På vej mod 2009...

Rundt om i blogland gøres der status over det forgangne år og man ser frem mod det nye.

Jeg ville gerne følge trop, men jeg sidder tilbage med en træls følelse af året der gik og har lidt svært ved at sætte ord på. Forventningen til det nye år er også lidt på nulpunktet lige nu

Heldigvis er den værste krise med min mors sygdom overstået med en god udgang. Men andre ting rumler i mit hoved lige nu og de skal først falde på plads inden min lyst til år 2009 kommer til dagen.

Alligevel skal der altså ønskes godt nytår.

Tillykke med dagen, min pige..

Da klokken rundende 02:47, var det 11 år siden datteren så verdens lys.

En lille pige kom til verden og spredte glæde - det gør hun stadig. :-)

STORT TILLYKKE med de 11 år, min pige.

Ikke julemad...

Menuen i aften står på boller i karry, for datteren fylder 11 år i morgen og det er hende der bestemmer.

Gad vide om vi er de eneste i hele Danmark, som skal have denne ret i aften ?

Det var noget helt andet :-D

For et par år siden fik jeg, som mine andre kollegaer julegave af min daværende chef.

Jeg takkede pænt for den og tænkte "jeg har hvide duge nok, jeg bruger jo aldrig sådan nogle". Det var en Georg Jensen dug og i grunden en flot gave. Troede jeg ;-)

Gaven, som lå i en æske blev gemt og igår skulle vi til lave juleaftens forberedelser, faldt mit blik tilfældigt på kassen og frem blev den hentet.

Til min store overraskelse viste der sig at være knapper i. Hm tænke jeg, det var underligt - så faldt der et pudebetræk ud og så faldt tiøren. Så nu er sengetøjet vasket, og vi skal sove i den dejligste sengetøj. :-D De gamle hvide duge, som er arvet efter mormor blev i stedet brugt.

Godt jeg sagde tak for gaven og ikke for dugen.

Sønnens risengrød

Vi forbereder juleaften, som skal holdes her. Sønnen er varskoet, om at hans hjælp er tiltrængt.

I morgen er dagen, hvor vi blandt andet skal have skrællet kartoflerne til julemaden. Vi har som tradition risengrød på menuen, da vi jo skal bruge noget til Risalamande. Jeg forslog han i morges at han lavede risengrøden, det mente han absolut ikke, at han skulle.

Her måtte så bruges list kvinde/mor list - for senere på dagen var spørgsmålet til sønnen "skræller du kartoflerne eller laver du risengrøden?" :-D

Sønnen laver risengrød i morgen!

December julekalender hygge

December er måneden, hvor jeg til en julefrokost for 25 år siden, lærte manden min at kende og meget er der sket siden.

Vigtigst er vores dejlige to børn - den ene er et langt skur på 18 år og den anden en pige på 10 snart 11 år (vigtigt at få med) To meget forskellige børn, i højde og drøjde, væremåde. Dog ikke i udseende - man ser tydeligt at de er søskende. To dejlige unger, som heldigvis også trods aldersforskel og andre forskelle, tydeligt nyder hinandens selskab.

Lige nu sidder de begge foran skærmen og nyder en af december glæderne - Julekalender. Den store husker den fra sidste gang den blev sendt og har en gang imellen en smule svært ved, IKKE at fortælle lillesøster hvad "hemmelighederne" i julekalenderen er. De hygger sig og det samme gør moderen ved synes af dem :-)

Grå tåge og hotelophold

Jég sidder lige nu på et hotelværelse i Århus, for i morgen er der en læge på Århus universitetshospital, som skal kigge på det knæ, som har drillet et stykke tid. 

Jeg valgte at tage en overnatning, for ellers skulle jeg op før en hvis herre fik sko på, og da jeg ikke er det store morgenmenneske, ville det være totalt uanvarligt at sende mig ud på en køretur på 120 km, kl. l... om morgenen. :-D

Jeg måtte sygemelde mig i morgen, med en forkølelse af rang, feberen har raset i kroppen hele natten og klokken var henad 10-10:30 før det kom bare lidt liv i mig. Men til Århus skulle jeg og turen herned ad var præget at en tågetilstand som mindede om ærtesuppe. Så det tog sin tid at komme herned. Men nu er jeg ankommet og indkvarteret på hotel midt i Århus, med udsigt til en baggård - skidt der er jo allerede mørkt alligevel. Der er heller ikke meget sjov ved at skulle finde rundt i Århus, når feberen vælger at have come back lige på det tidspunkt man har allermest brug for at koncentrere sig - Uh var lige ved at smutte ned at en busgade, men opdagede det i sidste sekund ;-)

Heldigvis er her internet-adgang på værelserne, så tiden slåes ihjel på pc'en. For indrømmet, et hotelværelse er jo ikke det mest opløftende. Nu vil jeg tage mig sammen og trave en lille tur.

En pæn afsked..

En nær venindes mor døde i mandag og skulle begraves idag. Det var ikke en uventet død, men alligevel er det altid trist når en menneske må herfra.

Jeg tog til begravelse, for min veninde og jeg har haft det venskab siden vi var ganske unge og hun endnu boede hjemme hos sine forældre. Jeg kom meget hos dem og har altid følt mig godt tilpas  i deres hjem.  Vi unge var altid velkomne der, jeg tror specielt hendes far var glade for vores besøg. Det kunne også ses idag, hvor jeg hilste på flere af de unge som kom i hjemmet samtidig med mig. Så for mig var det en selvfølgelig, at være med til at tage afsked.

Det er samtidig en familie, som har kendt min familie langt tilbage i tiden. Min venindes bedsteforældre kom sammen med min bedstemor, og det sjove ved denne historie er, at min bedstemor var med til at tage imod min venindens mor, da hun for 76 år siden kom til verden.

Min venindes mor var et dejlig og varmt menneske, må hun hvile i fred

Et parkeringsmareridt og en forstuvet fod.

En forstuvet fod, var årsagen til jeg måtte bruge en times tid på Skadestuen  på Aalborg Sygehus, sammen med datteren. Hun var hoppet i vandet ude i svømmehallen og havde slået sin fod mod bunden. Hendes lærer tog hende med på sygehuset og jeg mødte dem derude.

Jeg blev ringet op 5 minutter i halv ti og skyndte mig afsted ud for at møde datteren i forhallen på Sygehuset. Et kvarter senere var jeg ved sygehuset og så begyndte parkeringsmareridtet...... Der var biler overalt og efter flere ture op og ned af parkeringspladsen og gaderne omkring, lykkedes det mig at smide bilen ved kapellet - der stod godt nok forbeholdt besøgende, men når datteren nu var kommet til skade, ja - så måtte jeg jo tage bøden, hvis en sådan skulle finde vej - Heldigvis gik det.

Vi kom hurtigt til på skadestuen og en sød læge kunne konstatere at hun havde forstuvet foden og skulle holde den i ro et par dage. Vi fik et par krykker med hjem og nu øves det i krykkegang :-)

Datteren blev så placeret i ventesalen, men jeg drog den laaaange vej tilbage til bilen. Den blev fundet og igen måtte jeg cikulere rundt efter en plads - for de få pladser med 1 times parkering lige ved skadestuen var selvfølgelig optaget, og af disse var tre af dem optaget af håndværkerbiler, som tydeligvis ikke lod sig mærke af 1 times parkeringsskiltet.

Langt om længe fik jeg en plads rimelig tæt på skadestuen. Så blev datteren sat foran døren til skadestuen og jeg hentede påny bilen - hele foranstaltningen var mest fordi hun jo ikke med krykkerne, var i stand til at gå ret langt.

Alt i alt brugte jeg i hele seancen lige så lang tid på at finde parkeringsmulighed, som vi brugte på skadestuen.