Et parkeringsmareridt og en forstuvet fod.

En forstuvet fod, var årsagen til jeg måtte bruge en times tid på Skadestuen  på Aalborg Sygehus, sammen med datteren. Hun var hoppet i vandet ude i svømmehallen og havde slået sin fod mod bunden. Hendes lærer tog hende med på sygehuset og jeg mødte dem derude.

Jeg blev ringet op 5 minutter i halv ti og skyndte mig afsted ud for at møde datteren i forhallen på Sygehuset. Et kvarter senere var jeg ved sygehuset og så begyndte parkeringsmareridtet...... Der var biler overalt og efter flere ture op og ned af parkeringspladsen og gaderne omkring, lykkedes det mig at smide bilen ved kapellet - der stod godt nok forbeholdt besøgende, men når datteren nu var kommet til skade, ja - så måtte jeg jo tage bøden, hvis en sådan skulle finde vej - Heldigvis gik det.

Vi kom hurtigt til på skadestuen og en sød læge kunne konstatere at hun havde forstuvet foden og skulle holde den i ro et par dage. Vi fik et par krykker med hjem og nu øves det i krykkegang :-)

Datteren blev så placeret i ventesalen, men jeg drog den laaaange vej tilbage til bilen. Den blev fundet og igen måtte jeg cikulere rundt efter en plads - for de få pladser med 1 times parkering lige ved skadestuen var selvfølgelig optaget, og af disse var tre af dem optaget af håndværkerbiler, som tydeligvis ikke lod sig mærke af 1 times parkeringsskiltet.

Langt om længe fik jeg en plads rimelig tæt på skadestuen. Så blev datteren sat foran døren til skadestuen og jeg hentede påny bilen - hele foranstaltningen var mest fordi hun jo ikke med krykkerne, var i stand til at gå ret langt.

Alt i alt brugte jeg i hele seancen lige så lang tid på at finde parkeringsmulighed, som vi brugte på skadestuen.

Lidt stille

Der er meget stille her på bloggen, ikke fordi jeg er forsvundet - mest fordi tiden smutter lidt fra mig. Livet kører stille og roligt derudaf. Måske er det den hårde omgang med mors sygdom, der gør at jeg halter herinde. Det har krævet sin mand, alt det hun har været igennem, men det går rigtig godt med hende.

Jeg har det sådan, at når jeg har været i hård/stresset periode, går jeg en smule ned i gear. Det handler vel om at finde mig selv igen. Jeg kan mærke jeg er på vej i den rigtige retning og lysten til at se vennerne begynder også at trænge sig på...... Nu trænger jeg til at grine og hygge mig.

Det blev noget helt andet....

Sommetider går tingene slet ikke som man forventer.

Det som indtil kl. 17:30 var planlagt til en stille og fredelig aften på sofaen foran fjerneren, blev for mit vedkommende afløst af en fribillet til Amin Jensen Show i Aalborg hallen.

Slet ikke noget dårlige ændring overhovedet :-D Nu har jeg bare ondt i kæberne af at grine... ;-)

En efterårsdag ved havet

Tja, ingen kommentarer :-D

Der er noget facinerende ved at stå ved kanten af Danmark og stirre ud over Vesterhavet. En efterårsdag i går, blev tilbragt i et sommerhus ved Lild Strand. Vi skulle naturligvis lige en tur på stranden og samle sten og det var noget der passede os alle.

Vi samlede sten og vi beundrede den enlige drageflyver, som kæmpede en ulig kæmp med den kraftige vind. Han måtte sætte hælene i, adskillige gange for at holde på dragen.

[caption id="attachment_483" align="aligncenter" width="300" caption="Datteren, ved havet"][/caption]

Datteren havde ikke gummistøvler med og måtte låne sig frem, og hun kunne aflevere et par vandfyldte støvler tilbage med tak for lån :-D Håber de er blevet tørre.

[caption id="attachment_486" align="aligncenter" width="300" caption="Æ Vesterhav"][/caption]

Efter endt strandtur gik vi tilbage til sommerhuset, hvor den stod på varm cacao, det var absolut ikke det værste der kunne ske :-) Jeg tog hjem, da vi havde spist aftensmad. Datteren blev deroppe og kommer først hjem på fredag. Så de lånte gummistøvler kan nå at blive våde nogle gange :-D

Jeg blev fundet på Facebook

Facebook får gamle venner til at poppe op igen og chancen for en hyggelig chat er absolut til stede.... Sådan en chat havde jeg igår, da en tidligere nabo var online. Det er ved at være nogle år siden vi sidst sås.

Forhen da vi var naboer, kun hun tit listende og fik en kop the - hun skulle altid kun have en halv kop, og på en tidspunkt blev hun så fortalt, at vi ikke havde nogle halve kopper. En dag stod hun så i døren med en halv kop, og selvfølgelig fik hun sin halve kop the :-D Hun har stadig den halve kop, og mon ikke vi finder tid til at halvfylde den med the eller kaffe. :-)

Kokken arbejder

Manden er i køkkenet og kokkererer - duften breder sig. 

Jeg er sulten ;-)

Et naturfænomen

Betingelserne var tilstede og på himlen stod ikke mindre en tre meget, meget flotte regnbuer og mit kamera, ja det lå derhjemme - så mobilen måtte holde for, og det gav ikke verdens bedste billede. Men flot var udsigten.

Tiden flyver.....

afsted og ind imellem er det svært at følge med.  Men en kort status er at mor er hjemme fra hospitalet efter et halvt år og det går den rigtige vej, dog har hun lige haft et tilbagefald af rang, da hun faldt sidste onsdag aften og brækkede armen, fik en lille flænge over øjet og en kæmpe blåt mærke på det ene ben. Lige nu er status så, at hun er der hvor hun har været det meste af året, på hospitalet........ Men vi venter, regner med, håber på at hun bliver sendt hjem i morgen. Så far - så må du vende det døve øre til når hun bider efter dig.

Heldigvis er humøret ved at være i top hos hende igen. For det var lidt af en nedtur, at skulle indlægges igen.

En bro til salg :-D

På motorvejen på vej Fyn i mandags, morede vi os med at tage billeder ud gennem bilruderne og det resulterede naturligvis i nogle elendige billeder :-D

Men et enkelt af disse, finder dog lige vej til bloggen - mon Lillebæltbroen er sat til salg :-D

Fynsk

I den næste uges tid, vil vi så være

Fynboer :-)

Ha' det godt så længe....