Afskedens time.

En begravelse har  været med til at sætte aftryk på ugen. En af mine fastre døde mæt af dage i sidste uge. Hun havde rundet de 89 og var igang med at se frem til 90 års dagen. Men det nåede hun altså ikke. Hun ville begraves at en bestemt præst og da denne var på ferie i sidste uge fandt begravelsen så først sted i tirsdags. Hun kendte denne præst særdeles godt og præsten holdt en meget personlig tale. Smuk var den og morsom, vi sad der til begravelse og grinede i kirken :o) Helt i min fasters ånd.

Hun var et hjertevarmt mennesker og havde overskud til rigtig mange. Hun var et flittigt mennesker og overkom gennem årerne virkelig hendes del af hårdt arbejde.

Jeg kom der meget som barn, hvilket de fleste af hendes mange nevøer og niecer også gjorde - vi fik lov til at være der uden der blev tysset på os. Som voksen er det blevet noget mindre jeg har set til hende - men heldigvis har jeg indenfor de sidste måneder nået at besøge hende et par gange på plejehjemmet og selv om hun nu var en gammel dame og de flittige hænder var gået på pension, så var der stadig den samme hjertevarme i hendes stue.

Bagefter var der begravelseskaffe og her var rigtig mange familie medlemmer tilstede - hvor er det "skræmmende" så meget mange af dem ligner hinanden. Der blev rettet nogle navne hist og her..... :o)