Min førstefødte, for 17 år siden

I disse timer er det 17 år siden vandet gik og vi skulle til at være forældre for første gang. Jeg var lige gået på barsel og sammen med min søster, som havde fået hendes første 20 dage før, var jeg ovre hos min mormor, som nu bar den stolte titel "Oldemor". I løbet at det næste døgn skulle hun blive dobbelt oldemor. Vi havde en rigtig hyggelig dag. Der var stadig 3 ½ uge til termin, så jeg havde god tid........ troede jeg, men sådan skulle det ikke komme til at gå.

Der var meget vi ikke havde klar endnu, barnevognen var ikke købt, liften heller ikke........ jeg havde fået en masse tøj af en veninde og heldigvis var det vasket, men hang stadig på tørresnoren i baggangen.

Om aftenen var jeg alene hjemme og havde det lidt underligt, jeg husker jeg tilbragte det meste af aftenen på en madras. Da manden kom hjem hen på aftenen, gik han hurtigt i seng. Jeg blev oppe lidt længere........ meget længere skulle det vise sig, for bedst som jeg ville gå i min seng, gik vandet og jeg måtte vække manden og fortælle ham, at nu var det nu det skete...... Jeg husker han satte sig søvndrukken op og sagde "Er du sikker på du ikke har tisset i bukserne?" Ja det var jeg helt sikker på, det var og er ikke lige noget jeg sådan går og gør............ Jeg fik ham vækket helt og efter at have talt med fødegangen, pakkede vi sammen og tog derud.

Vi nåede hospitalet midt om natten og det skal lige siges at når man går tur sammen med min mand, så går man ikke, man småløber for han går meget rask til. Da jeg så blev undersøgt, var min puls ret høj og jordemoderen så noget betænkelig ud, men sagde ikke noget. Ca. et kvarter senere kom hun tilbage og ville tjekke min puls igen og denne gang var der intet galt "Det forstår jeg ikke" sagde hun. Det gik op for os, at det var turen op ad trappen, der havde sat pulsen op, og hun skændte lidt på mig og sagde at jeg ikke sådan måtte forskrække hende og til manden sagde hun at han ikke skulle løbe så stærkt når han havde en højgravid på slæb..:-)

Drengen blev født ved halv firetiden næste eftermiddagen og fødslen var nem. Ud af det hele, kom en dejlig lille lyshåret gut, som vejede knap 2900 gram. På grund af den lidt tidlige fødsel, skulle han lige omkring neonatal-afdelingen og have hjælpe til at få lungerne igang. Det lå han ikke ret længe, og jeg fik ham ned på barselsgangen......... Plejepersonalet var vilde med ham, de kaldte ham "drengen med sølvhåret" Hans flotte hår skinnede som sølv.

Mens jeg lå på barselsgangen, var jeg nødt til at sende manden ud for at handle, for det var nogle ting vi ikke kunne undvære, en puslepude f.eks. så den stakkels mand blev jaget fra den ene ende af byen til den anden, så vi kunne være bare en smule klar til at modtage denne lille ny, i familien.

Meget vand er løbet i åen siden, men han er stadig min førstefødte - min hjertebarn.