Viser opslag med etiketten Mobiltelefon. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mobiltelefon. Vis alle opslag

26. maj 2011

Pink eller.......

Er der noget så hyggeligt, som at sidde og nyde en kop the sammen med datteren, mens vi kigger på nettet efter "IKKE pink mobiler" - til erstatning for den hun smed væk under et FDF løb :o)

Hun vil garanteret ikke have en pink mobil, fordi jeg kom til at foreslå det. ;o)

Hun har levet med nogle af vores afdankede mobil-lig, men den holder altså ikke i længden, de er ikke så pålidelige mere :o)

23. november 2010

Uden mobil

Så har man lige lagt mobilen ude på jobbet. Jeg opdagede det da vi var halvvejs hjemme og bestemte mig hurtigt til en aften i fred og ro fra mobilen :0))
Nu ligger den der inde og kl. 6:30 går alarmen på mobilen første gang – håber ikke det skræmmer livet af noget :0))
525

8. juni 2010

Mens vi venter….

Sønnen har købt en ny mobil og det forventes at den ankommer idag eller i morgen. På Post Danmarks hjemmeside, ses den ankommet til Taulov – men endnu ikke til Aalborg. Så mon ikke den er her i morgen.

HTC desire

Men sønnen har ikke lige tålmodighed, det bedste ville faktisk være at vi kunne tage den direkte ud fra pc’en i samme øjeblik den var bestilt :o) Men sådan er virkeligheden ikke endnu.

25. maj 2010

Al begyndelse er svært.

Min mor og Dronning Margrethe har noget til fælles. Min mor er heller ikke vild med mobiltelefoner. Men vi prøver ihærdigt at lære hende kunsten.

Men jeg ved da, at når der kommer en tom sms fra hende, så har hun læst den jeg sendte hende :o)

Al begyndelse er svært......

18. maj 2010

Snart med Ipod Touch :o)

Egentlig skulle jeg have været på tur med Lokalhistorisk forening her i aften, men en snakkesalig ung mand her i huset, fik mig til at glemme tiden, så jeg blev hjemme.

Manden og jeg var en tur på besøg hos min faster, som har fået et fladskærms tv med en noget ulogisk fjernbetjening og manden havde lovet at han ville forsøge at lære hende at bruge den...... Vi tror nok det lykkedes, ihvertfald bedre end før vores besøg.

Da vi kom hjem var sønnen også kommet hjem og han fortalte, at han havde snakket med hende der skal hjælp med at finde et botilbud til ham og han kunne fortælle at der er noget i støbeskeen og at han står som nr. 2 i køen. Hvis dette "noget" kommer til at flaske sig, har vi en søn der flytter hjemmefra til sommer. slet ikke ilde :o)

Alt den snak førte til at vi kom til at snakke mobiltelefoner, jeg fortalte ham jeg var godt træt af at han slukkede sin mobil og glemte at tænde den eller simpelthen glemte at lade den op. Ja modsat alle andre unge mennesker er han ikke den store mobilsnakker. Sønnen har foruden Asperger syndrom også en mindre hørefejl, som gøre at han bruger høreapperat, og den mobil han har nu er han ikke så glad for, han siger han har svært høre hvad der bliver sagt i den anden ende, når han ringer til fastnet. Vi snakkede så om at han skulle skifte til en iPhone eller lignende og det synes han var en god ide. For han har allerede en iPod touch, som han aldrig slukker :o)

Men iPoden er kun et halvt år gammel, så han ville vente et års tid............ Men det duer jo ikke hvis han skal flytte hjemmefra med de telefonvaner han har, så kan hans stakkels mor jo ikke komme i kontakt med ham. Så det endte med at jeg tilbød at købe iPoden,

Så nu er jeg snart den lykkelige ejer af en iPod touch og jeg har lige brugte et par timer på nettet for at finde ud af hvad det er for en størrelse - spændende, jeg har vist meget at lære.

6. oktober 2007

De gode gamle dage.....

"Undskyld hvis jeg vækker dig, men................"

"jo tak"

Endelig en lørdag fri og jeg skal ikke noget før ud på eftermiddagen...... og så bipper der en sms ind på den  forbandede mobil.

Sommetider kan jeg virkelig savne de dage, hvor vi ikke havde mobil.

15. december 2006

Jeg fik en sms



Hvor er det fedt at høre fra en gammel ven jeg ikke har mødt i mange, mange år.

Han løb på herren i huset inde i byen og fik mit mobil nummer, og sendte mig straks en sms. Har svaret at vi gerne vil mødes med dem i det nye år.

Det var en dejligt julegave.