4. april 2010

Som en fugleunge

I sofaen lige ved siden af mig, sidder en unge. Min egen datter. Klokken nærmer sig halv otte og på sådan en søvnig påskesøndag, foregår alting lidt i slow motion - det betyder at maden er kælet for, sat i ovnen og duften breder sig lifligt rundt i huset.

Sådanne dufte har det med at få ungerne ud af deres værelse, så lige nu sidder så denne, min yngste og det eneste der kommer ud af hendes mund er:

Piip - Feed me, Feed me, jeg er sulten Piiip.

2 kommentarer:

  1. Ja og tænk sig hun døde ikke af sult :o) Maden smagte dejligt.

    SvarSlet