I døgnets 25 timer.

Jeg ved godt hvad den ekstra time skal bruges til i nat
Sove, sove og sove……

Hvordan så du ud i 60’erne

Min lillesøster og jeg.

Annettes 60’er udfordring.
Her er jeg 3 ½ år gammel, året er 1967. Jeg havde på daværende tidspunkt været storesøster i et års tid. Jeg var meget stolt af min lillesøster og viste hende glad og gerne frem til alle der gad se hende.
Senere i barndommen var vi knap så gode venner, jeg husker bl.a vores allersidste skænderi, som der førte til en smadret stol, som blev byttet med en magen til, som stod i kælderen så mor og far ikke opdagede noget den dag.
De fandt aldrig ud af hvad der var sket med den stol, men for et par år siden gik vi til bekendelse – det lønnede sig i dette tilfælde at skjule det, for vi fik ikke skæld ud – men far havde da godt nok undret sig over hvad der var sket med den stol :0)
Det blev faktisk vores allersidste skænderi, for vi blev den dag enige om at det var for dumt at det skulle komme så vidt, at vi smed møbler efter hinanden :0)

Øveaften

Øveaften i tøseklubben.

Men hvad er det mon vi øver????
.
.
.
.

Ja da, treklange på klaver…….. Det var da logik, ikke sandt

Det var ikke mig der øvede… og godt det samme, for jeg fattede ikke et klap af det.

Fødselsdag og ømt knæ.

Nå så fandt jeg lige ud af på den hårde måde, at vinteren er på vej. Så lige nu sidder jeg i sofaen med et meget ømt knæ, efter en konfrontation i morges, med en vandpyt lige bag ved min parkerede bil.
Det var så ikke lige med i planen for idag, at jeg skulle opholde mig på sofaen, med et knæ som er pænt hævet.

Sønnen fylder nemlig 20 år og derfor skulle han bestemme menuen, men han accepterede Pizzaen og karbonaderne er udsat til på lørdag. Han brokkede sig slet ikke, men den skønne dreng gav moderen ret i at det nok er bedst at jeg holder benet lidt i ro.
Vi fejrede ham i morgens med rundstykker kl. 6:30, og vi var alle ret spændte på om han nu kunne komme så tidligt op. Det lykkedes uden sværslag og det var en glad og snakkende ung mand, som nød gaverne. Den øvrige familie er inviteret til på lørdag.

At de gider…..

Hvor kan to kolleger som ikke bryder sig om hinanden, dog skabe en underlig stemning.
I dag havde de så valgt at lade fjendskabet holde ferie og vi har haft en rigtig hyggelig dag.

Efterårsnydning.

Der holdes efterårsferie her i huset, manden og børnene. Børnene er dog ikke meget tilstede for der skal plejes venskaber. Derfor valgte jeg ikke at bruge af mine feriedage.
Det gør slet ikke noget, at være ene om at skal afsted, jeg nyder nemlig at komme hjem til frisk lavet kaffe og hygge og snak. Resten af familien er så dejlig afslappede, når jeg træder ind ad døren og så der bliver nusset om mig.
Bare en skam at manden skal på job i morgen, så må jeg til at hjælpe til igen.

Hvordan så du ud i 80′erne?

Bente har udfordret og jeg tager den op.
1980 - 17 årig handelsskole elev med en forsøg på at få flotte 80’er krøller, som endte i en kikset permanent med meget få krøller :0)

Hvor blev den af….

Man går hjem om fredagen og foran ligger en lang weekend, og pludselig er det mandag aften og den nye arbejdsuge er i fuld gang.
Hov, tænker man - hvor blev den weekend dog af?

man undres….

Min mor ligger jo på sygehuset og er heldigvis i klar bedring. For et par år siden var hun meget alvoligt syg og der var stunder, hvor vi ikke troede hun overlevede – men heldigvis gik det ikke så galt. I den periode, som blev til et halvt års indlæggelse, var min far på besøg hver eneste dag, med kun en dags undtagelse, på besøg hos hende. Selvom vi tilbød turnusordning adskillige gange, endte han alligevel med at besøge hende.
I denne omgang, har hun så være indlagt i et par uger og stadig er han flittig til at besøge hende. I onsdags tillod han sig at tage med mig i Stadionhallen for at se håndbold.
På samme stue som min mor ligger der en dame, som rent ud sagt blander sig i alt, og denne dame undlod da heller ikke at bruge onsdag aften på at fortælle min mor, at det var for dårligt min far ikke besøgte hende. Min mor undrede sig, for hun havde ikke selv givet udtryk for at, hun var ked af han ikke kom.
Så er det jeg siger “hvad f…. rager det hende, hvad min far gør”
Måske kan det trøste damen at far har været på besøg både i går og idag og desuden også i morgen, søndag ved jeg han har andre planer, så er den nok gal igen :o)

Det blev en kort frist.

Mor røg afsted på hospitalet, denne gang med fuld udrykning.

Hun var ellers nede hos os i formiddags og hun glædede sig til fødselsdagen her i eftermiddag. Vi var lige ankommet allesammen og blev bedt til kaffebordet, da mor klagede over hun havde det skidt og havde tabt luften og vi blev meget hurtigt enige om at ringe efter en ambulance.

Jeg vil tro der gik 5 minutter eller sådan noget, så var de ankommet og igang med at undersøge hende, og der blev ikke taget nogen chancer og denne gang var det så Sygehuset i Farsø vi fik at se.
Far tog med i ambulancen og fik sit livs oplevelse, der blev kørt venstre om i rundkørsler og han fik at se hvordan bilerne veg tilside alle steder.

Vi andre blev tilbage og fik smidt lidt humør tilbage i familiens børn og unge mennesker, det var en lidt voldsom oplevelse. Vi var jo alle noget forskrækkede, men var enige om at hun jo var i gode hænder.

Far ringede efter et stykke tid og fortalte at hun havde det bedre, men min søster og jeg blev enige om at køre op og se til dem. Heldigvis var farven vendt tilbage i kinderne og hun havde fået det meget bedre da vi ankom. Dog havde hun haft et tilbagefald deroppe.

Blodprøverne var heldigvis fine, så vi håber hun snart er hjemme igen.
Lige inden vi tog hjem, talte hun i telefon med den 20 årige fødslar og hende gav hun besked om at hygge sige med de gæster hun skulle have i aften og ikke bekymre sig om mormor, det lovede hun at gøre.

Lidt stille

På bloggen har det været en stille uge, men det virkelig liv har været noget hektisk. Faktis har det været sådan en uge, hvor vi nærmest kun har været omkring for at spise og sove.

Heldigvis lysner det i det retning og dagen i morgen er med mere ro på.

Mor brugte det meste af ugen på hospitalet, men er nu hjemme igen. Hun og far har lige været forbi, og hun er helt klar til at komme til fødselsdag hos ældste barnebarn, som blev 20 i tirsdags.

Vi skal på kollegie hele familien idag og fejre den unge dame. Det er slet ikke til at forstå hvor de 20 år blev af, jeg synes jo lige den lille niece, jeg stod med i mine arme lige et kommet til verden :0)

Genfundet.

Jo jeg har Facebook, lige som så mange andre og ind imellem kommer der forespørgler på venskaber. Jeg tager ikke imod alt, for jeg vil selv bestemme hvem jeg kalder mine venner.
I dag dukkede så en af de interessante af slagsen op, min allerbedste veninde fra de tidlige ungdomsår, som jeg mistede forbindelse med, mest fordi vores liv gik i hver sin retning, det gled bare lige så stille ud. Egentlig ikke fordi vi ville, men sådan går det engang imellem.
Hun havde fundet mig via en fælles ven, og skrev så til mig. Vi kom frem til at vi begge gerne ville mødes igen og snart skal vi mødes igen. Jeg håber og tror på at vi stadig har kemi, for jeg savnet hende.

På hopitalsbesøg igen, igen

Mor blev indlagt fredag på Dronninglund sygehus og i går eftermiddag, kørte vi, minus sønnen og plus min far, op for at se til hende.
Hun så godt ud, men havde stadig ikke fået svar på nogle undersøgelser og hun har stadig ingen luft. Men humøret fejliede intet. Selv tror hun at de sender hende hjem i dag, vi andre hælder mest til mandag.
Vi var der et par timer og fik snakket lidt om alt og intet, datteren kedede sig en smule, men hun havde iPoden med så tiden gik da, omend lidt langsomt.
Men vi har brugt meget tid på de nordjyske hospitaler, med at besøge min mor og synes ærligt talt vi har taget vores tørn. i 2008 var hun indlagt i et halvt år og det er rigtig mange timer, vi har brugt der. Dengang troede vi ikke vi fik hende med hjem igen, men heldigvis som hun selv sig “ukrudt forgår ikke så let” Denne gang håber vi kun det bliver nogle dag.

en blandet dag.

Den sidste dag før weekenden får jeg fri kl. 12:00 og det nyder jeg i fulde drag, så længe det varer.

Desværre fik jeg lige da jeg fik fri en sms fra min far om at min mor var kommet på hospitalet, hun har problemer med luften og lægen valgte at indlægge hende – jeg talt med hende i mobilen her i eftermiddag og hun er heldigvis ved godt mod. Så i morgen eftermiddag vil vi køre en tur til Dronninglund og besøge hende.

Eftermiddagen skulle bruges til en tur i Storcentret, for sønnen trængte til nye sko og en af han pudsigheder, som asperger er at man helst skal have dem nøjagtig magen til de gamle og så måtte vi jo der ud hvor de kan købes :o) Det lykkedes næsten, samme mærke, samme sål og en smule anderledes henover foden – det udmøntede sig i en kort spekulation om det nu ikke var muligt at få de andre – jo hvis han kunne hugge en hæl og klippe en tå, så skulle han nok kunne komme i en størrelse 43 :o)

Jeg selv skulle lige omkring Stereo Studiet og have den nye CD med Runrig i hus – hvilket jeg ikke havde fortalt manden der hjemme – det tog ham noget nær 3 sekunder at få øje på den da han trådte ind i huset. Selv om han i nogle situationer er stæreblind, så har han falkeblik i andre :o)