Det bliver ikke til så meget blogging lige for tiden. Det er ikke fordi der ikke er gang i den i det Hansenske hjem, for det er der. Vi har fået datoen for datterens konfirmation næste år, så den vilde jagt har gået ind for at finde et sted at holde den. Aalborg rummer en del muligheder -og næste skridt var så at finde ud af om der var ledig på den dag.
Vi var heldige, det andet sted vi forespurgte, havde ledig plads og vi skyndte os at booke. Vi kender stedet fra min fars 70 års fødselsdag og min onkels ditto, så vi ved at maden og betjeningen er tip-top. Det var ikke vores første valg, vi ville gerne have holdt det der hvor manden holdte konfirmation for mange år siden, men stedet er lukket og derfor ikke en mulighed.
Det førte mig så videre til et hængeparti, som efterhånden var blevet 7 år gammelt - ups. Jeg havde planer om at lave en minde scrapbog til sønnen, da han blev konfirmeret og i de 7 år har der stået en kasse med minder fra dagen og samlet støv. I dag tog jeg mig sammen og er kommet meget langt. Færdig blev jeg ikke, der var andre ting der trængte sig på. Men jeg er i gang nu :o)
Det ville jo være pinligt at nå datterens konfirmation uden at have afsluttet sønnens :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar