Besøg på sygehuset, med indslag af karneval og fodbold.

Aalborg summende af liv idag. Sønnen og manden var inde at se paraden og sønnen klarede ganske godt at være blandt mange mennesker.

Far hentede mig over middag, for vi skulle ud til mor... undervejs og derude, så vi mange underlige skabninger, som normalt ikke forefindes i Aalborg og omegn. Vi så amerikanske footballspiller, sorte og hvide engle. Vi så hulemænd, nissemænd. Vi så mexicanere, babyer i forvokset størrelse. og mange andre og meget fantasifulde udklædning. Mode udklædningen i år, var dog en rødstribet fodboldtrøje. Dem skal der nok have været adskillige tusinde af :-) Tillykke med Guldet, AaB.

Vi sad foran hospitalet og nød solen i et par timer og så og hørte også om nogle af de uheldige. En eller anden tåbenakke uden hjerne, havde stukket ild til tre kaniner, som var blevet forbrændte, den ene ret alvorligt. Han er nu overflyttet til rigshospitalet.

En ung pige havde trådt på en flaske og kunne dårlig gå op ad bakken til sygehuset. Udenfor stod en tom kørestol og den fik far fat i og trillede den ned til den taknemmelig unge pige, som straks hoppe op i den.

Vi mødte også en gammel bekendt som er flyttet fra byen. Hende fik vi en god snak med.

Kun en pige...

Når nu mor er begyndt at læse og gerne vil have nogle bøger ud til sig på hospitalet:

Så forsøger vi da at opfylde alle hendes krav:

Paperback, ikke for tyk, helst historisk.....

Jo jo i min reol forefandtes Lise Nørgaards "kun en pige" i to små paperback bøger, fra et ugeblad....

Den faldt i rigtig god jord :-)

Det var ikke bogstaveligt ment......

Min mormor brugte ofte udtrykket "han snakker som skindet var af hans mave" om folk der var meget snakkesalige. Det udtryk har jeg taget til mig og bruger det en gang imellem.

Forleden var sønnen og jeg, ud at køre og snakken faldt på en snakkelig person - ud af min mund røg det "han snakker som skindet var af hans mave" 

Jeg kom til kigge på sønnen, som sad ved siden af mig og han så underligt ud i hovedet....... Jeg fangede straks min fortalelse og fik fortalt ham betydningen af sætningen.

Tak mor, sagde knægten, du har ikke lyst til at vide hvilket billede der kom frem i mit hoved, da du sagde det. ;-)

Jeg glemmer indimellem at han som asperger opfatter ting meget konkret. Modsat har sønnen og jeg meget sjov ud at vendingerne i det danske sprog.

Det går fremad........

Bloggen er slet ikke lukket, men her sker ikke vildt meget.

Mor ligger stadig på sygehuset, men er i klar bedring - lige nu venter hun på at blive overflyttet til den afdeling som skal forestå genoptræningen. Hun har været lammet i det meste af kroppen og er det stadig i benene. Men armene er nu i rimelig funktion og hendes humør er det meste af tiden godt. Det var stort den dag hun bad om kuglepennen og skrev sit eget navn.

Vi bruger stadig meget til hos hende på hopitalet. I disse dage, hvor vejret er så godt, triller vi hende udendørs i kørestol og hygger os i solen. Far har trofast besøgt hende hver eneste dag, men i går blev han bevilliget en fridag af min søster og brugte den på at tage med pensionistforeningen til Fur. Han havde en ganske dejlig dag.

Det er ikke fordi vi ikke vil aflaste ham, at han er der hver dag. Men han vil jo gerne selv ud til hende. Søster og jeg skiftes så godt vi kan til at tage med ham. Det gode ved alt det her er at, vi som familie, er kommet tættere på hinanden end vi har været i mange år.

Ellers er jeg startet på mit nye job, og er foreløbig glad for det. Dog skal jeg lige vænne mig til at møde kl. 7 om morgenen. Jeg er udpræget B-menneske og hader at stå tidligt op. Men det må jeg se at få lært :-)