December er måneden, hvor jeg til en julefrokost for 25 år siden, lærte manden min at kende og meget er der sket siden.
Vigtigst er vores dejlige to børn - den ene er et langt skur på 18 år og den anden en pige på 10 snart 11 år (vigtigt at få med) To meget forskellige børn, i højde og drøjde, væremåde. Dog ikke i udseende - man ser tydeligt at de er søskende. To dejlige unger, som heldigvis også trods aldersforskel og andre forskelle, tydeligt nyder hinandens selskab.
Lige nu sidder de begge foran skærmen og nyder en af december glæderne - Julekalender. Den store husker den fra sidste gang den blev sendt og har en gang imellen en smule svært ved, IKKE at fortælle lillesøster hvad "hemmelighederne" i julekalenderen er. De hygger sig og det samme gør moderen ved synes af dem :-)
17. december 2008
10. december 2008
Grå tåge og hotelophold
Jég sidder lige nu på et hotelværelse i Århus, for i morgen er der en læge på Århus universitetshospital, som skal kigge på det knæ, som har drillet et stykke tid.
Jeg valgte at tage en overnatning, for ellers skulle jeg op før en hvis herre fik sko på, og da jeg ikke er det store morgenmenneske, ville det være totalt uanvarligt at sende mig ud på en køretur på 120 km, kl. l... om morgenen. :-D
Jeg måtte sygemelde mig i morgen, med en forkølelse af rang, feberen har raset i kroppen hele natten og klokken var henad 10-10:30 før det kom bare lidt liv i mig. Men til Århus skulle jeg og turen herned ad var præget at en tågetilstand som mindede om ærtesuppe. Så det tog sin tid at komme herned. Men nu er jeg ankommet og indkvarteret på hotel midt i Århus, med udsigt til en baggård - skidt der er jo allerede mørkt alligevel. Der er heller ikke meget sjov ved at skulle finde rundt i Århus, når feberen vælger at have come back lige på det tidspunkt man har allermest brug for at koncentrere sig - Uh var lige ved at smutte ned at en busgade, men opdagede det i sidste sekund ;-)
Heldigvis er her internet-adgang på værelserne, så tiden slåes ihjel på pc'en. For indrømmet, et hotelværelse er jo ikke det mest opløftende. Nu vil jeg tage mig sammen og trave en lille tur.
Jeg valgte at tage en overnatning, for ellers skulle jeg op før en hvis herre fik sko på, og da jeg ikke er det store morgenmenneske, ville det være totalt uanvarligt at sende mig ud på en køretur på 120 km, kl. l... om morgenen. :-D
Jeg måtte sygemelde mig i morgen, med en forkølelse af rang, feberen har raset i kroppen hele natten og klokken var henad 10-10:30 før det kom bare lidt liv i mig. Men til Århus skulle jeg og turen herned ad var præget at en tågetilstand som mindede om ærtesuppe. Så det tog sin tid at komme herned. Men nu er jeg ankommet og indkvarteret på hotel midt i Århus, med udsigt til en baggård - skidt der er jo allerede mørkt alligevel. Der er heller ikke meget sjov ved at skulle finde rundt i Århus, når feberen vælger at have come back lige på det tidspunkt man har allermest brug for at koncentrere sig - Uh var lige ved at smutte ned at en busgade, men opdagede det i sidste sekund ;-)
Heldigvis er her internet-adgang på værelserne, så tiden slåes ihjel på pc'en. For indrømmet, et hotelværelse er jo ikke det mest opløftende. Nu vil jeg tage mig sammen og trave en lille tur.
5. december 2008
En pæn afsked..
En nær venindes mor døde i mandag og skulle begraves idag. Det var ikke en uventet død, men alligevel er det altid trist når en menneske må herfra.
Jeg tog til begravelse, for min veninde og jeg har haft det venskab siden vi var ganske unge og hun endnu boede hjemme hos sine forældre. Jeg kom meget hos dem og har altid følt mig godt tilpas i deres hjem. Vi unge var altid velkomne der, jeg tror specielt hendes far var glade for vores besøg. Det kunne også ses idag, hvor jeg hilste på flere af de unge som kom i hjemmet samtidig med mig. Så for mig var det en selvfølgelig, at være med til at tage afsked.
Det er samtidig en familie, som har kendt min familie langt tilbage i tiden. Min venindes bedsteforældre kom sammen med min bedstemor, og det sjove ved denne historie er, at min bedstemor var med til at tage imod min venindens mor, da hun for 76 år siden kom til verden.
Min venindes mor var et dejlig og varmt menneske, må hun hvile i fred
Jeg tog til begravelse, for min veninde og jeg har haft det venskab siden vi var ganske unge og hun endnu boede hjemme hos sine forældre. Jeg kom meget hos dem og har altid følt mig godt tilpas i deres hjem. Vi unge var altid velkomne der, jeg tror specielt hendes far var glade for vores besøg. Det kunne også ses idag, hvor jeg hilste på flere af de unge som kom i hjemmet samtidig med mig. Så for mig var det en selvfølgelig, at være med til at tage afsked.
Det er samtidig en familie, som har kendt min familie langt tilbage i tiden. Min venindes bedsteforældre kom sammen med min bedstemor, og det sjove ved denne historie er, at min bedstemor var med til at tage imod min venindens mor, da hun for 76 år siden kom til verden.
Min venindes mor var et dejlig og varmt menneske, må hun hvile i fred
2. december 2008
Et parkeringsmareridt og en forstuvet fod.
En forstuvet fod, var årsagen til jeg måtte bruge en times tid på Skadestuen på Aalborg Sygehus, sammen med datteren. Hun var hoppet i vandet ude i svømmehallen og havde slået sin fod mod bunden. Hendes lærer tog hende med på sygehuset og jeg mødte dem derude.
Jeg blev ringet op 5 minutter i halv ti og skyndte mig afsted ud for at møde datteren i forhallen på Sygehuset. Et kvarter senere var jeg ved sygehuset og så begyndte parkeringsmareridtet...... Der var biler overalt og efter flere ture op og ned af parkeringspladsen og gaderne omkring, lykkedes det mig at smide bilen ved kapellet - der stod godt nok forbeholdt besøgende, men når datteren nu var kommet til skade, ja - så måtte jeg jo tage bøden, hvis en sådan skulle finde vej - Heldigvis gik det.
Vi kom hurtigt til på skadestuen og en sød læge kunne konstatere at hun havde forstuvet foden og skulle holde den i ro et par dage. Vi fik et par krykker med hjem og nu øves det i krykkegang :-)
Datteren blev så placeret i ventesalen, men jeg drog den laaaange vej tilbage til bilen. Den blev fundet og igen måtte jeg cikulere rundt efter en plads - for de få pladser med 1 times parkering lige ved skadestuen var selvfølgelig optaget, og af disse var tre af dem optaget af håndværkerbiler, som tydeligvis ikke lod sig mærke af 1 times parkeringsskiltet.
Langt om længe fik jeg en plads rimelig tæt på skadestuen. Så blev datteren sat foran døren til skadestuen og jeg hentede påny bilen - hele foranstaltningen var mest fordi hun jo ikke med krykkerne, var i stand til at gå ret langt.
Alt i alt brugte jeg i hele seancen lige så lang tid på at finde parkeringsmulighed, som vi brugte på skadestuen.
Jeg blev ringet op 5 minutter i halv ti og skyndte mig afsted ud for at møde datteren i forhallen på Sygehuset. Et kvarter senere var jeg ved sygehuset og så begyndte parkeringsmareridtet...... Der var biler overalt og efter flere ture op og ned af parkeringspladsen og gaderne omkring, lykkedes det mig at smide bilen ved kapellet - der stod godt nok forbeholdt besøgende, men når datteren nu var kommet til skade, ja - så måtte jeg jo tage bøden, hvis en sådan skulle finde vej - Heldigvis gik det.
Vi kom hurtigt til på skadestuen og en sød læge kunne konstatere at hun havde forstuvet foden og skulle holde den i ro et par dage. Vi fik et par krykker med hjem og nu øves det i krykkegang :-)
Datteren blev så placeret i ventesalen, men jeg drog den laaaange vej tilbage til bilen. Den blev fundet og igen måtte jeg cikulere rundt efter en plads - for de få pladser med 1 times parkering lige ved skadestuen var selvfølgelig optaget, og af disse var tre af dem optaget af håndværkerbiler, som tydeligvis ikke lod sig mærke af 1 times parkeringsskiltet.
Langt om længe fik jeg en plads rimelig tæt på skadestuen. Så blev datteren sat foran døren til skadestuen og jeg hentede påny bilen - hele foranstaltningen var mest fordi hun jo ikke med krykkerne, var i stand til at gå ret langt.
Alt i alt brugte jeg i hele seancen lige så lang tid på at finde parkeringsmulighed, som vi brugte på skadestuen.
25. november 2008
Lidt stille
Der er meget stille her på bloggen, ikke fordi jeg er forsvundet - mest fordi tiden smutter lidt fra mig. Livet kører stille og roligt derudaf. Måske er det den hårde omgang med mors sygdom, der gør at jeg halter herinde. Det har krævet sin mand, alt det hun har været igennem, men det går rigtig godt med hende.
Jeg har det sådan, at når jeg har været i hård/stresset periode, går jeg en smule ned i gear. Det handler vel om at finde mig selv igen. Jeg kan mærke jeg er på vej i den rigtige retning og lysten til at se vennerne begynder også at trænge sig på...... Nu trænger jeg til at grine og hygge mig.
Jeg har det sådan, at når jeg har været i hård/stresset periode, går jeg en smule ned i gear. Det handler vel om at finde mig selv igen. Jeg kan mærke jeg er på vej i den rigtige retning og lysten til at se vennerne begynder også at trænge sig på...... Nu trænger jeg til at grine og hygge mig.
1. november 2008
Det blev noget helt andet....
Sommetider går tingene slet ikke som man forventer.
Det som indtil kl. 17:30 var planlagt til en stille og fredelig aften på sofaen foran fjerneren, blev for mit vedkommende afløst af en fribillet til Amin Jensen Show i Aalborg hallen.
Slet ikke noget dårlige ændring overhovedet :-D Nu har jeg bare ondt i kæberne af at grine... ;-)
Det som indtil kl. 17:30 var planlagt til en stille og fredelig aften på sofaen foran fjerneren, blev for mit vedkommende afløst af en fribillet til Amin Jensen Show i Aalborg hallen.
Slet ikke noget dårlige ændring overhovedet :-D Nu har jeg bare ondt i kæberne af at grine... ;-)
14. oktober 2008
En efterårsdag ved havet
- Tja, ingen kommentarer :-D
Der er noget facinerende ved at stå ved kanten af Danmark og stirre ud over Vesterhavet. En efterårsdag i går, blev tilbragt i et sommerhus ved Lild Strand. Vi skulle naturligvis lige en tur på stranden og samle sten og det var noget der passede os alle.
Vi samlede sten og vi beundrede den enlige drageflyver, som kæmpede en ulig kæmp med den kraftige vind. Han måtte sætte hælene i, adskillige gange for at holde på dragen.
[caption id="attachment_483" align="aligncenter" width="300" caption="Datteren, ved havet"]
[/caption]Datteren havde ikke gummistøvler med og måtte låne sig frem, og hun kunne aflevere et par vandfyldte støvler tilbage med tak for lån :-D Håber de er blevet tørre.
[caption id="attachment_486" align="aligncenter" width="300" caption="Æ Vesterhav"]
[/caption]Efter endt strandtur gik vi tilbage til sommerhuset, hvor den stod på varm cacao, det var absolut ikke det værste der kunne ske :-) Jeg tog hjem, da vi havde spist aftensmad. Datteren blev deroppe og kommer først hjem på fredag. Så de lånte gummistøvler kan nå at blive våde nogle gange :-D
7. oktober 2008
Jeg blev fundet på Facebook
Facebook får gamle venner til at poppe op igen og chancen for en hyggelig chat er absolut til stede.... Sådan en chat havde jeg igår, da en tidligere nabo var online. Det er ved at være nogle år siden vi sidst sås.
Forhen da vi var naboer, kun hun tit listende og fik en kop the - hun skulle altid kun have en halv kop, og på en tidspunkt blev hun så fortalt, at vi ikke havde nogle halve kopper. En dag stod hun så i døren med en halv kop, og selvfølgelig fik hun sin halve kop the :-D Hun har stadig den halve kop, og mon ikke vi finder tid til at halvfylde den med the eller kaffe. :-)
Forhen da vi var naboer, kun hun tit listende og fik en kop the - hun skulle altid kun have en halv kop, og på en tidspunkt blev hun så fortalt, at vi ikke havde nogle halve kopper. En dag stod hun så i døren med en halv kop, og selvfølgelig fik hun sin halve kop the :-D Hun har stadig den halve kop, og mon ikke vi finder tid til at halvfylde den med the eller kaffe. :-)
4. oktober 2008
1. oktober 2008
Et naturfænomen
Betingelserne var tilstede og på himlen stod ikke mindre en tre meget, meget flotte regnbuer og mit kamera, ja det lå derhjemme - så mobilen måtte holde for, og det gav ikke verdens bedste billede. Men flot var udsigten.
Abonner på:
Opslag (Atom)