Der dukkes langsomt, men sikkert til overfladen herhjemme ovenpå Grisesygen eller hvad det nu var....
Datteren og manden drog ud af huset i morgen. Så Lazerettet var begrænset til mig. Jeg troede i går aftes i min naivitet at "ud af huset" - også ville gælde mig. Men måtte konstatere at da jeg gik i seng, for at forsøge at få en smule søvn, var mine lunger og jeg absolut ikke enige og at vi skulle ligge ned....... Faktisk var vi først enige om den sag omkring kl 4 i morgen. Godt drænet for kræfter, sov jeg til kl. 10:30 og resten af dagen er foregået i slowmotion........
Lige nu sidder jeg så og samler mod til konfrontere lungerne med min madras og hovedpude.... Har nok en anelse om at vi kommer til at kæmpe i nat igen.......
Det trætter simpelthen enormt :(
SvarSletDet er så hårdt.
SvarSlet