hun har altid været lidt af en figther og både min søster og jeg, gav hende flere gange lov til at slippe livet.

 Lidt efter halv 10 ville sygeplejerskerne vende mor i sengen og vi gik en tur op ad gangen så længe. Mens de vendte hende, sov hun ind og selv om de kom løbende efter os var hun væk. Jeg må sige, at for mig var det fint jeg ikke lige så hende dø.

Bagefter var der sorg og lettelse, frustration og rastløshed og mange tanker løb gennem hovedet. Vi satte os udenfor, mens de gjorde hende istand. Dog blev vi tilbudt at være med, men ingen af os havde lyst. Det var for svært syntes jeg.

Da hun var gjort istand gik vi ind til hende igen og drak den sidste kop kaffe med hende. Hun lå der i sengen og så fredsfyldt ud. Det billede har jeg stadig i mit hovedet og jeg tror og håber min mor har det godt hvor hun nu er.

Hvil i fred, min elskede mor.

En træt fredag aften.

Ind i stuen træder teenageren. Vi kigger op fra sofaen.

"hvorfor stirrer i på mig"

hvilket vi ikke gjorde ikke lige gjorde, men hun gik ind foran fjernsynet. men jeg spillede med....

"fordi der ikke sker så meget i vores tilværelse, så vi er nødt til at nedstirre alt hvad der bevæger sig udover det der er i fjernsynet"

hmm hvor til teenageren svarer:
"Det bryder den der bliver nedstirret, sig ikke om"

For ikke så længe siden, dansede selvsamme datter rundt i yngre udgave og nød opmærksomheden, når vi kiggede på hende. :o) De dage er ovre


Måske skulle jeg finde en bog, at læse i for variationens skyld.
Jeg er bare så pokkers træt efter 1. uge i nyt job, at jeg ikke orker andet idag, end at stirre på fjernsynet og dem der eventuelt kommer tilfældigt forbi - Så det må teenageren finde sig i :o)

Godt og grundigt brugt

Det er hvad jeg er, efter en dag i nyt job - med nye pc-programmer og nye kollegaer. Navne og ansigter der ikke hænger sammen.

Jeg er blevet taget godt imod og tror jeg bliver glad for at være der...... Kan godt lide den lidt rå tone der hersker :o)

Men på vej hjem kunne jeg godt have brugt lidt farver, bilerne i danmark er der ikke meget spræl ved. Sorte og  grå i pærevælling. Må være fordi det er mandens domæne, ikk piger - vi ville da sætte lidt farver på :o)  Jo vi har en grå bil og det ER mandens valg :o) Eller bare en lille bitte blomst som hos mette

Dagens glade nyhed var mors hjemkomst fra hospitalet og dejligt at se hende i hjemlige omgivelser. Det skulle have været et lille kort besøg. Men min far havde opdaget at der var kommet opdateringer til hans Iphone, som han slet, slet ikke kunne leve uden hmmm (Blev lidt vanskeliggjort af min fars manglende evne til at huske koder, det bliver ikke nemmere med alderen)

Det endte med vi efterlod manden og lod ham opdatere, mens datteren og jeg tog hjem for at lave mad.

Datteren har fået engelsk stil tilbage idag og så skal der lige prales lidt. 2 i klassen havde fået 12 og hun fik 12 med en lille pil nedad.......... De to med 12 tallerne har begge boet i USA og det har datteren ikke :o) Jeg er en stolt mor idag.