Sønnen skal på teknisk skole i noget praktik de næste tre dage, og her vi og han står over for en stor udfordring. Han har asperger syndrom og det gør at han ikke bare tager ud i livet og møder nye mennesker - det er svært og uoverskuelig for ham og vi prøver så godt vi kan, at forberede ham....... men det er ikke det letteste job i verden, for når omgivelserne er uvante, går han let i baglås.
Han plejer i sådanne situationer, at være meget svær at få ud af døren, hvis det overhovedet lykkes...... Han lukker sig inde og er slet ikke til at komme i kontakt med, som regel skal han "sparkes" igang på sådanne dage og får vi han afsted, får han ikke meget ud af dagene........ Men vi har den holdning at når han ikke er syg, så må han tage afsted..... Vi ved også at når han først kommer afsted og han kan finde roen hvor han er, får han som regel en rigtig god oplevelse med hjem.
Denne gang kommer hjælpen ind af bagdøren, for inde på hans værelse sidder en klassekammerat, som skal i praktik samme sted og han sover her i nat. Det betyder at sønnen er sammen med en fra morgenstunden, som han kender og de er to til at følges ad. Allerede nu kan jeg mærke at dagen i morgen ikke er et problem for sønnen, for han er glad og munter og let at snakke med. Hurra for skolekammeratens far, som gav ham lov til at sove her.
Og skolekammeraten, ja hans vej til skole i morgen bliver meget kortere :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar