På langfart i sne

Dagen i dag har ikke været af de sjove, for Onkologisk afdeling på Århus Universitets Hospital synes altså de har lyst til at se mig med 4 måneders mellemrum, så derfor startede dagen med at trille sydover i snevejr og myldretrafik. Jeg valgte at køre over Hadsund og Randers – hvilket jeg for det meste gør, for jeg er træt af motorveje.
Der var vel faldet omkring 7 cm sne heroppe og vejrudsigten havde lovet at der ville være mere sne i Østjylland, hvilket heldigvis ikke holdt stik.
Syd for Terndrup røg jeg ind i en mega kø, som viste sig at være en traktor, med et læs halm, han trak køen i 10 kilometer inden han kom i tanke om at dreje ind på en vigeplads og lade køen komme omkring.
I Hadsund repareres der bro, men vejarbejdet var ikke det største problem – det var den der skulle åbne broen, for det skib der sejlede igennem – 5 minutter efter skibet var passeret fik han endelig broen ned i vandret niveau.

Vejen blev “pænere” det sidste stykke mod Randers, det var ikke så meget sne og vi kunne få lidt fart på bilerne. I Randers derimod var de kriminelle derimod på tæerne, ihvertfald måtte jeg holde tilbage for politiet ikke mindre end 2 gange.
Syd for Randers var vejen faktisk fin, men ikke til de vilde overhalinger og hende der kørte foran mig på den strækning, burde måske have overvejet bussen. Hun var tydeligt utryk ved vejens beskaffenhed.
Endelig nåede jeg Århus og brugte “kun” 20 minutter på at finde en parkeringsplads. Med ½ times forsinkelse kunne jeg melde mig i Radiologisk afdeling til de sædvanlig potrætfotos af det indre af mit ben, hurtigt videre til lægen jeg skulle have samtale med – det hele var overstået på 50 minutter og så kunne jeg vende næsen nordpå igen.
Heldigvis blev var der ingen tilbagevendte svulster i mine knogler, men vi skal ses igen om 4 måneder, jeg og Onkologisk afdeling.