30. juli 2010

Sol, sol kom igen…….

Ham der oppe i skyerne har brugt dagen på at vande min have.

Jeg takker og bukker for nu har blomsterne fået det det vand der var brug for , så kan han godt hænge solen ud igen :0)

decorative-sun

29. juli 2010

Jamen så siger vi det…..

Hun bliver stor min datter, og løsrivelsen fra mig er i fuld gang. Hun er 12 ½ år gammel og er ved at komme i puberteten og det mærkes i høj grad dagligt.
Hun mener jeg er pinlig og bør helt holde mig fra hende – men det bliver vi nu to om at bestemme.
Idag udbrød hun ovenpå på en eller anden ligegyldig episode med hendes far.
“Bare rolig mor, det er ikke kun dig jeg hader”
Jo tak min pige, men jeg elsker da dig :o)

24. juli 2010

Punktum på Tall Ship i Aalborg

Så blev der sat punktum for denne omgang Tall Ship Race i Aalborg. Skibene begyndte deres afsejling fra Aalborg havn i dag kl. 13:00.
Tall Ship Race 2010 005
Georg Stage, var det første skib i kraftig regnvejr.
I parade forlod de byen og sejlede øst over for at komme mod Kristiansand i Norge.
Vi havde fundet plads på Sundsholmen i Nørresundby og med tæpper, kikkerter, kameraer, madpakker og kaffe osv. var vi klar til at modtage skibene når de kom forbi os.
Tall Ship Race 2010 008 Læg mærke til forreste mast, der er fyldt med sømænd :o)
De sejlede afsted i grupper på omkring en 6-7 skibe og store små efter hinanden. Det var en flot syn og vi holdt ud til den bitre ende.
Tall Ship Race 2010 016 Kruzenshtern, hed denne flotte russer
Selvfølgelig begyndte det at regne, omkring ved den tid hvor de første skibe skulle komme og det ikke bare regnede – det stod ned i stænger. Der sad jeg så under min paraply, mutters alene på tæpperne – de andre kyllinger, jeg var sammen med stod under bagklapperne på bilerne.
Tall Ship Race 2010 050
Engelsk/tysk duel, de skiftedes til at føre……….
Jeg kan også konstatere at der er ikke nogen nem opgave at fotografere og studere skibe i en kikkert, når man samtidig skal have styr på en paraply :o)
Tall Ship Race 2010 065 Den flotte hvide indoneser i kontrast mod Aalborg Portlands grå beton.
Efter en times tid klarede det dog langsomt om og de sidste skibe sejlede afsted i solskin.
Vi sluttede dagen hjemme hos os og havde egentlig aftalt at grille – men det var vejret ikke rigtig til, så der blev hentet pizza i stedet for.
Så kommer der ikke mere om skibe i denne omgang :0)

23. juli 2010

Tall ship race – Aalborg

Havnefronten i Aalborg og Nørresundby summer i disse dage af liv, rigtig mange mennesker har fundet vej ind til midten af Aalborg for at se på skibe, og der er masser af Skibe.
Små 1-masters , 2 masters, 3 master og kæmpe 4 masters skibe  ligger inde i havnen og pynter. Overalt hersker der en afslappet sommerstemning. Folk går tur langs havnen gør sig kloge på skibe, de møder venner og bekendte og der bliver snakket og hygget.
Der er underholdning i massevis, musik for enhver smag. Man komme ud at sejle, dog ikke med Tall bådene, men med shuffle og turbåde, som sejler rundt i limfjorden. Der er boder med mad, drikke og souveniers og andet godt.
Der var vi inde i går aftes. Vi tog bussen inde, for det er stort set umuligt at finde en parkeringsplads i rimelig gå-afstand.
Vi gik første den ene vej, forbi det ene flotte skib efter det andet, vi tog derefter shufflebåden over på Nørresundby-siden, hvor der ikke var nær så overrendt som på Aalborg-siden. Turen var kort men bestemt værd at tage på, for det var en helt anden oplevelse, at se skibene fra vandsiden.
Sanne Salomonsen spillede derinde ved 9-tiden, og det ville jeg  men vi opgav at komme hen i nærheden af scenen, dels var der rigtig, rigtig mange mennesker samlet ved scene og dels var mit knæ ikke enig med mig i at vi skulle stå op i det menneskehav i en time mere. Så vi besluttede os til at tage hjem.
IMG_1197

Tenacious, er engelsk og handicapvenlig – bl.a. med elevatorer. Skibet er bygget således at også kørestolsbrugere kan indgå i besætningen.

IMG_1194
Jeg husker ikke lige skibets navn og nationalitet, men der var stil over den unge mand :o)
IMG_1199De mindre 2 masters lå side om side, tre og tre.
IMG_1201Den store 4 masters bark er fra Rusland og hedder Kruzenshtern og selv om de, ikke så kønne siloer i baggrund, ikke just pynter på billedet, giver det alligevel et indtryk af hvor stort skibet er – og det ER stort og har vist nok en besætning på over 100 mand. Skibet er fra 1926
IMG_1203 Skoleskibet Danmark deltager i Tall ship racet, men det smukke skib var dog med i Aalborg alligevel. Det lå side om side med den store russer Kruzenshtern.
Tall ship racet i Aalborg er bestemt et besøg værd.

21. juli 2010

På hygge tur

Manden købte ny iphone på nettet i søndag, for når Fru Hansen var ejer af en ipod touch og han på det punkt, pludselig var kommet hjælpeløst bagud rent teknisk måtte der handles – det går virkelig ikke :o)
Altså startede vi bilen mandag og bevægede os langsomt, ned i landet for at afhente denne iphone, vi kunne dog først hente den ved aftenstide. I samme by som vi skulle hente iphonen, bor en af mine veninder og selvfølgelig røg der en sms afsted – giver du kaffe, vi kommer forbi – men ak hun var i nordjylland, så der kom istedet en aftale i hus om at mødes her oppe. Det gjorde vi så i går og snakken gik i adskillelig timer i vores hyggelige have.
IMG_1145
Men istedet valgte vi så at tage en tur i Givskud Zoo, så her brugte vi dagen i selskab med løver, Elefanter, Næsehorn, Gorillaer og andre eksotiske dyr. Vi havde en rigtig dejlig, men meget varm dag, så det var dejlig at sætte sig i bilen efter endt Zoo besøg og tænde for air conditionen :o)
IMG_1182
Vi nyder sådanne køretur, snakken går så godt og vi fik vendt en masse ting på turen og specielt en samtale har virkelig sat gang i tankerne – men den vender jeg tilbage til hvis det bliver aktuelt, for der er ingen grund til at involere for mange hvis det ikke bliver til noget.
Sommeren er god ved os og nu kan vi her i Aalborg, se frem til Tall Ship Race i Aalborg. Vi har planer om at tage ind til byen i morgen og kigge på skibe. Det bliver godt.

17. juli 2010

Men han var kommet i mål.

Det er da lidt morsomt når manden vågner op 5 fem minutter efter Tour-feltet ER kommet i mål og konstaterer at han ikke tror Vinoukurov holder føringen og vi andre godt ved at han vandt etapen for 5 minutter siden :0)

16. juli 2010

Omsonst - Fuur

IMG_1128
Denne båd som er hjemmehørende i havnen på Fur, satte tankerne igang – hvad mon det er der er omsonst?
At tro man kan hive en kæmpe ladning fisk i land?
At tro man kan sejle om kap med en speedbåd?
At tro man kan få en fredsfyldt time væk fra konen?
Jeg tror jeg lader det stå hen i det uvisse……… :0)

Fødselsdag i haven

Vi fejrer mandens fødselsdag i dag og da vejret er med os, har vi valgt at bruge haven. Familien har været her og fejret på behørig vis. Vi har haft en rigtig hyggelig formiddag.

Resten af familien tager vi ved en senere lejlighed.

I eftermiddag dukker nogle af vores venner op til en kop kaffe og EN bid kage :0)

Den ene af de inviterede mener han er tvangs inviteret, så ih hvor skal han mobbes:0)

Måske dukker der flere op, og hvis der gør er der også kaffe på kanden til dem:0))

Fødselsdag

Rigtig hjetelig tillykke til min kære mand.

14. juli 2010

Den gang var der altid sommer.

Havde min mormor været i live endnu, ville vi have været til 97 år fødselsdag, men hun døde for 7 år siden, mæt af dage efter et langt fuldt liv.
For vi er nået til den 14 juli, i Frankrig Bastille-dagen – hvilket hun iøvrigt også mindede os om, så tænker jeg tilbage på de mange fødselsdag, jeg fik lov at være med til at fejre hende.
Der var altid sommer og sol, den dag hun havde fødselsdag og selvom det startede lidt gråt i morgen, så kom solen også frem idag. Sådan husker jeg det ihvertfald og mange af billederne fra hendes fødselsdage viser da også at vi sidder ud i hendes skønne have og nyder dagen.

13. juli 2010

Så er det lige…..

At børn har en overudviklet evne til at finde ud af hvornår der kommer slik på bordet.
Vi har ikke set datteren i timevis, hun har hygget sig på sit værelse – men aldrig så snart manden finder en pose slik frem, ja så ved hun hvor forældrene er henne :o))

I gode venners lag

En fødselsdage hilsen i morges affødte en eftermiddags kaffe invitation.

Så eftermiddagen er igen idag blevet væk i dejligt selskab.

Vi stornyder ferien :0)

12. juli 2010

Fur og retur

Så går turen hjemad efter en aldeles dejlig dag på Fur. Vi har været ude at gå i naturen, vi har været på museum, vi har sejlet hele 4 gange og vi har spist frokost i det grønne. Vi har nydt kolde øl, drukket chokolade og spist is og vi har spist kromad og set havne og meget mere.... Og sidst men ikke mindst, har vi hygget os.


11. juli 2010

Av altså

Jeg har et knæ der gør ondt og i morgen har vi planer om en udflugt med nogle venner…… arrgghh.

Men jeg aflyser altså ikke, så må jeg finde alle de bænke jeg kan, og holde et hav af pauser.

Knæet er det, jeg blev opereret i for et par år siden og det har ikke fungeret optimalt siden, det har jeg lært at leve med.

Men de smerter der har det med at vise deres grimme fjæs i ny og næ, de kommer sgi altid til ulejlighed :o(

10. juli 2010

Hvorfor er det lige.....

At jeg igen, igen står og stor sveder inde i køkkenet i kampen for at lave salat til mandens mad som bliver til ude på terrassen i et svalt hjørne..... Hvor han med stor flid vender pølser, mens han mener vi får et let tilberedt måltid

Jeg og en hel del andre kvinder bliver vist aldrig klogere, hvad angår fordeling ad opgaverne omkring grillning....

Eller også er det fordi jeg ved så kommer vi til at nøjes med den der grumme kartoffelsalat henne fra købmanden.

I blødsætning.

Så er datteren kommet hjem og er hermed sat i blød, så en uges skidt kan skylles ud i afløbet.

De har haft Ridder-tema deroppe, påståes der …….

Jeg vil mene det er en sortfods indiander der er kommet med os hjem :o))

k0308944

Hun kommer hjem til mor :o)

Om en times tid er vi på vej op til kredshuset for at hente en, tror jeg, træt datter, som har været afsted i en uge på lejr. Så nu skal der lægges øre til, for hun kommer til at snakke fra nu af og til midnat om alt det hun har oplevet, hvis jeg kender hende ret :o))

Så vi har bestemt, at der skal grilles i aften, for der skal kræses lidt om datteren og hun elsker at spise ude i haven. Samtidig skal der lige laves lidt plads i vores alt for lille fryser, for der skal nedfryses noget vand til vores tur til Fur og omegn på mandag. De lover meget varmt vejr, så vi skal have rigeligt med isvand med.

Jeg glæder mig til at høre hvad datteren har at fortælle. Hendes kusine har også været med på turen, men hende måtte min søster hente i torsdag, for hun var blevet syg. Heldigvis har hun det bedre og hun er så småt ved at indstille sig på at hun skal afsted på lejr igen på mandag.

6. juli 2010

På lejr

Datteren er på lejr, en uge væk fra mor, og hun nyder det. I hverfald har jeg ikke hørt en lyd fra hende, så det tolker jeg på den måde, at hun har det godt :o)
De tog afsted i lørdags og vi var oppe ved kredshuset, for at græde farvel, som min far så poetisk kalder afskeds scener :o)
Den yngste af kusinerne er også med på lejren og hun klynkede lidt, for hendes mor ville ikke skrive til hende mens hun var på lejren,  vil du ikke nok moster. Jo jo selvfølgelig ville jeg da det, så hænger jeg på 2 daglige breve til tøserne. :o)
Det skal lige indføjes at min niece er 16 år gammel og hun er ofte afsted på lejr med FDF’erne. Samtidig er min søster er ordblind, er det vist ikke at betragte som svigt :o)

3. juli 2010

Her i skyggen

Sidder fru Hansen med en Lydbog i øret og iPoden i hånden og nyder sommeren.

Livet er dejligt.