Hygge og snak.

Det er længe siden vi har fået lagt vejen omkring vores nordenfjords venner, så det besluttede vi os for at gøre noget ved. Et telefonopkald meldte vores ankomst og vi drejede omkring en bager og tog lidt sødt med til kaffen.
Det blev en hyggelig eftermiddag i godt selskab og vi fik vendt mangt og meget. Vi to tøser har kendt hinanden siden den tidlige ungdom og vi har altid haft det godt i hinandens selskab.
Hendes mand og min mand brugte det meste af eftermiddagen på at snakke elektronik…. :o) Mens vi to tøser snakkede familie…. Den opdeling bliver der aldrig lavet om på ;o)
Den flotte have skulle også beses – og så skal det være sagt, jeg kender ingen som hende, der kan sætte projekter igang i en have, som kan give så mange grå hår på hovedet af hendes mand :o) Lige nu er det nogle kæmpe sten, som udgør matriale til hendes idéer, og soklen til et drivhus :o) Stakkels mand, siger jeg bare.
Vel hjemme igen, blev vi mødt af sønnen, som havde fået et insekt ind på inderside af skærmen på hans tv. Det mente han vi skulle gøre noget ved her og nu…….Det mente vi så ikke – så der står den lidt endnu :o)
Tålmodighed er ikke just den unge mands stærke side og godt træt efter en omgang pc-marathon, tror jeg bare vi sender ham tidligt i seng.

Snart med Ipod Touch :o)

Egentlig skulle jeg have været på tur med Lokalhistorisk forening her i aften, men en snakkesalig ung mand her i huset, fik mig til at glemme tiden, så jeg blev hjemme.

Manden og jeg var en tur på besøg hos min faster, som har fået et fladskærms tv med en noget ulogisk fjernbetjening og manden havde lovet at han ville forsøge at lære hende at bruge den...... Vi tror nok det lykkedes, ihvertfald bedre end før vores besøg.

Da vi kom hjem var sønnen også kommet hjem og han fortalte, at han havde snakket med hende der skal hjælp med at finde et botilbud til ham og han kunne fortælle at der er noget i støbeskeen og at han står som nr. 2 i køen. Hvis dette "noget" kommer til at flaske sig, har vi en søn der flytter hjemmefra til sommer. slet ikke ilde :o)

Alt den snak førte til at vi kom til at snakke mobiltelefoner, jeg fortalte ham jeg var godt træt af at han slukkede sin mobil og glemte at tænde den eller simpelthen glemte at lade den op. Ja modsat alle andre unge mennesker er han ikke den store mobilsnakker. Sønnen har foruden Asperger syndrom også en mindre hørefejl, som gøre at han bruger høreapperat, og den mobil han har nu er han ikke så glad for, han siger han har svært høre hvad der bliver sagt i den anden ende, når han ringer til fastnet. Vi snakkede så om at han skulle skifte til en iPhone eller lignende og det synes han var en god ide. For han har allerede en iPod touch, som han aldrig slukker :o)

Men iPoden er kun et halvt år gammel, så han ville vente et års tid............ Men det duer jo ikke hvis han skal flytte hjemmefra med de telefonvaner han har, så kan hans stakkels mor jo ikke komme i kontakt med ham. Så det endte med at jeg tilbød at købe iPoden,

Så nu er jeg snart den lykkelige ejer af en iPod touch og jeg har lige brugte et par timer på nettet for at finde ud af hvad det er for en størrelse - spændende, jeg har vist meget at lære.

Lørdags sysler.

Jeg havde egentlig planer om en have eftermiddag her på matriklen, men det viste sig at det bed der trængte hårdest, allerede var ordnet?!?!?!. Det viste sig at dem der hjalp os med hækklipning, mens jeg var på arbejde i går havde ordnet det mens de afventede manden i husets hjemkomst. De er kirkegårdsgartnere og for dem er det en håndvendig. Jeg takker mange gange :-) Der er en omgang mad til gode.

Jeg besluttede mig i stedet for at begive mig ind i bøgernes verden, og i torsdags modtog jeg med posten, en bog om asperger syndrom skrevet af Tony Attwood, som hedder Én fod ude og en fod inde. Tony Attwood er  klinisk Psykolog og har specialiseret sig i Asperger syndrom og har forsket i området i 25 år. Det er interessant læsning, for en aspie-forældre som mig.

Niecen har forlænget sit ophold til i morgen og de hygger sig, alle ungerne. Manden har købt nye trådløse telefoner, så han er ikke til at komme i kontakt med, før han har fået dem til at fungere -jeg hører ikke meget til ham, kun når der skal afprøves finesser, så bliver der ringet op til min mobil. Så vi sidder tre meter fra hinanden og kommunikere over telefonen :-)

Tekniske dimser

Min far har købt et videokamera for de penge han fik i fødselsdagsgave og den dag vi skulle have Oldetræf, skulle det så i brug for første gang.

Hjemme igen, ville han se det han havde filmet, men AK der kom kun lyd igennem - billedet nægtede totalt at vise sig på skærmen. Så han ringede til manden her i huset, for at få hjælp. Det blev så i dag hjælpen skulle ydes og efter vi havde fået kaffe, gik de igang.

Det er altid en syn for Guder......... De diskuterer som et gammelt ægtepar og endevender muligheder, prøver adskillige ledninger .....kravler rundt på gulvet bag ved fjernesynet. Af en eller anden lykkedes det altid for dem at få skidtet til at virke.

Så nu har vi set familie på skærmen.