3. februar 2008

Ingen tvangsbryllup her.....

Vi har en datter på 10 år og vi har nogle venner som har en søn på 10 år. De er født med 2 dages mellemrum og er inddirekte årsag til at deres forældre idag har et rigtig godt venskab.

De to unger er opvokset med meget social omgang med hinanden og betragter hinanden, som en rigtig god ven. For tre fire år siden, ingen husker det nøjagtigt, kom de to med hinanden i hånden og erklærede at når de blev voksne, skulle de giftes. Fint tænkte vi, så var der ingen problemer med at få afsat datteren og vi kendte jo svigerfamilien ganske godt. Så manglede vi bare at få aftalt medgiften.

Medgiften var ingen problem, vi har forlangt 6 kameler for datteren og hendes kommende svigerfar har erklæret sig villig til at skaffe dem....... ;-)


Så kommer hurdlen - de kære unger er kommet på andre tanker. Den ene vil rejse til Grønland og den anden til Japan, hvis de skal giftes. Vi har endda forklaret dem er langdistanceægteskaber er noget skidt :-)

Jeg tror vi undlader at tvinge dem ind i ægteskab - vi vil jo gerne have børnebørn og dermed også mulighed for at besøge dem - om mange år.... :-) Så vi håber at når den tid kommer, dukker der en anden sød svigersøn op.

1. februar 2008

Min "fine" nye titel....

Hos MadamMiM fandt jeg denne:

Selvføgelig skulle den prøves af og dette er min nye titel:





My Peculiar Aristocratic Title is:
Milady the Most Honourable Lone the Overdecorated of Chignall Duntisbourne
Get your Peculiar Aristocratic Title

Den titel havde jeg aldrig fundet via mit slægtsforskning :-)

30. januar 2008

Som Bambi på is......

Hun  har prøvet at være på skøjtebanen nogle gange, vores 10 årige datter og hver gang er hun bakket derfra i en vis fart. Hun synes ikke det er spor sjovt. Den er for glat den is.

I går skulle hun med FDF'erne på skøjtebanen inde på C.W. Obels plads i Aalborg og jeg valgte at tage med hende og blive derinde, i håb om at vi i det mindste kunne lokke hende i skøjterne. For hun havde bedyret, at nok ville hun med, men vi skulle ikke regne med at se hende på isen. Det lykkedes og i de første 20 minutter kravlede vi langs med kanten og kom ikke længere væk end hun kunne nå kanten.

En af hendes ledere lokkede hende ind midt på isen og med ud igen og så mente datteren at det måtte være det........ Men jeg fik hende dog lokket derind igen og så begyndte tårerne at trille "mor det er svært" "jeg vil ind" Det gjorde vi så og 5 minutter senere lokkede jeg hende derud igen. Efter små 40 minutter mente hun det var slut og jeg valgte ikke at presse hende mere...... Jeg satte mig og snakkede med en af FDF lederne hvis søn har gået i klasse med min.

Pludselig begyndte datteren at rykke i min arm, "mor jeg vil altså gerne ind på isen igen". Jeg var målløs, "selvfølgelig tog vi da en runde mere, og denne gang helt uden tårer.

Hun er stadig som Bambi på is, men hun skal nok få det lært.

Et lille skulderklap

For nogle år siden var sønnen på et kursus for hørehandicappede børn. Han har en mindre hørenedsættelse og amtet tilbød, at disse børn kunne komme på kursus i sommerferien.

Sønnen var med på et af disse kurser - faktisk på to, men det er det første jeg husker mest, for det var der vi blev mest involveret. Vi havde på daværende tidspunkt ikke fået asperger-diagnosen endnu og der var meninger om at hørehandicappet kunne være en af årsagerne til problemerne med sønnen. Vi blev jo klogere, men afsted tog han og det gik sådan at, da sønnen skulle i bad derude første gang, gik han fuldstændig i baglås - de mennesker som kørte kurset, prøvede med alle midler og endte op med at kontakte os. På en eller anden mystisk måde lykkedes det os i fælles samarbejde at få sønnen i bad. Vi var inde på at afbryde kurset for hans vedkommende, for badet var ikke det eneste han havde svært ved. Heldigvis kom vi frem til, at det var bedst at lade ham blive og så måtte han være med i det, han syntes han kunne klare.

Sønnen fik et ganske godt tag i høreapparat-brugning og via nogle små omveje, bruges han nu apperaterne daglig og synes selv, at han ikke fungere godt nok uden. Så vi er lykkelige for den indsats, disse mennesker gjorde for vores søn.

I dag løb jeg så på hende som vi havde kontakten med den gang. Hun genkendte mig og spurgte til sønnen. Jeg fortalte hende at det gik fint, men at vi efterfølgende havde fået at vide, at han var asperger. Det kom ikke helt bag på hende, men hun undrede sig over at han skulle være så gammel inden de fandt ud af det. Jeg fortalte om forløbet igennem årene og en smule henkastet fik jeg sagt at "De har også været inde omkring, at det kunne være os som forældre, der ikke var gode nok" Det var der jeg fik skulderklappet "tro mig det er I" sagde hun,.

Der måske noget om at de burde have "fanget" ham tidligere....... men så har det måske være noget livslærdom, som han ikke havde fået fra "almindelige" børn, hvis han havde gået i specialskole hele tiden. Det gav hun mig ret i. Men vi kan så konstatere, at han bliver altså ikke "normal" bare ved at omgåes "normale" børn.

27. januar 2008

Tillykke med guldet

I det der var min drømmefinale Danmark - Kroatien, satte de danske herre magtbalancen på plads.

Stort, stort tillykke med GULD til de danske håndbold herrer, det er så FLOT. 

Billedet er lånt her.

26. januar 2008

Sådan...... vi er i finalen.

Tillykke med sejren til Håndbold herrerne........ Nu gælder det GULDET.

Og så gider manden ikke engang tænde hans pc og se om der er kommet mail om at vi har vundet i Lotto. Kunne ellers godt bruge lidt penge, for der er ledige billetter i Lillehammer i morgen :-)

Mens vi venter... på bolden.

Man ved man er på landet når, man kommer kørende og manden der går på fortovet hilser uanset om han ved, hvem der er i bilen - for så langt ude kommer vel kun de lokale :-D

Vi var inviteret ud på landet og var til en hyggelig fødselsdag i formiddag hos nogle af vores venners søn. Ungerne hyggede sig og vi andre vendte verdens situationen. Lego-gaven faldt i god jord.

Da vi skulle hjem ville datteren blive og overnatte, men der satte vi grænsen. Vi havde lige hentet hende i morges hos en veninde, hvor hun overnattede i går. Så hun var lidt småfornærmet i bilen på vej hjem. Det er heldigvis gået over.

Siden vi kom hjem har fjernsynet kørt og vi er nu ved at være ladet op til håndboldkampen i aften. Jeg tror det bliver svært, men håber på det bedste.

KOM SÅ DANMARK.................

25. januar 2008

Weekendhygge

Så blev der endelig weekend. Det river og rusker udenfor - heldigvis er husene hule indvendig og vi har hygget os over en fastelavnsbolle og en kop kaffe. Mor er hjemme fra sygehuset og afventer nu situationen. Hun er ved godt mod og glæder sig ligesom vi andre til håndbolden, her i weekenden. Vi slapper af i aften og spiser lidt sent, datteren er hos en veninde natten over, så ingen skynder på os.

Vi skal til rund fødselsdag i morgen, den unge mand fyldte 10 år mellem jul og nytår, så datteren bliver hentet tidligt hos veninden, for vi skal til brunch.

Vi har haft en god uge med sønnen, ingen problermer med at få ham i skole. men han virker lidt træt, så vi lader ham samle kræfter i fred.

Manden snakker om at flytte om i stuen og stod det til ham, var vi allerede igang, men jeg synes lige vi skal vente lidt endnu - så vi også har tid til at flytte rundt på lamperne - det har før taget et par måneder :-) Han er ikke verden største handiman, men han har så mange andre kvaliteter.

24. januar 2008

En venlig mand

Det var morsomt, da telefonen på mit arbejde ringede i dag og en venlig mand præsenterede sig i den anden ende...

"Mit navn er xxxxx, jeg er gift med xxxx - jeg skal lige høre om hun er kommet op?"

"Nej, far du har ringet til mit arbejde, istedet for at ringe til sygehuset. Jeg ved ikke om mor er kommet op"

Heldigvis kommer mor hjem i morgen og far?, ja han fandt det rette telefonnummer.

22. januar 2008

Beskriv med ét ord

Jeg fandt denne hos Peach Melba  Man skal prøve besvare med kun et ord. Det er faktisk ikke helt let :-) Du er velkommen til at prøve den selv.

1. Hvor er din mobil? – Lommen
2. Din kæreste? Sover
3. Dit hår? Stritter
4. Din Mor? Herlig
5. Din Far? Herlig
6. Din favoritting? PC
7. Hvad drømte du om i nat? Øh
8. Hvad drikker du helst? Vand
9. Drømmebilen? Mercedes
10. Hvilket rum er du i nu? Stuen
11. Din eks? Død
12. Din største skræk? Slanger
13. Hvad vil du være om ti år? Mig
14. Hvem var du sammen med i går aftes? Familien
15. Hvad er du ikke? Pessimist
16. Det sidste du gjorde? Madpakke
17. Hvad har du på? Tøj
18. Din favoritbog? Hulebjørnens klan
19. Det sidste du spiste? Rugbrød med æg
20. Dit liv? Ok
21. Dit humør? Nogenlunde
22. Dine bedste venner? Uundværdige
23. Hvad tænker du på lige nu? Børnene
24. Din bil? Ford C Max
25. Hvad gør du lige nu? Skriver
26. Din sommer? God
27. Civilstatus? Gift
28. Hvad er der på dit TV lige nu? Sommer
29. Hvornår lo du sidst? I eftermiddags
30. Hvornår græd du sidst? Til aften
31. Skole? Snart