Vi var tidligt oppe for at fejre sønnens fødselsdag. Allerede ti minutter over seks, blev jeg purret ud af sengen. Vi fik dækket bord, hentet morgenbrød, lavet kaffe og i det hele taget gjort klar til at fejre sønnen på behørig vis. Han blev vækket med sang kl. halv syv og skulle lige have fem minutter til at vågne i........ Der gik kun tre minutter, så sad vi alle ved bordet og hyggede os. Han fik penge til en ny mp3-spiller, for vi vidste han gerne ville være med til at købe den selv, og så fik han en cd med Crush 40, som er hans yndlingsband....... noget rock-agtigt musik. Cd kan ikke købes i Danmark, så den er bestilt til levering i løbet af de næste par uger fra England.
Nu er familie sendt i skole og på arbejde og jeg har ryddet op i huset. Jeg møder over middag og tager i aften med far på sygehuset for at se til mor. Så traditionen med at vælge sin livret er udsat til i morgen og på søndag kommer familie og fejrer ham. Så vi holder fødselsdag over tre dage. Det er noget der passer ham.
Til sidst - Stort tilykke til dig, min kære søn.
Et forsinket tillykke til ham. Gode gaver til en 17 årig :)
SvarSletHåber i får en god weekend
Tak skal du have. Vi nyder weekenden, som består af fejring af den unge mand over tre dage.......... Vi hygger os og forsøger at trænge igennem rocken på hans nye mp3 afspiller, som nu er indkøbt og taget i brug :-)
SvarSlet